Westminsters hemmelige våben

Der er ikke noget sted i London-bydelen Westminster, hvor danskeren Lulu Gravergaard er bange for at gå alene en mørk nat.

Det er ikke, fordi Lulu, 38, har sort bælte i karate, men fordi hun selv har været med til at gennemføre en banebrydende strategi, der har fået bugt med den værste kriminalitet i kommunen.

”Kriminaliteten i Westminster er meget lav sammenlignet med andre kommuner i London og England, og den bliver ved med at falde. Faktisk er det ofte ikke selve kriminaliteten, der er vores værste problem nu, men borgernes angst for den. Antallet af røverier og voldelige overfald er dalet kraftigt, men mange borgere føler sig stadig utrygge,” siger Lulu.

Således bruger hun det meste af tiden som kriminalpræventiv medarbejder i Westminster Kommune på at rejse rundt i lokalsamfundene og fortælle, hvor lav kriminaliteten faktisk er, samt engagere borgerne for at sikre, at det bliver ved med at være sådan.

Den høje, lyshårede dansker er let at få øje på blandt folkemængderne i de tæt pakkede gader rundt omkring Westminsters rådhus, hvor avisen Kommunen har sat hende stævne på en kaffebar. 

240.000 mennesker bor i Westminster, men over en million ekstra rejser hver dag dertil for at arbejde eller studere. De fleste danskere kender området, for det er her, man finder de store turistattraktioner som Big Ben, Trafalgar Square, Buckingham Palace og Oxford Street. 

Hvad færre ved er, at Westminster med 5.000 ansatte også er den mest kontrastfyldte af Londons 32 bykommuner. 

Kommunen er på en gang hjem for nogle af Storbritanniens rigeste mennesker – og nogle af de allerfattigste. Der er blot minutters gang fra herskabsvillaerne i Mayfair og Belgravia til de socialt forarmede boligområder på den ”forkerte” side af Notting Hill. Kataloget af potentielle lovovertrædelser er omfattende – lige fra hærværk, gadedruk og aggressivt tiggeri til tasketyverier, grov vold og indbrud.

Holistisk tilgang

Måske af samme grund har Westminster Kommune, der i mange år har været styret af de konservative, siden 2003 været blandt pionererne for Englands kriminalpræventive indsats. Kommunens strategi går ud på, at alle problemer skal løses i et bredt samarbejde mellem kommunen, politiet, lokale beboere, boligforeningerne og sundhedsvæsenet – kort sagt alle, der kan gøre Westminster til et sikrere sted at være.

26 særlige beboerpaneler sætter dagsordenen for den kriminalpræventive indsats i de enkelte områder. Dagsordenen følges herefter op på ugentlige møder mellem nøglemedarbejdere fra politiet og kommunen, der tager praktiske skridt for at gribe ind og om nødvendigt inddrager andre parthavere, der kan hjælpe.

”Strategien fungerer, fordi vi altid ser holistisk på problemerne. Et typisk emne, der rejses i lokalsamfundene, er, at beboerne føler sig truede af grupper af unge, der hænger på gadehjørnerne. Her kan svaret være en retsordre, der gør det forbudt for flere end to personer at samles et bestemt sted. Samtidig kan være, at kommunens ungdomsmedarbejdere etablerer en kontakt med de unge for at hjælpe dem med at finde arbejde eller fritidsaktiviteter,” siger Lulu.

Hun rejste oprindeligt til Storbritannien for at være sammen med sin daværende mand, der var inder. Efter at have fuldført en international jurauddannelse i Edinburgh flyttede Lulu til London, hvor hun arbejdede en kort overgang med immigrationslov, inden hun tog arbejde som stofmisbrugerterapeut i det højtsikrede Pentonville-fængsel i London.

”En af de ting, jeg holder fantastisk meget af ved Storbritannien, er, at når det gælder om at få job, så er det vigtigere, hvad du kan, end hvad der står på dit eksamensbevis. På den måde har jeg fået en mere varieret karriere, end jeg nok ville have haft i Danmark,” siger Lulu.

Tolerance og forståelse

Arbejdet i det hårde Pentonville-fængsel var med til at forberede hende på de kriminalpræventive opgaver for Westminster Kommune, som hun beskriver som en både spændende og anderledes arbejdsplads.

”Jeg elsker jobbet, fordi det bringer mig i kontakt med så mange forskellige mennesker, og fordi det er fuldkommen multikulturelt. Der bliver talt 113 sprog i Westminster Kommune, og jeg har lært mere om de forskellige religioner, end jeg nogensinde gjorde i Danmark. Det har udvidet min horisont og øget min tolerance og forståelse,” siger Lulu.

Hendes arbejdsvilkår sammenlignet med en kommunalt ansat i Danmark er på overfladen nogenlunde ens med 37 timers arbejdsuge, seks ugers ferie, flextid, betalt overarbejde og medlemsskab af en stærk fagforening. Og så alligevel er tingene ret anderledes: 

”Westminster er en konkurrencepræget arbejdsplads, hvor folk er ambitiøse og arbejder målrettet på at stige i graderne. Jeg har skullet vænne mig til, at det gælder om at se sig over skulderen hele tiden. Briterne kommunikerer mere indirekte end os og foretrækker at pakke tingene ind. Det kan give vanskeligheder, når man som dansker taler lige ud af posen,” griner Lulu.

Noget må hun imidlertid have gjort rigtigt, for Lulu er nemlig lige blevet headhuntet af en landsdækkende politiorganisation – National Police Improvement Agency. Fra november skal hun, som Community Engagement Manager, hjælpe andre distrikter i England med at etablere  kriminalpræventive partnerskaber mellem politi og kommuner – præcist som Westminster har gjort det med succes.

Og har hun planer om at vende hjem til Danmark engang? Svaret falder prompte fra den energiske Lulu, inden hun med et smil igen opsluges af menneskemylderet i Westminsters gader: ”Nej!”