Billede
”Det er ikke sådan, at vi har fået alt, hvad vi kunne ønske os, med den nuværende regering. Vi har måttet knokle for at gøre vores indflydelse gældende. Men vi har især fået en del sociale tiltag, som vi aldrig havde fået igennem under en borgerlig regering.”

”Alle burde kunne se, at det her er en win-win-situation”

København raser afsted med vækst i økonomien, vækst i indbyggertallet og en ambition om at gøre ‘Greater Copenhagen’ til en international konkurrence­metropol. Men vil der fortsat være plads til danske værdier og udvikling i resten af landet, når hovedstaden vokser ud af Danmark?

interview

Af Morten Munkholm | [email protected]

Fra vinduet på overborgmesterens kontor i centrum af København er der både udsigt til Tivolis karruseller og glasfacaden på Industriens Hus. Om dagen kan Frank Jensen se børn, turister og erhvervsdelegationer på besøg i Danmarks hovedstad, om aftenen et lyshav af blinkende lamper og virksomhedslogoer, der gør opmærksom på, at København er en international storby. Og det er her, i krydsfeltet mellem erhvervslivet og Københavns Rådhus, at visionen om at blive en af Europas mest vækstende metropoler er blevet skabt.

Greater Copenhagen er det navn, som i udlandet fremover vil dække over ikke bare Storkøbenhavn, men også hele oplandet fra Lolland-Falster, op omkring Sjælland og videre over Øresund op til Halland og Blekinge. København er i gang med en ny fortælling om en ny identitet, som ikke kun dækker over 600.000 indbyggere i Danmarks hovedstad, men 3,8 millioner på tværs af både kommune- og landegrænser.

- Fra forskningens verden ved vi, at det mest afgørende for, om man bliver en vinder eller en middelmådig vækstregion, er størrelsen. Size matters. Der er København som hovedstad for lille i forhold til vores konkurrenter, men derfor skal vi jo ikke lade os begrænse, siger overborgmesteren.

Benhård konkurrence

Han lægger ofte vægt på, at det ikke er de andre danske kommuner, København skal sammenlignes med. Det er Stockholm, Hamborg og Amsterdam. Det er i udlandet, Frank Jensen henter sin inspiration, og verden over går trenden på at skabe hele byregioner, der med veluddannet arbejdskraft, hurtig infrastruktur, gode boliger og en høj grad af livskvalitet suger mennesker, virksomheder og vækst til sig. Hvis Danmark er blevet til en konkurrencestat, så er København i den grad blevet en konkurrencemetropol.

- Vi lever i en benhård konkurrence om at tiltrække virksomheder. Det er et grundvilkår. Hviler vi på laurbærrene, så er der andre, der får større succes end os. Derfor skal vi være helt fremme i bussen, siger Frank Jensen, da han bliver spurgt til ordet.

Mere end et navn

På mandag afholdes et kommunalt stormøde i Kristianstad, hvor overborgmesteren skal forsøge at få så mange af de svenske kommuner med som muligt. Region Skåne er allerede med på visionen og har sagt ja til at omforme Öresundskomiteen til et nyt fælles sekretariat med navnet Greater Copenhagen and Skåne Committee. De svenske kommuner har været mere tøvende og påvirkede af en række analyser, der viser, at det i højere grad er svenskere, der pendler til København, end omvendt. Men Greater Copenhagen er et godt tilbud til svenskerne, fastholder Frank Jensen.

- Halvdelen af dem, der arbejder i København, bor et andet sted. De trækker deres løn med ud og lægger deres skat i en anden kommune end København. Det drejer sig om 77 milliarder kroner, som hvert år tjenes af mennesker, som bor et andet sted end i vores kommune. Hvis vi ikke sørger for at få tiltrukket den arbejdskraft, så vil hele den service, som bliver givet i folks hjemkommuner, jo slet ikke være der, lyder hans argument.

Styrkerne i Greater Copenhagen er dem, som overborgmesteren bedst kan lide at tale om: 11 universiteter, 165.000 studerende, en status som frontløber i CO2-begrænsningen og en topplacering på Monocle’s livskvalitetsindeks. Udfordringerne blev defineret af en erhvervstænketank i 2011, og Frank Jensen har siden arbejdet efter tre pejlemærker, som har gået på at få bygget en international service for borgere og virksomheder, få oprettet internationale skoler i de to nye bydele Carlsberg og Nordhavnen samt ikke mindst bevare Kastrup Lufthavns styrkeposition som Skandinaviens største.

- Vi er virkelig godt i gang med at internationalisere København til, at vi kan være den her internationale metropol, vi gerne skulle være som Danmarks hovedstad. De store virksomheder skal kunne føle, at de bliver imødekommet på de behov, de har for at tiltrække udenlandske eksperter, siger Frank Jensen.

