Foto: Polfoto
Foto: Polfoto

Biologer til kommuner: Jeres grønne image mudres til

En række danske kommuner er begyndt at arbejde seriøst med at skabe bedre muligheder for naturen. Men flere steder er det tre skridt frem og to eller flere tilbage, advarer biologer, som især er bekymrede over den kommunale tilbøjelighed til at fælde gamle træer.

tilbageskridt

Af Susanne Sayers | [email protected]

En række danske kommuner arbejder i disse år for at gøre bynaturen vildere og dermed rigere på arter. Naturpolitik, naturnær skovdrift og ‘vild med vilje’ er bare nogle af de begreber, som breder sig i det kommunale landskab, og mange biologer er begejstrede for den tankegang. Flere er imidlertid også bekymrede for, om det mere handler om grønt image og lidt blomsterblanding i grøftekanten end en reel indsats i forhold til naturen. For samtidig med at kommunerne lader hjørner af parker vokse vildt og bygger insekthoteller, har mange kommuner en skovdrift, hvor de gamle træer fældes og sælges som tømmer.

– Det er fint at ville gøre kommunen vildere, men hvis man samtidig fælder gamle træer for at drive skovdrift, kan man godt tvivle på, hvor stor viljen reel er, siger biolog Peder Bøgh Størup fra  vidensbasen naturbeskyttelse.dk.

– At bevare gamle træer er noget af det mest værdifulde, man kan gøre for naturen. Et gammelt træ er et unikt økosystem, og det kan være en slags tidslomme, som stadig rummer arter, der ellers er uddøde. Når træet fældes, forsvinder de også, siger han.

”Jeg ved godt, at biologerne har indvendinger, når vi fjerner nogle af de markante træer, men vi har som kommune også en rekreativ brug at tage hensyn til.”

Skæpper i kassen

Det tager over 100 år, før et træ begynder at nå den alder, hvor det for alvor bliver levested for et utal af andre arter. Efterhånden som træet ældes, opstår der sprækker, huller, sår og knæk, hvor svampe, insekter, fugle, mosser og pattedyr finder både hjem og føde. Blandt forklaringerne på, at kommunerne fælder de gamle træer, er sygdom i træet eller sikkerhed - hvis der er risiko for, at grene kan falde ned.

– Men det kunne man i meget højere grad beskære sig fra, så træet kan få lov at ældes, siger Peder Bøgh Størup.

Udfordringen for kommunerne er, at de gamle træer kan give en god indtægt til kommunekassen, når de sælges til tømmer.

Aarhus Kommune arbejder målrettet med at skabe mere vild natur, men kommunen driver stadig skovdrift, selvom den – ligesom et stigende antal kommuner – gør det efter principper om mere naturnær skovdrift og blandt andet er FSC- og PEFC-certificeret. Alligevel fældes til tider også gamle træer i både skoven og byrummet.

– Jeg ved godt, at biologerne har indvendinger, når vi fjerner nogle af de markante træer, men vi har som kommune også en rekreativ brug at tage hensyn til, siger afdelingschef Kim Gulvad Svendsen fra Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.

Teknik & miljø

Tilmeld dig nyhedsbrevet