Vi har i de skandinaviske lande konstrueret et avanceret velfærdssystem, hvis lige ikke er set før i verden. Det har ført utallige goder med sig. Men det har fået en skyggeside, som vi sjældent drøfter. Det er et system, hvor den menneskelige interaktion gøres mindre intelligent og mindre følsom, end den egentlig er - det foregår ved en umyndiggørelse af individet og i forlængelse deraf en annullering af de selvsamme værdier og hensyn, som systemet hviler på. Det er en skyggeside, hvor end ikke lovens ord har nogen betydning.
For det er, som om magten i vores velfærdssamfund er gledet ud af hænderne på både mennesket og retsvæsenet. Tanken bag velfærdssamfundet er vel næppe, at den reelle magt skal tilfalde den laveste del af selve administrationen? Jeg oplever det som en underkendelse af hele systemet, når retssikkerheden er blevet kidnappet af en administration, der reelt set styres af forholdsvis lavtuddannede sagsbehandlere, der har deres egen position og deres eget levebrød at forsvare, hver gang en sag dukker op.
