Årets ansøgningstal til videregående uddannelser giver dybe panderynker.

For det er ikke lykkedes at vende udviklingen, når det gælder interessen i velfærdsuddannelserne. Det viser tal offentliggjort onsdag for antallet af personer, der har søgt om optagelse på en videregående uddannelse.

Sidste år var der en markant tilbagegang for søgningen til uddannelser som sygeplejerske, lærer, pædagog og socialrådgiver. Der er godt nok ikke ny tilbagegang i år. Søgningen mod de fire store professionsuddannelser på velfærdsområdet står samlet set stille i forhold til sidste år.

Men efter sidste års store fald er status quo også et stort problem. Det siger Camilla Wang, forkvinde for Danske Professionshøjskoler.

- Det er et kæmpe problem, at det ikke er attraktivt nok for de unge at uddanne sig til for eksempel pædagog eller sygeplejerske.

- Det er helt afgørende, at vi får vendt udviklingen og gjort det mere attraktivt at uddanne sig til sygeplejerske, pædagog, lærer eller socialrådgiver, siger hun i en pressemeddelelse.

Siden 2019 er søgningen mod sygeplejerskeuddannelsen faldet med 28 procent. For pædagoguddannelsen er tallet 26 procent. For socialrådgiveruddannelsen er faldet 24 procent, mens det for læreruddannelsen er 12 procent. I år er der en stigning på syv procent på sygeplejerskeuddannelsen og på to procent på læreruddannelsen.

Men den negative udvikling, der har været igennem mange år på velfærdsuddannelserne, er ikke vendt, lyder det fra Jens-Peter Thomsen. Han er seniorforsker ved Vive - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd - hvor han har fokus på uddannelsesvalg.

- De unge sender jo et signal om, at de ikke synes, at de her uddannelser er attraktive. Det kommer nok ikke til at ændre sig, før man adresserer det. Det er nok en kombination af arbejdsvilkår og løn.

- Lige meget, hvor meget man prøver at tale de her uddannelser op, så vælger de dem jo ikke, siger han.

Vil i gang med reformarbejde

Stigningen på to procent bliver imidlertid modtaget med glæde hos Danmarks Lærerforening. For den kommer efter to år med fald. Kurven er knækket, men der ligger stadig et stort arbejde forude for at få flere til at blive lærere, siger formanden for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, i en skriftlig kommentar.

- Den lille stigning i ansøgningstal og den nye læreruddannelse er gode og vigtige skridt i den rigtige retning, men det løser ikke lærermanglen i folkeskolen. Hverken her og nu eller i fremtiden.

Samlet set har 84.073 personer søgt om optagelse på en videregående uddannelse i år. Det stod klart, efter at fristen for at søge via kvote 1 udløb onsdag klokken 12. Det er en stigning på fem procent i forhold til 2022, hvor 79.737 søgte om optagelse frem til fristen i juli. Det var det laveste i ti år. Det lavere antal ansøgninger i 2022 var ventet efter rekordstort optag i coronaårene 2020 og 2021.

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) finder det positivt, at flere har valgt at søge videregående uddannelse i år, men bemærker også tallene for velfærdsuddannelserne.

- For uddannelserne på velfærdsområdet skal vi også i gang med et ambitiøst reformarbejde, hvor vi blandt andet skal se på pædagoguddannelsen, siger hun i en pressemeddelelse.

Hvis udviklingen skal vendes, kræver det, at politikerne gør det mere attraktivt at læse velfærdsuddannelserne, siger Jens-Peter Thomsen.

- Det vil jo altså for eksempel sige, at de måske skal have mere i løn.

Mens velfærdsuddannelserne står i stampe, er der markante stigninger i antallet af ansøgere til it- og ingeniøruddannelserne.

/ritzau/