Store oppositionspartier skifter strategi efter et helt fast mønster, jo længere tid de har siddet uden for indflydelse. Mister et parti regeringsmagten eller borgmesterposten, vil den umiddelbare reaktion være at søge ud mod fløjene for at lægge afstand til det nye magtbærende parti og mobilisere kernevælgerne.

Er det ikke nok til at sikre valgsejren ved de efterfølgende valg, vender det strategiske blik sig igen mod den politiske midte og de sagnomspundne svingvælgere.