Politik fra rødderne
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og børne- og socialminister Mai Mercado (K) præsenterede regeringens børneudspil '1.000-dages-program - en bedre start på livet' i Børnehuset Gaia i København i 2018. Men økonomisk betyder det måske ikke så meget at sætte tidligt ind, viser ny forskning.
Foto: Liselotte Sabroe, Ritzau Scanpix

Tog James Heckman fejl?

James Heckmans forskning har stor indflydelse på økonomien i danske kommuner. Men Heckman tog fejl, lyder det nu fra to forskere med tungtvejende beviser.

 børnebidrag

Af Ronja Pilgaard | [email protected]

Lige nu er der fri adgang til kommunen.dks artikler, blogs og kronikker i forbindelse med sommerferien.
God fornøjelse, vi håber, du sætter pris på det :)

Siden den nobelprisvindende økonom James Heckman i midten af 00’erne præsenterede sin banebrydende forskning, der viste, at hvis bare man investerede penge i sociale indsatser tidligt nok, ville man få pengene retur op til syv gange, har danske kommuner taget tankegangen til sig. Jo tidligere indsats, jo bedre kan indsatsen betale sig.

I det danske kommune-landskab kan man en gang imellem ligefrem få fornemmelsen af, at argumentet, ‘fordi Heckman siger det’, fungerer som en slags trylleformular, der kan flytte penge fra andre indsatser og over til vuggestuealderen. I Ikast-Brande Kommunes budget for 2018-2021 kan man for eksempel læse, at byrådet vil have undersøgt, hvordan man bedst får gang i en tidlig indsats med direkte henvisning til James Heckmans forskning.

Men nu tyder nye undersøgelser på, at James Heckmans undersøgelser slet ikke skal tages så bogstaveligt, som de ellers er blevet. En af disse undersøgelser står den new zealandske økonom fra Victoria University David Rea bag sammen med sin kollega Tony Burton, som er økonomisk chefrådgiver i New Zealands finansministerium og ph.d. i økonomi.

De to forskere har nemlig gennemgået 314 sociale indsatser, som henvender sig til forskellige aldersgrupper. Og det er langt fra alle tiltagene, som tjener sig selv ind igen - hverken for børn eller for voksne. Men fordelingen er nogenlunde ens, ligegyldigt om de sociale indsatser henvender sig til børn eller voksne.

- Vi blev vildt overraskede. Heckman-kurven har i årevis siden midten af 00’erne nærmest været en sandhed. Så det var absolut overraskende at finde ud af, at dataene slet ikke understøttede hans konklusioner. Hans kurve har været enormt indflydelsesrig på den måde man driver politik. Den har haft indflydelse på rigtig mange mennesker, siger David Rea til kommunen.dk.

Heckman-kurven

James Heckmans forskning viser, at jo tidligere man sætter ind med sociale indsatser over for et barn, der er i risikozonen for at blive socialt udsat, jo mere sparer man. Derfor viser den såkaldte Heckman-kurve også en blød nedadgående kurve, som viser, at sætter man ind over for socialt udsatte børn, før de fylder tre år, får man sine investeringer syv gange igen. Efter det fyldte 15. år betaler investeringer ikke sig selv helt tilbage.

Se et eksempel på Heckman-kurven her.

Mangler sammenhæng

- Der er bare ikke rigtig nogen sammenhæng. Alder ser simpelthen ikke ud til at spille nogen særlig stor rolle, når vi kigger på, hvad der virker. Der er masser af tiltag for ældre børn, som virker, og der er masser af tiltag for små børn, som virker. Vores konklusion er, at som offentlige beslutningstagere skal man i stedet se på, hvilke tiltag der virker, i stedet for på en økonomisk model, som bare konstaterer, at alder har noget at skulle have sagt. De her tiltag kan sagtens være for store børn. Bare de virker, siger David Rea.

Det var ellers slet ikke meningen, at de to forskere ville modbevise Heckman. De ville bare undersøge, om Heckman-kurven virkede. Men 314 af de sociale indsatser, som de to forskere undersøgte, viste slet ikke Heckman-kurven.

- Vores data viser simpelthen ikke en stærk tilknytning til alder. Mange ting virker jo, og vi kan jo se, at der kommer penge tilbage i kassen, men der er bare ikke kun tale om tiltag, som henvender sig til børn, siger David Rea.

 Heckman-kurven har i årevis siden midten af 00’erne nærmest været en sandhed. Så det var absolut overraskende at finde ud af, at dataen slet ikke understøttede hans konklusioner.

Æbler, pærer, bananer og æbler

Som datagrundlag har David Rea og Tony Burton brugt oplysninger fra Washington State Institute for Public Policy, der af mange ses som en yderst omfattende database over evidensbaserede indsatser og deres samfundsøkonomiske konsekvenser.

- Vi har simpelthen ikke så omfattende data i NZ, som de har i Washington State Institute for Public Policy. De har brugt årevis på at samle dataen ved at monitorere sociale indsatser, og på baggrund af deres cost-benefit-model kan de sammenligne cost-benefit på en måde, hvor det faktisk giver mening, siger David Rea og forklarer:

- Washington State har en metodik, som gør, at deres metode er sammenlignelig. Og det er en af fordelene ved det her datasæt. Man kan sige, at det er som at sammenligne æbler med æbler.

Men selvom Heckman-kurven ikke ser ud til at være så godt et økonomisk argument længere, så er der mange andre gode grunde til at lave økonomiske investeringer så tidligt i et barns liv som muligt, siger David Rea:

- Bare det at give dem en god start på livet, så de oplever en lige mulighed for at komme ind i verden. Det kunne man godt kalde et fair argument. Heckman-kurven handler i virkeligheden udelukkende om økonomisk effektivitet og siger intet om kvaliteten jo, siger han.

Læs hele David Rea og Tony Burtons studie her.

Børn & unge

Økonomi


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57