Ansatte på deltid rammes hårdt af nye lovændringer

Regeringens nye regler for deltidsansatte vil skabe et urimeligt pres, lyder kritikken fra SF og EL. Regeringen forventer til gengæld øget vækst.

sats

Af Redaktionen | [email protected]

Ansatte på deltid bliver hårdt ramt af nye lovændringer, og det giver generelt dårligere vilkår på arbejdsmarkedet, mener SF og Enhedslisten. 

”Det rammer en gruppe, som økonomisk er hårdt spændt for i forvejen. Det kan være hårdt nok at være deltidsansat, når man gerne gerne vil have et fuldtidsarbejde, men ikke kan få et i disse tider,” siger Karsten Hønge, erhvervsordfører i SF, der peger på to nye tiltag, der i særlig høj grad kommer til at ramme de deltidsansatte og deres incitament til at finde et fuldtidsarbejde:

Den 1. maj træder en ny regel for dagpenge i kraft, som betyder, at deltidsansatte, der er tilmeldt et jobcenter, ikke længere kan få den højeste dagpengesats, hvis de mister deres job.

Samtidig betyder et lovforslag på AMU-området, at deltidsansatte, der tager et AMU-kursus i deres fritid, ikke længere vil kunne få godtgørelse for transporten til og fra uddannelsen.

Karsten Hønge mener, at det er at straffe folk, som forsøger at forsørge sig selv med det job, de nu kan få.

”Det er helt tosset. En ledig er jo lige meget til rådighed for arbejdsmarkedet, uanset om han kommer fra et fuldtids- eller deltidsjob. Deltidsansatte, der mister jobbet, får en lavere kompensation end andre, fordi de i en periode har været nødt til at finde sig i kun at kunne få et deltidsarbejde,” siger Karsten Hønge, der advarer regeringen mod at spænde ben for sig selv. 

Nedskæringerne på transporten til AMU-uddannelserne vil betyde, at flere vil være tilbageholdende med at tage den efteruddannelse, der kan skaffe dem et job. Dertil kommer så, at færre vil tage et deltidsarbejde, fordi det rammer dem, hvis de bliver ledige, mener Karsten Hønge.

”Så begge forslag gør, at vi på længere sigt risikerer at få et mere fastfrosset arbejdsmarked,” siger han.

A-kasser bakker op

I a-kassen FTF-A møder de nye dagpengeregler også stor modstand og bliver opfattet som urimelig straf af ledige, som forsøger at klare sig selv ved at tage et deltidsjob i en tid, hvor det kan være svært at få en fuldtidsstilling. 

Det fortæller Ghita Parry, der er næstformand i FTF-A: 

”Det gælder om at få arbejdskraften ud og virke på arbejdsmarkedet – også i deltidsjobs. Folk vil helst klare sig selv, og derfor vælger mange et deltidsjob, hvis de ikke kan få andet. De skal ikke straffes, hvis de så mister jobbet,” siger Ghita Parry.

Kritikken bliver bakket op af LO og AK-Samvirke, som sammen med FTF-A frarådede den nye regel i januar i et høringssvar.

I Venstre og Konservative forstår man ikke nervøsiteten for, at de nye tiltag vil give mindre fleksibilitet på arbejdsmarkedet. Tværtimod tror Konservatives arbejdsmarkedsordfører Helle Sjelle på, at det vil sætte gang i arbejdsmarkedet.

”Det giver mere fleksibilitet, fordi folk bliver tvunget til at indrette sig efter noget andet end deltidsarbejde,” siger Helle Sjelle og peger på, at formålet med ændringerne er, at øge arbejdsudbuddet og på den måde sætte gang i vækst.

Fare for underminering

Ulla Tørnæs (V) mener, at det vil underminere dagpengesystemet, hvis alle ledige fik den højeste støtte. De nye regler skal skabe bedre sammenhæng mellem hvor meget man er på arbejdsmarkedet, og hvor meget man kan få i dagpenge, forklarer hun.

Hun er dog åben for at se på sagen igen, hvis tiltagene viser sig at have utilsigtede virkninger.

 

Arbejdsmarked

Tilmeld dig nyhedsbrevet