Vækst på 0,8 udhules af underforbrug

Finansministeriets december-prognose bygger på offentlige budgettal, ikke det reelle forbrug - derfor vil den offentlige vækst i 2016 blive langt lavere end 0,8, forudser SF’s finansordfører. Jerngrebet om kommunernes økonomi bør løsnes, mener han.

pyntetal

Af Morten Munkholm | [email protected]

Nulvækst, 0,6 eller 0,8. Ved valget i juni var der trukket skarpe linjer op mellem blå bloks, rød bloks og Dansk Folkepartis politiske ønsker for den offentlige vækst. Ifølge Finansministeriets økonomiske redegørelse fra december bliver den, som DF ønskede, 0,8 i 2016, men det tal holder næppe i virkeligheden, mener SF’s finansordfører Jonas Dahl.

- Når de i Dansk Folkeparti løber jublende rundt og glæder sig over en offentlig vækst på 0,8 procent, så skyldes en stor del af det nogle penge, som kommunerne aldrig kommer til at bruge. En anden del skyldes et øget antal asylsøgere, siger han.

Da Finansministeriets vækstskøn i december bygger på de offentlige budgettal, mens forbruget som regel bliver en del lavere, er det nemlig blevet en vane for Finansministeriet at skyde over målet med deres december-prognose for det offentlige forbrug.

”Når de i Dansk Folkeparti løber jublende rundt og glæder sig over en offentlig vækst på 0,8 procent, så skyldes en stor del af det nogle penge, som kommunerne aldrig kommer til at bruge. En anden del skyldes et øget antal asylsøgere.”

Redegørelse

Kommunen har gennemgået de økonomiske redegørelser fra 2009 og frem, og lige siden budgetloven trådte i kraft i 2012, har ministeriet årligt nedjusteret det offentlige forbrug med flere milliarder kroner. Således forudså de i december 2012, at det offentlige forbrug ville vokse med 1,6 procent i 2013 - året efter blev tallet 0,6. I december 2013 forudså ministeriet, at det offentlige forbrug ville vokse med 1,5 - året efter blev det 0,9. I december 2014 forudså de ligeledes en vækst i det offentlige forbrug på 1,5 procent i 2015, men i den seneste opgørelse er det tal nu nedjusteret til 0,8.

- Det viser, at der er et underforbrug i kommunerne, og at vi reelt set nok får en offentlig vækst på 0,1 procent i år. Det er virkelig ikke særlig meget, når man tænker på den demografiske udvikling, siger Jonas Dahl.

Tilsat flygtningetal

Også i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er de kritiske overfor Finansministeriets vækstforudsigelse i december, som alene fra 2014 til 2015 har nedjusteret det offentlige forbrug med over seks milliarder fra 526,5 til 520,2 milliarder kroner.

Ifølge chefanalytiker Frederik I. Pedersen er 2016-forudsigelsen på 0,8 procent nu især trukket af, at der har vist sig et lavere forbrug i 2015, og at ministeriet har påregnet 1,5 milliard ekstra til asyludgifter. Hvis man korrigerer for de to forhold og bruger det seneste prisskøn for 2016, vil det offentlige forbrug i stedet udvise en minusvækst på 0,1.

- Det, der på overfladen altså lignede en realvækst lige opad Dansk Folkepartis målsætninger, dækker reelt over noget, der ligner nulvækst, forklarer han.

I Danmarks Statistik bruger de som regel tallene fra nationalregnskabet til at opgøre væksten i det offentlige forbrug, og også de tal har de senere år været lavere end Finansministeriets december-redegørelse.

Vil ændre sanktioner

Finansministeriet har løbende forklaret de årlige nedjusteringer af det offentlige forbrug på forskellig vis, men et faktum er, at kommunerne samtidig har brugt flere milliarder kroner mindre end budgetteret, og det er ifølge SF et problem.

- Sanktionerne er for hårde og konsekvenserne for store for kommunerne i forhold til at kunne gå til grænsen i deres budgetter. Dermed ender alle kommuner med at bruge for lidt, og der er vi nødt til at se på, hvordan vi kan give dem mulighed for at ramme bedre, siger han.

Også Enhedslisten har ønsket et opgør med de hårde budgetsanktioner, men ellers virker der til at være enighed på Christiansborg om, at det har været en succes at få bremset op for kommunernes overforbrug i nullerne med den hårde budgetlov fra 2012. Jonas Dahl vil da heller ikke helt fjerne sanktionerne, men i stedet justere dem.

- Vi skal have set på rammerne, og ja, der skal være sanktioner. Men det skal være nogle sanktioner, som gør, at kommunerne kan ramme så tæt på skiven som muligt, så pengene går til velfærd. Det er hele kernen i det her for os, siger han.

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet