En ændring af almenboligloven skulle fremme integrationen ved at ændre sammensætningen af beboere i såkaldte udsatte boligområder.

Loven blev i folkemunde døbt "ghettoloven". Den åbnede porten for, at lejere kan opsiges, og for at boligblokke kan rives ned med det mål at ændre beboersammensætningen. Siden har beboere i det almene boligområde Mjølnerparken i Københavns nordvestkvarter og Schackenborgvænge i Slagelse lagt sag an mod den danske stat for diskrimination.

Torsdag afgjorde EU-Domstolens generaladvokat Tamara Capeta, at den danske lovgivning udtrykker "direkte forskelsbehandling" på grund af etnicitet.

Eddie Omar Rosenberg Khawaja, som er advokat og repræsenterer 12 sagsøgere fra Mjølnerparken i sagen, er tilfreds med generaladvokatens afgørelse.

- Vi er meget tilfredse med, at generaladvokaten én til én har fulgt de argumenter, vi har fremført. Loven er udtryk for forskelsbehandling på baggrund af etnisk oprindelse. Den vurdering er mine klienter også tilfredse med, siger han.

Forslaget er ikke EU-Domstolens endelige afgørelse, men generaladvokatens vurdering bliver ofte fulgt af EU-Domstolen. Generaladvokaten er en uafhængig part, der vurderer sager, inden de kommer for domstolen.

- Jeg har svært ved at se, at EU-Domstolens dommere skulle komme frem til noget andet. Rent lavpraktisk betyder det, at der er et voldsomt problem med udviklingsplanen for Mjølnerparken, siger Eddie Omar Rosenberg Khawaja.

- Udviklingsplanen kan sådan set ikke anses for at være lovlig, fordi planen og godkendelsen af den er et udtryk for direkte forskelsbehandling af beboerne i Mjølnerparken, tilføjer han.

Khawaja forventer, at EU-domstolen vil fælde sin dom inden sommerferien. Generaladvokatens vurdering betyder, at Danmark, hvis EU-domstolen følger vurderingen, er på kant med EU-direktivet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse.

Marya Akhtar, som er afdelingsleder i den juridiske afdeling hos Institut for Menneskerettigheder, er også positivt stemt over den generaladvokatens udmelding. Institut for Menneskerettigheder er gået ind i sagen og støtter beboerne i deres sag mod staten.

Ifølge Marya Akhtar kan afgørelsen være afgørende for mange flere end de 12 sagsøgere fra Mjølnerparken.

- Det er vores vurdering, at hvis EU-Domstolen finder, at der er sket diskrimination mod beboerne på grund af ghettoloven, så er det alle, som er omfattet af loven, der bliver diskrimineret imod, siger hun.

- Det er det, der gør sagen så utrolig central og væsentligt. Det påvirker ikke kun de beboere, der har lagt sag an, men alle der måtte være blevet udsat for diskrimination, siger hun.

Hun påpeger, at man endnu ikke kan vide, hvad vil ske med boligområderne i tilfælde af, at EU-direktivet er blevet brudt.

Det er EU-Domstolens rolle at udlægge, hvordan EU-retten skal forstås. Normalt vil en afgørelse af EU-domstolen være udgangspunktet for, hvordan danske domstole efterfølgende vurderer sagen.

- Det, der er centralt i sagen om Mjølnerparken og Schackenborgvænge, er, at der kan være sket diskrimination på baggrund af EU-retten, siger Marya Akhtar.

Også Enhedslisten er tilfreds med generaladvokatens vurdering. Ifølge partiet er "ghettoloven racistisk", ligesom den "kan være direkte skadende for integrationen".

- Jeg håber, at den danske regering vil vælge at lytte til generaladvokatens udtalelse i stedet for at søge at komme med undskyldninger eller finde på måder at omgå den, siger Per Clausen, der repræsenterer Enhedslisten i EU-Parlamentet.