Vælgerne havde klima øverst ved valg i 2019
Vælgerne havde klima øverst ved valg i 2019
I foråret frem til folketingsvalget i juni 2019 steg emnet klima til et hidtil uset højt niveau hos vælgerne. Det dokumenterer en ny bog ved navn "Klimavalget", som udkommer torsdag. Bogen ser på vælgervandringerne ved valget, hvor klima flyttede stemmer over den politiske midte.
- Vi oplevede i foråret 2019 en eksplosivt voksende klimadagsorden, som vi aldrig har set før. Det kom som en overraskelse for mange af partierne. Men langsomt eksploderede dagsordenen, siger professor og valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet. Han er en af forfatterne til bogen.
I ugen op til folketingsvalget tilkendegav over 55 pct. af vælgerne, at klima var det vigtigste emne for dem.
Bogen angiver fire mulige grunde til, at klima kom højt på dagsorden.
Den svenske teenageaktivist Greta Thunberg, forskellige organisationers offensive klimatilgang, ældres omtanke for de unges fremtid, og at flere medier satte emnet højt på dagsordenen, fordi vælgerne efterspurgte det.
Valget i 2001 blev kendt som "udlændingevalget". Mens det i 2011 blev kendt som "krisevalget" efter finanskrisen.
2019-valget kan betegnes som "klimavalget", mener forfatterne bag bogen, der er den mest omfattende statistiske analyse af valget hidtil.
Tredoblet interesse
Bogen er lavet med udgangspunkt i et omfangsrigt datamateriale fra Den Danske Valgundersøgelse (DNES). Med det analyserer bogen betydningen af emner som klima, velfærd, økonomi og indvandring.
Vælgernes opmærksomhed på klima og miljø blev tredoblet fra 2015 til 2019. Det er det højeste nogensinde. Fremover er der god grund til at tro, at klima bliver et vedvarende emne for vælgernes partivalg.
Sammenlignet med de andre emner så overskyggede klimadagsordenen alt andet. Det er tydeligt, at de unge i starten ønsker det mest, men da valget oprinder, er det alle, der er hoppet med på klimavognen.
Der var ikke tale om en ungdommelig mobilisering, som nogen har anfægtet. Emnet har haft fat i alle grupper uanset alder, køn og til en vis grad partifarve.
- Sammenlignet med de andre emner så overskyggede klimadagsordenen alt andet. Det er tydeligt, at de unge i starten ønsker det mest, men da valget oprinder, er det alle, der er hoppet med på klimavognen, siger Kasper Møller Hansen.
Selv DF-vælgere øgede klimainteressen
Selv blandt Dansk Folkepartis vælgere, som er blandt de mest klimaskeptiske, var der en stigende interesse.
Den store opmærksomhed var en fordel for partierne i rød blok, der står klart stærkest på emnet i vælgernes øjne. Det fremgår af analysen.
Mange vælgere har stemt rødt for at beskytte klimaet, selv hvis det bliver dyrt. Omvendt har mange andre vælgere stemt blåt for at undgå en fremtidig regning.
Den stigende klimadagsorden ses overalt i Europa, men Sverige og Danmark skiller sig ud ved at være de to lande, som er de mest bekymrede for klimaforandringerne.
Kasper Møller Hansen beskriver det som rekordernes valg, idet det største antal vælgere nogensinde først besluttede sig under valget. Samtidig var der rekordmange, der skiftede parti, hvilket matcher Jordskredsvalget i 1973.
Også Socialdemokratiets pensionsudspil var meget højt på vælgernes dagsorden.
Bogen punkterer desuden myten om, at tidligere V-statsminister Lars Løkke Rasmussen tiltrak vælgere med sin udmelding om at danne en SV-regering.
Om bogen
- Bogen "Klimavalget", der udkommer torsdag, er lavet med afsæt i et omfangsrigt datamateriale fra Den Danske Valgundersøgelse (DNES).
- Med det analyserer bogen betydningen af politiske emner som klima, velfærd, skat, økonomi, indvandring, landlig bevidsthed og kønspolitik for partivalget.
- Den er skrevet af Kasper Møller Hansen, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og leder af DNES, og Rune Stubager, professor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.
- Bogen gør status over folketingsvalget i 2019 og trækker tråde tilbage til tidligere valg for at sætte analyserne i perspektiv.
Kilde: Djøf Forlag.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.
