Svingdørspatienter. Postnummerlotteri. Alkoholikere. Rygerlunger.

Det er nogle af de begreber og livsstilssygdomme, som regeringen vil forsøge at gøre til fortid med sin nye sundhedsreform.

Magnus Heunicke, den socialdemokratiske sundhedsminister, fremlagde sidst på eftermiddagen tirsdag udspillet på Rigshospitalet. Et udspil, der nu skal drøftes blandt partierne i Folketinget. De er alle inviteret til møde på mandag, og der er, som Heunicke siger, "rigeligt med kaffe på kanden".

Et af de forslag, der har vakt mest opmærksomhed, er regeringens plan om at gøre generationen 2010 og alle efterfølgende generationer til ikke-rygere. Eller rettere til danskere, der slet ikke bruger nikotin.

Heunicke siger, at regeringen særligt er opmærksom på de unge.

Danmarks ungdom har en kedelig europarekord, når det gælder druk, sagde han, og tobak er en af de største dræbere i Danmark. Der dør årligt 13.600 danskere af tobaksrelaterede sygdomme.

- 31 pct. af de unge mellem 15 og 29 år anvender mindst et nikotinprodukt. Producenterne pumper hele tiden nye produkter ud på markedet. Vi er nødt til at sætte ind, siger ministeren.

Regeringen er parat til at forbyde danskere født i 2010 eller senere at købe nikotinprodukter. Der vil ifølge regeringen ikke være tale om et forbud mod, at de unge bruger produkterne.

Slut med "svingdørspatienter" og "postnummerlotteri"

En anden del af udspillet handler om at skabe mere sammenhæng i sundhedsvæsnet. Heunicke siger, at 10 pct. af alle patienter bliver genindlagt inden for 30 dage, og det er skidt. De kaldes "svingdørspatienter".

Han taler også om "postnummerlotteri", der betyder, at ikke alle kommuner er lige gode til sundhed. Regeringen vil med 20 nærhospitaler sikre, at behandlingen flyttes tættere på borgerne og forhåbentlig dermed sikrer, at færre bliver genindlagt.

Et andet område er digital behandling. Ifølge sundhedsministeren er det noget, vi ønsker.

- Vi har lært af coronapandemien, at borgerne efterspørger flere digitale løsninger.

I det skriftlige udspil står der, at der "er et potentiale i digitale løsninger. De erfaringer skal vi bygge videre på". Der står ikke noget mere konkret om disse erfaringer.

Søren Brostrøm i spidsen for ny kommission

Udspillet kommer vidt omkring inden for sundhed. For eksempel vil regeringen løse problemet med for få læger i landområder ved at tvinge lægestuderende til at være i almen praksis under deres uddannelse. De skal have et halvt år mere i almen praksis og tilsvarende mindre tid på sygehuse.

Samtidig vil regeringen "styrke fordelingen af uddannelsesstillinger" til områder, der trues af lægemangel.

Der skal også indkøbes flere ambulancer til at hente os, når vi bliver syge. Regeringen taler om fem til ti ekstra ambulancer, akutlægebiler eller akutbiler i de dele af landet, hvor responstiden i dag er længst.

Men sundhedsvæsnet er mere end ambulancer, kanyler og computere. Det er i høj grad også mennesker med varme hænder. Derfor skal en kommission ledet af Søren Brostrøm komme med anbefalinger til løsninger, der kan håndtere problemet med mangel på personale i sundhedsvæsnet.