De 21 ældre, der deltog i forsøget, kunne blandt andet vælge mellem at køre på en parkvej mellem grønne plæner, søer, blomster og sommerfugle, gennem en snedækket nåleskov eller på en bjergside.
De 21 ældre, der deltog i forsøget, kunne blandt andet vælge mellem at køre på en parkvej mellem grønne plæner, søer, blomster og sommerfugle, gennem en snedækket nåleskov eller på en bjergside.

Uvirkelig cykeltur får ældre til at træde hårdt i pedalerne

Hvilket problem vil de løse? Mange plejehjemsbeboere får ikke pulsen op trods adgang til motionsrum og fysioterapeuter i alle centre. Hvordan? Virtual reality-briller kan være det, der skal til for at få de ældre op på motionscyklerne.

problemknuserne

Af Jens Holm | [email protected]

Du cykler i skoven, sænker farten og lader fødderne hvile i pedalerne, inden du drejer hovedet for at se fuglen, som synger i træet til venstre for dig. Du betragter solsorten, indtil sangen forstummer, da den flyver ud af dit synsfelt. Og du misser med øjnene, da aftensolen sluger den i horisonten.

Fødderne træder atter i pedalerne, og du fører roligt cyklen frem mod næste hjørne af stien. Men i virkeligheden befinder du dig ikke i en skov, og du har heller ikke set en rigtig fugl.

Du har kigget ind i to skærme - monteret i en brille, der slutter helt tæt om dit hoved, mens du heller ikke har rørt dig ud af flækken. Pedalerne, du har trådt i, er virkelige, men de er monteret på en motionscykel.

”Der var én, der ikke kunne lide det, men hun fik også en dårlig oplevelse, fordi systemet lavede en fejl, da hun fik brillerne på. Pludselig kørte hun afsted på cyklen med 300 kilometer i timen ad en smal bjergsti. Det var virkelig uheldigt.”

Den fiktive verden kaldes på godt dansk for virtual reality, og teknologien kan bruges som et værktøj, der løser problemer, som vi har svært ved at løse i den virkelige verden. Det viser et ph.d.-projekt fra Aalborg Universitet (AAU).

I Frederiksberg Kommune har projektet blandt andet hjulpet demente til at få en god, digital motionsoplevelse fremfor at opleve motion som en sur pligt.

Kedeligt at motionere

Sammen med fysioterapeuter på plejehjemmet Akaciegården i Frederiksberg Kommune gennemførte adjunkt Jon Ram Bruun-Pedersen fra AAU København projektet.

Først blev der sat store tv-skærme op foran motionscyklerne i aktivitetsrummet, og mens de ældre cyklede, kørte de gennem forskellige virtuelle landskaber på tv-skærmen.

- Som udgangspunkt er plejehjemsbeboere som regel ikke specielt motiverede for at dyrke motion. Dels fordi det kan gøre ondt, hvis man skal i gang igen efter lang tids inaktivitet, dels fordi det ikke er særlig interessant at sidde og kigge ind i en væg, mens man cykler, fortæller Jon Ram Bruun-Pedersen.

I næste del af projektet udstyrede Jon Ram Bruun-Pedersen de ældre med virtual reality-brillerne.

- Formålet er at give beboerne det, de skal have - nemlig deres træning og den aktivering, der skal til for at bedre deres livskvalitet, siger han.

21 ældre deltog i forsøget med fladskærmene, og ni deltog med VR-briller, som blandt andet satte dem i stand til at cykle ved virtuelle parkveje og søer med blomster og fugle.

Sådan virker brillen

Brillerne, der skal sættes fast omkring hovedet, er tilkoblet en computer, der sørger for at generere den virtuelle verden, som gengives på brillernes små skærme.

- Ser du en fugl, så kan du vende dig om og kigge efter den. Det skal motivere dem til at prøve brillerne, fordi det vil give dem en god og sjov oplevelse, siger Jon Ram Bruun-Pedersen.

Det lyder nemt, men på grund af målgruppens specielle behov kræver opgaven en del forberedelse.

- Det er vigtigt, at vi lader cyklen køre meget langsomt, fordi folk risikerer at blive VR-syge. Lidt som ligesom ved køresyge, hvor problemstillingen er, at hvis du kigger væk fra bilvinduet ned i en bog, så kan du mærke, at du bevæger dig, men du kan ikke se det, og så kommer der en konflikt i dit hoved, siger Jon Ram Bruun-Pedersen og fortsætter:

- Med virtual reality er det omvendt. Du sidder stille, men du føler, at du bevæger dig. Og det har det med at sætte visse folks hjerne i konflikt.

Men undervejs i udviklingen blev cykelturen ved en fejl dog alt andet end rolig.

- Der var én, der ikke kunne lide det, men hun fik også en dårlig oplevelse, fordi systemet lavede en fejl, da hun fik brillerne på. Pludselig kørte hun afsted på cyklen med 300 kilometer i timen af en smal bjergsti. Det var virkelig uheldigt, og det var ikke sjovt for hende, fortæller Jon Ram Bruun-Pedersen.

Forsøget, der blev gennemført i 2016, kommer til at indgå i fysioterapeuternes træningsprogrammer fremover, ligesom beboere på plejehjemmet og en række pårørende også har efterspurgt teknologien som fast inventar i motionsrummet.

Innovation

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet