Tirsdag præsenterede reformkommissionen sin tredje rapport, hvor fokus særligt lå på kommunernes sagsbehandling og beskæftigelsesindsats af de langtidsledige unge og voksne. I mange år har man ikke formået at rykke på statistikken, og nu skal der gøres op med mange og meningsløse proceskrav og strikse regler og rammer. 

Kommissionen henvender sig direkte til landets kommuner, og kalder dem de absolut vigtigste aktører. 

“Jeres fokus og faktiske handlinger (eller mangel på samme) på dette område er helt, helt afgørende for, om problemerne i de kommende år bliver større eller mindre. Resultatet af jeres beslutninger har dermed store konsekvenser for både borgernes velfærd i jeres kommune og for kommunens økonomi,” står der i begyndelsen af rapporten. 

Med det er tonen sat og med 48 anbefalinger kom kommission med sit bud på, hvad der skal til for at rykke flere i job. Det omhandler blandt andet at afskaffe 14 proceskrav såsom opfølgninger, lægeerklæringer og selvbetjeningsløsninger. Derudover anbefaler kommissionen blandt andet at give kommuner jobpræmier, når de får flere i job, satse mere på samarbejde med civilsamfundet og virksomheder og at lave en ny integrationsuddannelse. 

- Anbefalingerne kan koges ned til, at kommunerne skal møde udsatte borgere på en ny måde, hvor beskæftigelses- og socialpolitikken koordineres tættere, og arbejdsmarkedskontakt bliver et fælles mål for indsatserne, sagde formand Nina Smith, da rapporten blev præsenteret. 

I KL tager man glad imod de nye anbefalinger, som bygger på erfaringer fra kommunerne. 

- Vi er rigtig glade for, at Reformkommissionen bl.a. har fået inspiration til dens anbefalinger ved at besøge en række kommuner og undersøge de gode erfaringer i praksis. Den tankegang bør vi kopiere, når vi skal reformere beskæftigelsesindsatsen, som regeringen har lagt op til, siger Peter Rahbæk Juel (S), formand for KL's arbejdsmarkeds- og borgerserviceudvalg og borgmester i Odense, i en kommentar.

Væk med tidskrævende krav

Udviklingschef i Socialt Udviklingscenter Mathias Bruhn Lohmann ser ligeledes mange positive elementer i den nye rapport, hvor flere af centrets forsøg med nytænkende beskæftigelsesindsatser er blevet fremhævet. 

- Overordnet er der rigtig mange gode ting som peger i den rigtige retning, og som vi kan bakke op om. Mange af elementerne har vi allerede arbejdet med i mange år, siger han og fortsætter: 

- Der er dog tale om en gruppe, hvor arbejdsevnen kan være meget begrænset. Vi er nødt til at tænke mere helhedsorienteret og fx inkorporere sociale fællesskaber i indsatsen. 

Selvom det er positivt, at der er stort fokus på at få fjernet tidskrævende proceskrav, omfattende rammebetingelser og en hel masse styring, er kommission ikke nået i mål med det menneskesyn, som Mathias Bruhn Lohmann ønsker større fokus på. 

- Kommissionen har fat i nogle gode elementer, men jeg synes stadig, at der er en tendens til at fremhæve meget bestemte områder og eksempler i stedet for at se på, hvordan kulturen og indsatsen i det hele taget kan ændres. Det er nødvendigt at tænke anderledes om de langtidsledige, og her bliver det farligt med et snævert fokus på fx civilsamfundet, virksomhedspraktikker, møder osv., siger han og tilføjer:  

- Jeg er uenig i den holdning, at kommunerne som myndighed er en hæmsko for arbejdet med borgere, og at der her er brug for civilsamfundet. For hvis sagsbehandlere kan arbejde relationelt og helhedsorienteret, så er det ikke tillidsbegrænsende at være i kontakt med kommunen. Så er det jo kun en fordel, hvis man kan få en stærk relation med det menneske, som også kan gøre noget ved ens situation. 

For mange sager, for lidt relation

Mathias Bruhn Lohmann fremhæver, at de langtidsledige ofte kan have en meget lav arbejdsevne, og at den helhedsorienterede tilgang til personerne er helt central. 

Udviklingschefen understreger, at man her bør gøre op med sagsbehandlernes rolle. Fx i stedet for at sagsbehandlerne har mange forskellige borgere og primært en opgave, så kunne de have færre borgere af gangen, men deltage mere i borgernes sager. Fx både holde møde, tage med til arrangementer og deltage i virksomhedsbesøg. 

- I stedet for, at borgerne skal have kontakt med tre forskellige fra kommunen,  kunne de få en fast tilknytning til en medarbejder, hvilket vil styrke relationen, skabe tillid og forståelse, forklarer han. 

Derudover mener han, at ledigheden kommer til at stå som problemet selv, og at der skal mere fokus på, hvilke andre udfordringer personerne har. 

- Vi har en for snæver tilgang til, hvordan vi kan hjælpe de her mennesker. De her personer, som står tilbage og er langtidsledige, er nogle af dem, som har flest problemer udover ledigheden. Det kræver mere end et CV-kursus, en praktik, at nå dem. Det kræver mennesker på jobcentrene, som virkelig kan forstå, hvad den rigtige vej for dem er, siger han.

Det står også klart i reformkomissionens rapport, at det skal handle om mennesker. “Systemet er til for borgere og virksomheder – ikke omvendt,” står der fx i rapporten. 

- Borgerne skal bestemme mere, og vi skal have en mere social- og helhedsorienteret beskæftigelsesindsats. Det vil der i min optik være fremtid i, siger Mathias Bruhn Lohmann. 

Positiv modtagelse i København

Københavns Kommunes beskæftigelsesborgmester, Jens-Kristian Lütken (V), er begejstret for kommissionens anbefalinger. 

- Det er svært at få armene ned, siger han til DK Nyt.

Han er især glad for, at kommissionen foreslår en bonus til kommuner, der er gode til at få borgere i arbejde.

- Det vil give en kontant belønning til de kommuner, der kan finde ud af at få folk i arbejde, især dem langt væk fra arbejdsmarkedet. I stedet for et system, som er druknet i proceskrav, kommer vi tilbage til kerneopgaven. Det kan være det mirakelmiddel, der er brug for, siger han.

Jens-Kristian Lütken er desuden glad for, at komissionen lægger op til at kommunerne skal have frihed til at selv vælge deres fremgangsmetode til at styrke beskæftigelsesindsatsen, og at proceskrav skal sløjfes.  

- I Hjørring har man et erhvervsliv, hvor alle kender alle, i større byer har vi ikke samme nære forhold, men så har vi andre knapper. Hvis vi får frihed, bliver der plads til, at Hjørring kan gøre det på én måde og København på en anden måde, siger han.

Læs rapporten her.