16 års valgret til kommunalvalg er kun begyndelsen

Det er frustrerende, at så få danskere er medlemmer af et politisk parti. Og det er i særdeleshed frustrerende, at danske unge er blandt de mindst politisk engagerede unge i Europa. Når danske unge faktisk er nogle af dem i Europa, der ved mest om samfundsforhold og demokrati.

Derfor mener Alternativet, at vi bør indføre 16 års valgret til kommunalvalg i Danmark. Det kræver, at skolerne forbereder de unge op til et kommunalvalg og sætter politik og demokrati på dagsordenen. Og at de unge har en vis forståelse for  forholdene i deres kommune.

Og hvorfor skulle de ikke have det? Personligt har jeg selv lavet rigtigt mange ideudviklinger med store grupper af unge for at sikre de unges indspark til den kommunale ungdomspolitik i en lang række kommuner.

Rige på friske idéer
Det har nemlig været lovbestemt, at danske kommuner skulle have en ungdomspolitik, og mange steder har man ønsket, at de unge skulle sætte et reelt fingeraftryk på den lokale politik, der handler om dem selv.

Og hver gang har det slået mig, hvor meget de unge engagerer sig, når man har fået dem til at forstå, at det ikke er en skoleopgave, men deres egen kommune, som faktisk spørger om deres ideer til kommunens ungdomspolitik. 

Og det har især slået mig, hvor gode danske unge er til at få ideer, når det gælder om at forbedre de nære ting. Det kan være ideer til skolen, ungdomsskolen, fritidslivet. Ideer til projekter og arrangementer, ideer til transport, rejser eller naturprojekter.

De vil have gratis (økologisk) skolemad i kantinerne, de vil have bedre transport i yderkommunen, de vil have udvekslingsrejser og ungdomshus og festival og rådgivning om sex og stoffer. 

Gang på gang har vi samlet hundreder af ideer ind, som unge har skrevet på papirduge på bordene i gymnastiksalen eller aulaen og gang på gang er det blevet til at katalog af forslag og ideer, som er blevet skrevet ind i den lokale kommunale ungdomspolitik.

Det er ikke altid, at ideerne har kunnet honoreres. Det er ikke altid, der er råd til et ungdomshus eller en natbus til de mindste byer. Og det kan de unge faktisk godt forstå. Man kan godt forklare teenagere, at der ikke er faldet en milliard ned fra himlen, som kommunen kan spendere på dem. Men at der faktisk bliver brugt en masse penge på unge i kommunen i forvejen, og at det er vigtigt, at de penge bliver brugt endnu bedre.

Indflydelse skærper interessen
Min vigtigste læring har været, at unge på 15 til 17 år sagtens kan relatere til deres nærmiljø, og at de har masser af holdninger til, hvad der er godt og skidt og hvad der, efter deres mening, skal være mere eller mindre af. Og det er jo politik.

Unge danskere kan godt forholde sig til deres nærmiljø og hvis de bliver yderligere klædt på i skolen gennem emne- og temauger op til et valg, så jeg er helt tryg ved at sende dem til stemmeurnerne.

Jeg har været i valgkampagne på mange gymnasier og jeg oplever, at de unge har et særligt forhold til at skulle stemme for første gang. En stolthed for mange, men også en ansvarsfølelse i forhold til at sætte sig ind i tingene og diskutere politik og finde ud af, hvor de selv står.

Jeg tror, at 16 års valgret til kommunalvalg vil kunne skabe meget mere nysgerrighed og engagement og politisk debat blandt unge, fordi det er 'for real'. Fordi den unges stemme betyder lige så meget som mors og fars.

Og så vil det være en god øvelse mod, på sigt, at gentage det hele på nationalt plan og lade de unge stille op til folketingsvalg. Det kræver, at vi voksne er klar til at involvere unge i den demokratiske proces. At vi lærer at afgive ansvar, og at de unge lærer at tage det.