Indeklimaet i de danske folkeskoler har det rigtigt skidt, men Realdania er klar til at hjælpe 11 kommuner med indsatsen for renere luft i klasslokalerne. 

Realdania indledte for tre år siden en indeklimaindsats, hvor 12 kommuner delte 28 mio. kr. Nu får yderligere 11 kommuner 20 mio. kr. til arbejdet, som skal reducere mængden af CO₂ og generelt afhjælpe problemer med for høj temperatur, tung luft, dårligt lys og for meget larm.

De 11 udvalgte fordeler sig geografisk spredt ud over landet og tæller følgende kommuner: Frederikshavn, Aalborg, Skanderborg, Ringkøbing-Skjern, Kalundborg, Holbæk, Ringsted, Glostrup, Gribskov, Hørsholm og København.

Mens 28 kommuner søgte om de 12 pladser i første runde, behøvede Realdania ikke sende afslag afsted denne gang, da der var 11 ansøgere til de 11 pladser. Timningen kan have spillet ind, for med ansøgningsfrist i marts, sad nyvalgte byråd mange steder med en uafklaret holdning til indeklima-udfordringerne.

Problemerne de samme som for 13 år siden

Og der er udpræget grad brug for ekstra kræfter på området. Tidligere på foråret viste en ny undersøgelse, at indeklimaet i folkeskolerne ikke har ændret sig til det bedre de seneste 13 år.

Undersøgelsen fulgte op på en tilsvarende i 2009, som viste, at CO₂-niveauet i klasselokalkerne ikke har ændret sig markant siden 2009. Dengang såvel som nu overskrides grænseværdien i over halvdelen af klasselokalerne.

Undersøgelsen viste samtidig for første gang i stor skala, at den dårlige luftkvalitet påvirker elevernes trivsel og koncentrationsevne.

Masseeksperimentet var arrangeret af det nationale naturfagscenter Astra, udviklet sammen med Institut for Miljø- og Ressourceteknologi på DTU og finansieret af Realdania. Resultaterne blev efterfølgende analyseret af forskere fra DTU. Resultaterne fra undersøgelsen viste blandt andet, at eleverne, der sad i klasser med dårligt indeklima, lavede flere fejl i en koncentrationstest end elever, der sad i lokaler med et sundere indeklima.

- Det er ærgerligt og synd for elever og lærere, at skolernes indeklima har ændret sig så lidt til det bedre på trods af de tiltag og den opmærksomhed, der har været den seneste årrække, lød kommentaren fra professor Jørn Toftum fra Institut for Miljø- og Ressourceteknologi på DTU.

Realdanias arbejde med de 12 kommuner i første runde resultaterede blandt andet i en håndbog med erfaringstips og forslag til at håndtere opgaven. Indsatsen førte også til beregninger for, hvor store besparelser, kommunerne kan hente ved at løfte indeklimaet i folkeskolerne.

Esbjerg  har brugt 83,5 mio. kr. at rette op på kommuneskolernes indeklimaproblemer, til gengæld viser kommunens beregningsmodel, at indsatsen udløser en samfundsøkonomisk gevinst på 260 mio. kr. i sparet sygefravær over 30 år, ligesom man beregner sig til et samfundsplus på 162 mio. kr. via øget indlæring i et halvt århundrede.

Rejsehold rundt i 13 kommuner

Realdania har sendt et rejsehold med indeklimaeksperter rundt til 13 kommuner. Heraf endte halvdelen med at søge ind i puljen, mens andre valgte selv at klare opgaven selv.

Og det ligger i Realdanias projekt, at der ikke er en løsning for alle. Indsatsen handler først og fremmest om at give kommunerne strategiske værktøjer, som gør dem i stand til at optimere indsatsen ved renovering og nybyggeri. Blandt andet via udveksling af erfaring.

I nogle af de kommuner, der har været en del af Realdanias indsats, har man udviklet værktøjer, der kan screene hvert klasselokale og udpege både udfordringer og løsninger på dårligt indeklima. Andre steder har man arbejdet mere med adfærd og en ny og bedre brug af lokalerne.  

- Kommunerne bruger hen over årene store milliardbeløb på at renovere og modernisere deres folkeskoler. Vi vil gerne inspirere flere af dem til også at indtænke forbedringer af indeklimaet, når de alligevel bygger om eller bygger nyt, siger Anne Gade Iversen, projektchef i Realdania.

- Vi har forsøgt at udvide værktøjskassen med al den nyeste viden og med de mange indeklimaløsninger, der findes i dag. Men før kommunerne griber til løsninger, skal de først have et overblik og en plan. Ellers risikerer de, at løsningerne bliver lappeløsninger – og dermed dyrere end nødvendigt. Andre kommuner er heldigvis lykkedes med store indeklimaforbedringer til fordel for både elever og medarbejdere på skolerne, tilføjer hun.