En lønstigning på 31,4 procent er velegnet til at skabe forargelse, ligesom en lønstigning på 29,2 procent også er det. Og helt slemt er det naturligvis, hvis det er en lønstigning, man bevilger sig selv.

De nævnte procenter er det, som henholdsvis borgmestre lige er steget med, og det, som menige byrådsmedlemmer steg med i 2014 – i begge tilfælde dog ikke som tag-selv, idet den slags fastlægges af Folketinget. Og selvom tallene ser ud af meget, så er det i virkeligheden nøjagtig det samme, som alle andre har fået i lønstigning siden 1996 for byrådsmedlemmernes vedkommende og siden 1994 for borgmestrenes.

Eventuel forargelse er derfor ilde anbragt, eller i hvert fald kommer den lidt sent, for hvis man mener, det nye vederlagsniveau for borgmestre er for højt i dag, så var det daværende det også i 1994. Og selvom en stigning på én gang selvfølgelig er noget, der kan mærkes langt mere end årlige dryp, så er det nok de færreste af de forargede, der selv ville undvære lønregulering i så lang tid bare for at få lov at opbygge et efterslæb uden efterregulering.

Men uanset hvad kommer man ikke uden om, at procenterne er høje, og den eneste måde at undgå det på er at regulere løbende med beherskede procenter ligesom alle andre. Netop det har man så også gjort for byrådsmedlemmernes vedkommende siden 2014 og vil gøre for borgmestrenes vedkommende fra nu.

På den måde kan man nøjes med en engangs-forargelse.

I det aktuelle tilfælde er den dog dobbelt, for ingen tænkte tilsyneladende på de afledte effekter, da et folketingsflertal indgik aftalen om stigningen i borgmestervederlaget. I hvert fald ingen af dem, der indgik aftalen. Andre var udmærket klar over det.

Under alle omstændigheder blev der ikke taget højde for, at også andre byrådsposter end lige borgmesterens honoreres med afsæt i borgmesterlønnen. Den er i de mindste kommuner lige steget fra 536.665 kroner til 705.178 kroner om året og i de største samt i regionerne fra 838.012 kroner til 1.103.327 kroner med lidt ekstra oven i hatten til Københavns overborgmester (fra 929.389,20 kroner til 1.236.489 kroner).

Summen af vederlag til de øvrige medlemmer af byrådene udmåles efter princippet ‘den, der har, skal mere gives’, således at de mindste kommuner har 166 procent af den mindste borgmesterløn at gøre godt med, mens de største kommuner har op til 370 procent af den største borgmesterløn og i Odense, Aalborg, Aarhus og København endda mellem 400 procent og 440 procent at bruge til vederlag til udvalgsmedlemmer, udvalgsformænd og viceborgmestre.

I regionerne er det enklere; her får alle regionsrådsformænd det samme, og alle regioner kan bruge 400 procent af et regionsrådsformandsvederlag til øvrige vederlag.

Her kommer der så alligevel et tag selv-element ind i vederlagsstigningen, for de menige byrådsmedlemmer - der jo fik deres efterslæb reguleret i 2014 - vil med uændrede procenter af et med 31,4 procent øget borgmestervederlag kunne få en regulering begrundet i et efterslæb, de ikke selv har haft.

Her bliver der plads til lidt forargelse, men den er også tag-selv, for det har hele tiden stået byrådene frit for ikke at bruge alle de procenter af et borgmestervederlag, som Indenrigsministeriets vederlagsbekendtgørelse giver mulighed for. Det er der faktisk nogle byråd, der ikke gør – men ikke ret mange.

Dog er der i den konkrete anledning kommet nogle flere til, nemlig dem, der har besluttet at neutralisere den ellers automatiske stigning, der ville følge af en uændret procent af et større borgmestervederlag. Begrundelserne for ikke at følge med op er flere, og en af dem, der vejer tungt kommuneøkonomisk og budgetmæssigt, er, at det kun er borgmesterens vederlagsstigning, der kompenseres med større bloktilskud – ikke de eventuelle afledte udgifter ved, at andre vederlag også stiger.

I hvert fald ikke i år. Det kan ændre sig næste gang, der skal forhandles bloktilskud, og så er situationen pludselig en helt anden for 2018. Som jo heller ikke er et valgår, så mon ikke andelen af byråd, der ikke opbruger hele vederlagsrammen, ganske snart vil synke tilbage til det hidtidige niveau. :