Taburetterne vakler i Europa
Den økonomiske krise gør underlaget usikkert for de europæiske regeringer. I flere lande er magtskiftet allerede sket, mens flere øvrige statsledere kan se frem til hårde valgkampe forude.
”Dette nederlag er helt mit, og jeg tager det fulde ansvar for det.”
Portugals tidligere premierminister José Sócrates tabte ikke bare valget i juni, men valgte også at træde af som partiformand for socialistpartiet PS, da nederlagets størrelse blev klart på valgaftenen.
Valgnederlaget ses af mange som vælgernes frustration over den tidligere regerings håndtering af den økonomiske krise, som særligt har
ramt Portugal på grund af stort offentligt underskud.
Andre europæiske regeringer ser i de kommende år ud til at kunne lide samme skæbne, og en vigtig årsag hertil er den økonomiske situation i Europa.
”Det er klart, at når der bliver valg i andre lande, så er det sandsynligt, at den siddende regering vil blive straffet for den økonomiske politik, fordi det er bare hårde tider, og vælgerne har en tendens til at straffe den regering, som nu er ansvarlig for nedskæringer, stigende arbejdsløshed med videre,” siger Sara Binzer Hobolt, der underviser i komparativ europæisk politik på University of Oxford, ligesom hun er tilknyttet Syddansk Universitet i Danmark som professor i statskundskab.
Lussing ved lokalvalg
Det ser blandt andet ud til at blive tilfældet i Spanien, hvor meningsmålinger indikerer, at det socialistiske regeringsparti PSOE ikke går en rar skæbne i møde, når der holdes parlamentsvalg til november i år. Samtidigt fik regeringspartiet en dramatisk lussing ved lokalvalget i maj, mens det konservative parti Partido Popular gik frem over hele landet.
Sara Binzer ser da også mest af alt valget i Danmark som udtryk for vælgernes reaktion på en dårlig økonomisk situation og en træthed overfor en borgerlig regering, der har siddet ved magten i lang tid.
Og mange steder sidder der borgerlige regeringer i Europa, som dermed risikerer at måtte vige for nye partier.
”Eftersom vi har haft en blå regering i mange år og i mange lande, så gør denne kombination med, at vi har en økonomisk krise, at disse regeringer vil blive beskyldt for at have været årsag til de økonomiske og sociale vanskeligheder, der er opstået i krisen,” siger Lars Hovbakke Sørensen, ekstern lektor ved Københavns Universitet og ekspert i dansk og europæisk politisk historie.
Et land, som er gået imod denne tendens, er dog Polen. Premierminister Donald Tusk og hans centrum-højre parti Borgerplatformen har netop genvundet magten. Og det er faktisk en særlig præstation i Polen, da det er første gang siden kommunismens fald, at en regering opnår genvalg. Donald Tusk er netop blevet rost for at have ført Polen godt gennem den globale finanskrise.
