Efter to ugers præsidentvalgkamp i USA er jeg ikke i tvivl. Donald Trump er mere end en person. Donald Trump er en verdensomspændende bevægelse, der kæmper for den jævne mand på gaden og imod det politiske system, som vi kender det. De konventionelle politikere skal oppe sig, hvis de skal have en chance for valg i fremtiden.

Havde Trump bare været en døgnflue, der som en myg blev kvast af de amerikanske republikanere og vælgere – så havde han været ligegyldig. Men Trump er ikke et ”5 minutes of fame”-fænomen. Millioner af mennesker har kunnet se sig selv i hans politik både inden- og udenfor de amerikanske landegrænser. Derfor er der al mulig grund til at være bekymret for, om Trump er prototypen på fremtidens politiker.

Trumps mest nævneværdige (og skræmmende) evne er, at han kan få mennesker til at føle sig set og hørt som aldrig før. Jeg har til et såkaldt rally i Virginia med egne øjne set Trump forføre tusindvis af mennesker, der gengældte hans verbale lussinger til gud og hvermand med drabelige jubelråb som ”lock her up” og ”build that wall”.

Selvom der utvivlsomt findes en outreret sjæl eller to blandt Trumps støtter, er langt størstedelen helt almindelige mennesker med helt almindelige problemer. Bygningsarbejderen i det sydlige Virginia, der har mistet sit arbejde til en maskine. Politibetjenten i Texas, der er bekymret over tilstrømningen af illegale indvandrere. Butiksassistenten i Oklahoma, der har mistet tilliden til, at hendes liv bliver bedre, samtidig med, at den politiske elite ugentlig modtager kampagnedonationer i den helt store millionklasse.

Og Trump er ikke den eneste, der har formået at samle helt almindelige borgere op, der føler sig svigtet af de etablerede politikere. Marine Le Pen i Frankrig, Nigel Farage i England – ja, selv i Danmark er populismen for opadgående. Med en utvetydig overskriftspolitik tager populisterne folket i hånden og hjælper dem til at gøre op med systemet.

Hvis ikke de etablerede politikere finder på noget, står vi overfor en transformation af det vestlige demokrati, som jeg ikke er sikker på er til det gode.

Det vil være en start, hvis politikere bliver bedre til at tale, så folk kan forstå dem. Lovforslag behøver ikke kunne skrives i et tweet på 140 tegn. Men det nytter heller ikke, at man skal have en ph.d.-grad i statskundskab, før man for alvor er på bølgelængde med de folkevalgte.

En helhjertet strategi for, hvordan man binder land og by sammen, vil også gøre underværker. I en dansk kontekst er investeringer i tog og busser, støtte til det lokale erhvervsliv og bedre mobildækning i udkantsområder oplagte initiativer.

Vigtigst af alt skal vi bekæmpe populisme med uddannelse. Hvis vi har verdens bedste skoler og undervisere, kan vi give alle danskere mulighed for at skabe deres egen fremtid, uanset hvilken baggrund de traver rundt med. Det vil gøre det sværere for populisterne at mobilisere støtte.

Uanset hvad må vi ikke undervurdere den bevægelse, der med Donald Trump i spidsen har udfordret spillereglerne for global politik. Bekymringerne skal tages alvorligt og handlingerne være velovervejede, hvis ikke populisterne skal vinde.