Billede
Tomas Breddam (S) overtog borgmesterposten i Roskilde Kommune sidste sommer, da Joy Mogensen (S) indtog stillingen som kulturminister.
Claus Bech, Ritzau Scanpix

Uden kultur oplever Roskildes borgmester verden i gråtoner

Tomas Breddam (S) savner kulturen denne sommer - mest af alt Roskilde Festival. Han beskriver coronakrisen som en lang lidelseshistorie for kulturområdet.

corona-blues

Af Christian Olesen | [email protected]

Syd for Roskilde ligger et par marker, som i sig selv ikke syner af meget. Men hver sommer transformerer de sig til en sprudlende teltby af 130.000 festglade mennesker samlet i musikkens ånd.

I år ligger markerne brak.

Coronakrisen rammer kulturområdet hårdt. Museer, spillesteder, festivaler og store kulturelle begivenheder er lukkede eller aflyste. For deres styrke er at samle mange mennesker i et fællesskab, og det er nu blevet en svaghed i kampen mod virusset.

Det mærker man i Roskilde, der er kendt for at være en kommune, der satser på kulturlivet.

- Det er jo en lang lidelseshistorie. Netop fordi vi er vant til at have et bredt og farverigt kulturliv. Så jeg føler lidt, at man oplever verden i gråtoner lige nu, siger borgmester Tomas Breddam (S). 

Han finder dog glæde i de online kulturelle fællesskaber, der springer op rundt omkring. Han nævner blandt andet fællessang fra Højskolesangbogen og Roskilde Synger, der er et lokalt initiativ.

- Som de her morgenarrangementer, hvor folk synger sange fra Højskolesangbogen og alt muligt andet og dyrker sangskatten og det at synge sammen, selvom vi står hver for sig. Det glæder mig rigtig meget i den her tid. Jeg synes, det er utroligt, at sådan en krisetid skaber fokus på det, man kan kalde ’basic’ kultur, siger han og fortsætter:

- Det siger noget om, at der er et engagement, og at der bliver gjort noget. Vi kan godt, og vi hungrer efter det, når vi sidder derhjemme bag computeren.

Det kulturelle års jul
Tomas Breddam mærker et savn over, at de store begivenheder er aflyst. Både professionelt og på det personlige plan.

- Jeg har tre børn, og vi skulle alle være samlet på Roskilde festival for første gang i år. Den yngste er blevet 15, og han har været der før. Men nu skulle han  være der alle dage - dog uden at sove derude. Så det er noget, hele familien samles om, og min kone og jeg er kommet der mange år sammen. Det er en ting, vi må erstatte med noget andet i år, siger 49-årige Tomas Breddam.

Roskilde Festival ser ud til at holde skindet på næsen.

  Når jeg føler et savn efter at kunne komme ud og opleve noget af den kultur, vi er vant til at have i vores lokalområde, så tror jeg, at borgerne har det på samme måde. At man helt på bunden savner det at være sammen med andre om de her små eller store kulturelle begivenheder.

Men mange foreninger tjener penge til resten af året ved at arbejde på og omkring festivalen. Det kan de selvsagt ikke i år. Borgmesteren er dog fortrøstningsfuld på deres vegne.

- Jeg er endnu ikke stødt på der, hvor foreningernes basisdrift er afhængig af festivalen. Det er ting, der er 'nice to have', som tilskud til en træningslejr eller andet, som man så ikke får råd til i det kommende år, siger Tomas Breddam og fortsætter:

- Det er svært at sige, hvor hårdt det rammer. Jeg tror, at det rammer hårdest som et savn. For mange er Roskilde Festival det kulturelle års jul. Men hvis vi ser os om rundt i verden og kigger på alt det, der bliver lavet om, så tror jeg alligevel ikke, det er så svært for folk. Så siger man: 'Jamen, det er sådan, det er', og så kommer vi videre.

Genåbnings-ketchup 
Når flere kulturinstitutioner måske får lov at smække dørene op 8. juni, frygter Tomas Breddam, at virusset får nemme vilkår.

- Jeg kan sagtens forestille mig, at der kommer en eller anden form for ketchupeffekt, når der bliver åbnet igen. Det er der, vi som beslutningstagere skal sørge for ikke at sætte tingene over styr. Der er vi de ansvarlige voksne, som så prøver at få det koblet ind i rammer, hvor vi sikrer, at smittespredningen ikke løber løbskt.

Han har dog tiltro til, at koncertarrangører, museer og andre institutioner tager hensyn.

- Men når jeg føler et savn efter at kunne komme ud og opleve noget af den kultur, vi er vant til at have i vores lokalområde, så tror jeg, at borgerne har det på samme måde. At man helt på bunden savner det at være sammen med andre om de her små eller store kulturelle begivenheder.

Kultur

Tilmeld dig nyhedsbrevet