Sure miner og gammelt nag præger byrådsarbejdet i Frederikshavn

Ved valget i 2009 fik SF fem mandater og kunne med Socialdemokraternes 11 have dannet et rødt flertal i byrådet. I stedet valgte de at indgå en alternativ alliance med Venstre og De Konservative. Siden har luften i byrådssalen været kold.

fokus: kommunal kampplads

Af Thea Storm Pedersen | [email protected]

Der er mukken i krogene, gammelt nag på knagerne og splid både på langs og tværs af byrådssalen i Frederikshavn. 

Siden kommunalvalget i 2009, hvor SF i 11. time indgik en utraditionel alliance med Venstre og De Konservative og dermed væltede Socialdemokraterne af den borgmesterpost, de havde siddet tungt på gennem de sidste 12 år, har arbejdsmiljøet i byrådet mildest taget været anspændt. 

Socialdemokraterne fortæller, at de i perioden efter valget havde behov for at slikke sårene og overveje deres rolle som opposition. 

”Vi har haft svært ved at tabe valget og blive sat ned bagest i klassen. Alle har haft det svært, fordi vi har været vandt til at tage teten,” siger Birgit S. Hansen (S). 

Gårdnissen på spil

Socialdemokraterne har nu meldt sig på banen igen. Senest med et forslag af helt utraditionel karakter:

Inden jul rakte de armen frem mod borgmesteren med en såkaldt ’julegave’ i hånden: Et samarbejde med Venstre, mod tildelingen af formandsposter og derved mulighed for at skubbe SF uden for indflydelse. 

Venstre-borgmesteren Lars Møller oplyser, at han ikke agter at tage imod den socialdemokratiske ’julegave’, medmindre alle parter i alliancen bliver enige om at ­acceptere tilbuddet. Og alt tyder på, at det ikke vil ske.

”Det må være den gamle gårdnisse, der har sat dem mærkelige ideer i hovedet. Under almindelige betingelser er en konstitueringsaftale jo ikke noget, man ændrer på,” siger Jette Fabricius Toft fra SF.

Sure miner og nag

’Julegaven’ er kulminationen på et år, hvor arbejdet i byrådet har været præget af personligt fnidder-fnadder, spydigheder og tilspidsede konflikter. Det fortæller flere byrådsmedlemmer.

”Konstitueringen har gjort, at der langtfra er tiltro til alle aftaler, og nu er der bare sure miner og nag,” siger Peter E. Nielsen, som er medlem af byrådet for De Konservative. 

Byrådsmedlem for Dansk Folkeparti og medlem af Folketinget Bent Bøgsted mener, at de mange konflikter har pustet kold luft over samarbejdet i byrådssalen.

”Stemningen har været helt børnehaveagtig. Sådan lidt: Du har tisset på min sukkermad, så nu tisser jeg på din. Det er nok den nemmeste måde at beskrive det på,” siger Bent Bøgsted.

Vi arbejder på det

Socialdemokraterne er med 11 mandater det største parti i byrådssalen, men det føler de ikke selv, de har fået meget ud af.

”Vi har ikke rigtig været med i noget som helst. Det har været ret kedeligt,” siger tidligere borgmester i Frederikshavn Erik Sørensen (S). 

Den opfattelse deler borgmesteren ikke. Han peger på, at byrådet i fællesskab vedtog budgettet for 2011 med undtagelse af de tre mandater fra Dansk Folkeparti, men han anerkender, at samarbejdet kræver opmærksomhed og dialog. 

”Der ligger selvfølgelig et stykke arbejde for at få byrådet til at arbejde sammen igen. Og det arbejder vi stadig på,” siger Lars Møller. 

Solgte sig dyrt 

Men ikke kun oppositionen brokker sig. Også internt i alliancen slår det revner. 

”Vi føler os lidt kørt over, og der er ikke en god stemning lige nu, det er der ikke. Jeg synes, at SF har fået alt for stor indflydelse i forhold til deres mandater,” siger Peter E. Nielsen. SF sidder lige nu på tre formandsposter, Venstre på fire, mens de Konservative har en enkelt. Ingen i oppositionen har fået et formandskab for et udvalg.

Byrådsmedlem for SF og tidligere socialdemokrat ­Brian Pedersen oplever samarbejdet med Venstre og de Konservative som overvejende positivt.

”Det er gået meget fornuftigt. Vi sidder på det afgørende mandat, så vi har mere eller mindre vetoret, men indimellem må vi selvfølgelig også bøje os mod hinanden,” siger han. 

Hans partifælle Jette Fabricius Toft mener, at de store ideologiske forskelle giver problemer i forhandlingerne.

”Det bliver ofte nogle kludetæppeløsninger. Kommunalpolitik er jo meget et spørgsmål om prioriteringer, og vi har ikke de samme prioriteringer et langt stykke hen ad vejen,” siger hun og fortsætter:

”Jeg har slugt de kameler, jeg skal. Men det er den virkelighed, vi lever i nu, og så må vi få det bedste ud af det for at få så meget socialistisk og solidarisk politik med i beslutningerne, som vi kan.”

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet