Allerede da Trols Lund Poulsen og Stephanie Lose vikarierede for den sygemeldte daværende Venstreformand Jakob Ellemann-Jensen markerede de sig hurtigt som en slags skygge-dreamteam, et lidt forbudt udtryk på det tidspunkt, fordi de jo kun var vikarer på posterne. Men kontrasten til den ikke altid helt faste kurs under Jakob Elleman-Jensen var for tydelig, til at den kunne ignoreres.

Nu genindtræder de så i egen ret, endda på de samme poster. Stephanie Lose ikke overraskende i Økonomiministeriet, hvor der vil være glæde over at kunne byde hende velkommen tilbage, mens Troels Lund Poulsen fortsætter i Forsvarsministeriet, som ellers var det der bidrog til at knække hans forgænger. Ministeriet er dog i disse år vægtigere end tidligere, og opgaverne der skal løses større, også internt. Forventningerne til de to's handlekraft og driftssikkerhed er betydelige, især naturligvis i Venstre, men også generelt nyder de almindelig respekt.

Med sig i regeringen bringer de forstærkning på to andre poster.

Venstres hidtidige politiske ordfører Morten Dahlin har gennem adskillige år, først som byrådspolitiker i Greve og siden FV19 i Folketinget markeret sig som uforfærdet og om nødvendigt hårdtslående debattør. I henseende til synlighed en mærkbar opgradering i forhold til Louise Schack Elholm, hvis opgaver han overtager. I modsætning til forgængeren medbringer han en betydelig lokalpolitisk erfaring, der ikke er uvæsentlig for en minister, der med landdistrikterne i fokus skal danne værn mod Inger Støjbergs strandhugst blandt Venstres vælgere, uden at det skal ske på bekostning af byvælgere. Symbolsk markeret med en lille men betydningfuld titelændring, idet byerne nu nævnes sammen med landdistrikterne i kombi-ministeriet, der også rummer kirkeområdet og det nordiske samarbejde.

Kirkeministertitlen giver normalt ikke adgang til de store overskrifter, med mindre der da lige er en kirkefejde i gang, men Morten Dahlin har allerede på sin udnævnelsesdag proklameret sig selv som bannerfører for en kristen kamp mod ekstremisme og for "bibelske værdier som tilgivelse og næstekærlighed". Det siger han til Sjællandske Nyheder og tilføjer "de kristne værdier at mænd og kvinder er lige, at man har mulighed for at kritisere religion herunder islam, og at man ikke skal fastholde kvinder i undertrykkende ægteskaber". En nyfortolkning af en kirkeministers traditionelle opgaver.

Uden for de politiske cirkler er iværksætteren Mia Wagner hentet ind til posten som digitaliserings- og ligestillingsminister. En gentagelse af den daværende Venstre-statsminister Lars Løkke Rasmussens succes med at hente Tommy Ahlers ind på ministerholdet i 2018. En midlertidig succes ganske vist, for selv om han trak over 26.000 personlige stemmer ved FV19, holdt hans interesse for politik ikke længe uden for ministerkontoret. Som både iværksætter fra det virkelige liv og med medbragt kendthed fra "Løvens hule" har Mia Wagner dog en skarpere profil end Marie Bjerre, som ikke har gjort det dårligt men alligevel må afgive ministerposten for digitalisering og ligestilling.

Både hun og Louise Schack Elholm manglede blot 22 dage i at have været ministre i et år, så hvis de havde forventet at kvalificere sig til ministerpension, så blev det ikke denne gang. Til gengæld rykker sidstnævntes ægtemand Torsten Schack Pedersen op i det lag hvorfra ministre lejlighedsvis rekrutteres, nemlig som politisk ordfører. Han var i forvejen udpeget som barselsvikar på posten, men får den nu fast, efter at Morten Dahlin i stedet er blevet minister.

Foruden Troels Lund Poulsen overlevede kun tre V-ministre dagens rokade: indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde, fødevare- landbrugs- og fiskeriminister Jacob Jensen og transportminister Thomas Danielsen. En geografisk og ressortmæssig fordeling, der i modsætning til de to vragedes passer ind i det samlede billede. Andre kombinationer kunne også have gjort det, men som Marie Bjerre sagde på vej ud, muligvis uden helt at mene det med hjertet, så sætter "Venstres formand altid (...) det rigtige hold". Troels Lund Poulsen selv konstaterer blot, at han har "brugt lejligheden til at give Venstres ministerhold større bredde".