Med Greater Copenhagen får hele regionen ikke bare et fælles navn og et fælles erhvervssamarbejde, men blandt andet også et fælles trafikcharter, et fælles turismeprojekt og en fælles fødevaresatsning.

- Det er meget mere end bare et brand. Det er forpligtende samarbejde. Vi går alle ind i det her med det formål at få en fælles merværdi af at eksekvere i fællesskab. I København kan vi rigtig meget selv, fordi vi er så store. Men de andre kommuner skal også kunne læne sig opad os, så de får en værdi af os, lyder det som fra en CEO i Frank Jensens fortælling.

”På min første arbejdsdag, som var hos majestæten, der mødte jeg en ganske overstadig finansminister i Claus Hjort Frederiksen, som sagde: Velkommen til som overborgmester. Nu vil jeg bruge al min tid i Finansministeriet på at finde ud af, hvordan vi kan tage penge fra København”

[caption id="attachment_30407" align="alignnone" width="830"]Selvom København udvikler sig hurtigt, insisterer Frank Jensen på, at det sker ud fra grund- læggende værdier som mangfoldighed, ligeværd, tolerance og lille ulighed. Foto: Rumle Skafte/Polfoto Selvom København udvikler sig hurtigt, insisterer Frank Jensen på, at det sker ud fra grund- læggende værdier som mangfoldighed, ligeværd, tolerance og lille ulighed. Foto: Rumle Skafte/Polfoto[/caption]

Værdifællesskabet

Københavns Rådhus er bygget ud fra nationale danske værdier af hårdføre mursten og et fundament af solid bornholmsk granit. Af historiekyndige betegnes rådhusbygningen som et hovedværk fra den danske nationalromantik – 110 år gammelt og fra tiden, hvor industrialiseringen for alvor satte gang i byens vækst. I dag er det globaliseringen, der præger byens vækst.

- København har jo det i sig, at vi er en internationalt orienteret by, fordi vi historisk har været en havneby. Vi troede, det var Absalon, der havde grundlagt København – så finder vi ud af, at det var vikingerne. Og vikingerne var jo om nogen internationalt orienteret, idet de brugte havene som handelsvej til at gøre sig rigere. Vi ér en internationalt orienteret by, siger Frank Jensen.

Og trods de nationalromantiske principper bag rådhuset er det samtidig tegnet efter inspiration fra rådhuset i italienske Siena. København har altid hentet inspiration udefra, og store dele af byens historiske centrum er bygget med penge fra byens vækst og handel med varer og ikke mindst slaver.

I fremtidsvisionen om Greater Copenhagen vil byen tiltrække tusindvis af veluddannede udlændinge, og det vil udfordre det København, vi kender. Både i forhold til sproget, til uligheden og ikke mindst vores velfærdsnormer, hvor en høj skat finansierer en relativt stor offentlig sektor.

- København udvikler sig hastigt. Men den udvikler sig ud fra nogle grundlæggende værdier, som handler om mangfoldighed, om ligeværd, tolerance og lille ulighed. Det har været en utrolig vigtig del af vores historie og fortælling, at vi har insisteret på at have en hovedstad for alle. Det skal ikke gå København, som det er gået andre byer i Europa, hvor det kun er eliten, der kan bo i city, siger Frank Jensen.

Frontrunner

Med sin brug af begrebet city får overborgmesteren igen sat en tyk streg under sin internationalisering. Kort før interviewet deltog han i et summit, nye områder bliver kaldt for hubs, nye tiltag for taskforces, og Københavns fremmeste styrke er nu live-ability. De engelske ord flyder frit fra overborgmesterens lever, og det kan sætte spørgsmålstegn ved, om der overhovedet bliver talt dansk i Greater Copenhagen om 20-30 år.

- Udlændinge bliver som regel meget positivt overraskede over, at københavnerne møder dem på et fremmed sprog. De fleste af os taler jo engelsk. Men det er ikke sådan, at vi holder op med at tale dansk i interview eller med danske medier, lyder det lidt undvigende svar fra Frank Jensen.

Han kommer selv fra Støvring-egnen i Nordjylland, men får i dag ofte på puklen for ikke at levne sit jyske ophav mange tanker, når han vil have ny infrastruktur, bevare de statslige arbejdspladser, fastholde Københavns andel af udligningen og samtidig ser mod Sverige for at skabe ny vækst. Men sådan må det nu engang være, mener han.

- Jeg ved godt, de siger i Jylland, at vi i København overvurderer vores rolle. Men faktum er, at der har været nulvækst i Danmark under krisen, mens København leverede en gennemsnitlig vækst på 2,2 procent. Hvis man havde trukket vores vækst ud af ligningen, så havde recessionen og krisen i Danmark været langt værre, siger Frank Jensen og understreger, at han samtidig er rigtig glad for at se andre dele af landet danne business regions, som skal skabe vækst.

- Det er sådan, at hvis ikke hver region udnytter sit potentiale, så går det ud over Danmark. Her skal København være den internationale by og trække hele Danmark med, fastslår han.

[caption id="attachment_30406" align="alignnone" width="830"]Som socialdemokrat skal man have respekt for København – lægger du dig ud med København, lægger du dig også ud med dit partis næstformand. Foto: Jens Dresling/Polfoto Som socialdemokrat skal man have respekt for København – lægger du dig ud med København, lægger du dig også ud med dit partis næstformand. Foto: Jens Dresling/Polfoto[/caption]

Vækst giver magt

På en søjle i overborgmesterens kontor står titlen Overpræsident som et levn fra dengang, kongen udnævnte sin øverste embedsmand for landets hovedstad. I dag er der også noget præsidentielt over den måde, Frank Jensen rejser verden rundt og deltager i erhvervsfremstød, internationale delegationer og bestyrelsesarbejde på. Han er en del af styregruppen i det store C40-samarbejde mellem verdens storbyborgmestre og optræder i alverdens medier med sine grønne danske visioner.

På boghylden står Benjamin Barbers ’If Mayors Ruled the World’, og Frank Jensen er da også blevet kendt for at være offensiv ved at gøre sin indflydelse gældende landspolitisk. På Christiansborg skal man som socialdemokrat have respekt for Københavns rolle både økonomisk og politisk – lægger du dig ud med København, lægger du dig også ud med dit partis næstformand. Og når det handler om infrastruktur, socialpolitik og planlovsbestemmelser, så er en del gået Københavns vej de seneste fire år.

- Det er ikke sådan, at vi har fået alt, hvad vi kunne ønske os, med den nuværende regering. Vi har måttet knokle for at gøre vores indflydelse gældende. Men vi har især fået en del sociale tiltag, som vi aldrig havde fået igennem under en borgerlig regering, siger Frank Jensen.

Og overborgmesteren ser da også folketingsvalget som afgørende for, hvor meget medvind der fortsat vil være til København i de kommende år.

- Jeg vil sige det så klart, at da jeg startede som overborgmester i 2010, mødte jeg en regering, som ikke ville hovedstaden. På min første arbejdsdag, som var hos majestæten, mødte jeg en ganske overstadig finansminister i Claus Hjort Frederiksen, som sagde: Velkommen til som overborgmester. Nu vil jeg bruge al min tid i Finansministeriet på at finde ud af, hvordan vi kan tage penge fra København, siger Frank Jensen.
Kort efter kom der en ny lov om prissætning på parkeringspladser, som kostede hovedstaden 200 millioner kroner.

- Det er sådan et sted, hvor politik efter min mening bliver rigtig træls. Det var så åbenlyst, at det bare gik ud på at tage penge fra os i København - det havde ikke noget som helst med parkeringsregulering at gøre, siger overborgmesteren.

Politisk råderet

Også Dansk Folkepartis forståelse af danskhed har fået bremset op for Københavns internationale visioner, da partiet har stået hårdt på ikke at få indført internationale folkeskoler, mens de havde de afgørende mandater for VK-regeringen.

- Dengang var det nej-nej- nej. I dag er det ja-ja-ja. Med hjælp fra regeringen og EU-Kommissionen får vi nu en Europaskole med gymnasium i den nye Carlsberg-bydel, der bliver gratis for de københavnske børn at gå på, siger Frank Jensen.

Mens han for nylig var i New York for blandt andet at promovere et nyt Clean Tech Hub, spillede Venstre pludselig ud med at ville liberalisere andelsboligmarkedet, så priserne ville ryge i vejret. Det ville få store konsekvenser for især København, hvor cirka halvdelen af landets andelsboliger befinder sig.

- Der var en grund til, at Venstre meget hurtigt fik trukket følehornene tilbage fra deres boligudspil, og det var jo, at vi lagde pres på dem. Det var helt åbenlyst, at de ikke havde tænkt på konsekvenserne, siger overborgmesteren, som vil strække sig langt for at bevare kommunernes politiske magt, og også gerne udvide den, når det for eksempel handler om boligudviklingen.

- Efter min opfattelse er det ikke noget, som landspolitikerne bare bør gå ind og bestemme. Jeg er med på, at boligpolitik er et nationalt anliggende på mange stræk. Men man skal give kommunerne en råderet til at kunne planlægge deres egen boligforsyning, fastslår Frank Jensen.

Straks efter valget venter de kommunale økonomiforhandlinger den nye regering, og her er det vigtigt for ham at få flere lempelser af planloven, så både han selv og hans kolleger kan skabe mere vækst i deres del af landet.

- Vi har presset på for at få mere råderum i kommunerne - specielt når det handler om planlægning. Og jeg er da rigtig stolt af at have fået min del med billige boliger igennem i den seneste finanslov, siger overborgmesteren.

Demokrati

Kultur

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet