Her i 17-året for Strukturkommissionens betænkning er der ingensomhelst naturligt indlysende anledninger til at evaluere på de kommunesammenlægninger, der trådte i kraft pr. 1. januar 2007. Indenrigsminister Kaare Dybvad Bek (S) vil gerne gøre det alligevel, og han peger især på den mulighed, at nogle kommuner er blevet for store, så de med fordel kunne splittes op.

Ideen er mødt med indvendinger, som at det adresserer “et ikke-eksisterende problem”, at det kun handler om “noget med følelser”, og at den ukonkrete overvejelse er “populisme”, derved at vælgere kan indlæse en hvilken som helst utilfredshed i den.

Ukonkret eller ej, der er dog et par holdepunkter i indenrigsministerens højttænkning. Den ene er, at han har kommuner med mere end ét naturligt center i tankerne, den anden at han selv bruger som argument, at Strukturkommissionen i sin tid udpegede en kommunestørrelse på 30.000-50.000 indbyggere som den mest effektive.

Så lad os tage ham på ordet.

26 kandidat-kommuner er store nok

Hvis en kommune skal deles, og det der kommer ud af delingen stadig skal være kommuner med mindst 30.000 indbyggere, så er/var der nu eller dengang 26 kandidat-kommuner med 60.000 indbyggere eller flere. Skanderborg og Køge lå under, men er siden kommet over den kritiske masse, og Frederikshavn lå over, men er siden kommet under.

Af de 26 kan man uden videre tage syv ud, som ikke blev sammenlagt i 2007: København. Aarhus, Odense, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe og Helsingør. Så er der 19 kommuner tilbage.

Nogle af disse har decideret ikke nogen centerbyer, og/eller der er færre end 30.000 indbyggere tilbage, hvis man tager den største fra. Det gælder Aalborg, Randers, Silkeborg, Kolding, Horsens, Herning, Roskilde, Næstved, Holbæk, Skanderborg, Køge og Guldborgsund. Det er 12 mere, og så er der syv kommuner tilbage.

Ribe-eksemplet

Af disse syv er der blot tre, der er store nok til at kunne deles indenfor rammen af 30.000-50.000 indbyggere pr. kommune. En af de tre er Esbjerg Kommune, som Kaare Dybvad Bek tidligere har udvist interesse for i delings-sammenhæng, nemlig i bogen  "De lærdes tyranni: Hvordan den kreative klasse skaber ulighed og undergraver verdens bedste samfund" fra 2017, hvor han nævner Ribe som mulig genstand for en løsrivelsesafstemning.

I sammenlægningsudvalgsåret 2006 var indbyggertallene i de tre daværende kommuner Esbjerg, Ribe og Bramming henholdsvis 81.908, 18.139 og 13.708, så hvis en udskilt kommune indeholdende Ribe skal holde sig inden for rammen af 30.000-50.000 indbyggere, så skal Bramming med. Bramming, der ikke just er orienteret mod Ribe, og derfor ikke en ganske indlysende løsning, hvis formålet er at gøre op med kommune-intern fremmedgjorthed.

På den jyske østkyst er Vejle Kommune på papiret også en delingskandidat, men mest når man ser på et regneark med befolkningstal og på et landkort med de gamle kommunegrænser. En vestlig oplandskommune bestående af de daværende kommuner Egtved, Give og Jelling vil kunne slæbe sig op på det nødvendige indbyggertal, men med samme problem som Ribe/Bramming: At et fælles indre tilhørsforhold ikke er til stede. 

På Sjælland er den eneste tilbageværende kandidat-kommune Slagelse, der i sin tid opstod ved sammenlægning med de daværende kommuner Korsør, Skælskør og Hashøj. Tre af de fire var købstadskommuner med deraf følgende selvbevidsthed, og hvis Korsør og Skælskør skal skilles fra Slagelse, skal de gøre det sammen. En fortynding af problemet, ikke en løsning, og så meget et problem er den interne vagtsomhed nok heller ikke (længere).

Delingsgrænsen

Under delingsgrænsen på 60.000 indbyggere finder vi endnu et lag af kommuner med (halv)store centerbyer uden for kommunens centerby. Viborg Kommune har fx Bjerringbro med Grundfos og Sønderborg Kommune har Nordborg med Danfoss, i begge tilfælde med passende selvbevidsthed om deres (og deres virksomheders) betydning for hele kommunen.

Dog, selv med inddragelse af daværende nabokommuner vil udskilte dele af de nuværende kommuner ikke kunne komme op på den af ministeren selv angivne ideal-kommunestørrelse på 30.000-50.000 indbyggere. Det samme gælder Hjørring Kommune, hvor Hirtshals i sin tid foreslog det meget kreative kommunenavn Vendia, bare for at den sammenlagte kommune ikke skulle hedde Hjørring, og Frederikshavn Kommune, hvor der er meget langt fra Skagen til Sæby.

Begge disse sidstnævnte tidligere kommuner er hver især langt under overlevelsesgrænsen, og oveni ligger Frederikshavn imellem dem. Selv en meget kreativ kommunegrænse ville ikke kunne udskille dem i én kommune, som desuden heller ikke ville gøre hverken fra eller til for afstandsfølelsen.

Dobbeltnavne

Foruden de nævnte er der en række lidt mindre kommuner med konkurrerende centre og/eller med kommunenavne, der afspejler, at man ikke har ønsket at én by/tidligere kommune skulle fremhæves over de andre.

Den mest åbenlyse er Ringkøbing-Skjern med dobbeltnavnet, men den i sin tid forliste afværgekommune gik efter navnet Skjern-Tarm, og så ville man jo være lige vidt. Lillebror-kommunen i den sammenlægning var Holmsland, der hovedsagelig består af den smalle tange mellem Ringkøbing Fjord og Vesterhavet, og her meddelte man tørt, at man foretrak at orientere sig mod vest (!) Men det er længe siden, og de indre modsætninger fra dengang er ikke længere så dybe.

Et andet dobbeltnavn er Ikast-Brande, som imidlertid er så meget for lille, at den ikke bare kan deles. Desuden er Ikast næsten tre gange så stor som Brande, og Nørre Snede næsten lige så stor som Brande, så de praktiske omstændigheder taler imod. Hvis nabokommuner havde valgt anderledes i sin tid, så måske, men ikke som landkortet ser ud i dag.

Det samme gælder kommuner, der helt har udeladt bynavne og navne på tidligere kommuner. Rudersdal er den største, andre eksempler er Favrskov, Mariagerfjord og Gribskov, og blandt de endnu mindre Jammerbugt, Vesthimmerland, Halsnæs og Nordfyn. Ingen af dem har vist nogensinde været delings-kandidater, og generelt bliver mulige kommunedelinger næppe heller andre steder noget, der kommer til at fylde nævneværdigt i debatten, endsige da i udførelsen, hverken før eller efter KV21.

På den anden side er det jo politik, og så kan alt som bekendt ske. Men mon dog...