Stemmeslugernes arv udfordrer efterfølgerne

Der bliver brug for nogle stærke bænkevarmere til årets kommunalvalg. 17 af de allerstørste stemmeslugere fra kommunalvalget i 2009 stiller ikke op i år, og det efterlader deres indskiftere med et stort ansvar for at få erobret de 123.028 stemmer, de tilsammen efterlader sig. Værst ser det umiddelbart ud for Socialdemokraterne i Aabenraa, hvor Tove Larsen efter 20 år som borgmester går på pension.

- Det bliver svært at gardere sig imod et stemmemæssigt tomrum. Tove har fyldt meget. Hun har været en kapacitet og er vel nok indbegrebet af en bydronning, siger partiets nye spidskandidat Povl Kylling Petersen, der selv er ved at være en politisk veteran på 61 år.

Han blev valgt som partiets nye spidskandidat på et forholdsvis tyndt mandat med fem stemmers forspring, hvor seks valgte at stemme blankt. Og ’Team Kylling’, som Socialdemokraterne selv kalder deres samlede kandidatliste til kommunalvalget, frygter da også for, at Tove Larsens farvel vil gøre Aabenraa blå.

- Hvis vi kigger på de fem kommuner, der er samlet til Aabenraa Kommune, har det været lidt on and off med blå og røde borgmestre, men de har fortrinsvis været blå. Der er ingen tvivl om, at Tove har været i stand til at hive nogle borgerlige stemmer, og der kan vi frygte, at de finder hjem igen, siger Povl Kylling Petersen, som personligt fik 249 stemmer ved det seneste valg.

Vandbærer blev kaptajn

I Skive har Socialdemokraterne også mistet en stemmesluger i form af byens tidligere borgmester Per B. Jeppesen, der sidste år blev dømt for bedrageri. Men her ser de mere positivt på tingene, da den nuværende borgmester Flemming Eskildsen (V) heller ikke genopstiller, og en af byens andre markante politikere, Else Theill Sørensen (K), desværre døde sidste år.

- Der er rigtig mange løse stemmer at hive, og dem vil vi jo godt slås om, siger Socialdemokraternes 39-årige spidskandidat, Ole Priess.

Han spår årets valg til at blive en fornyelse for Skive, men kan også godt se, at det bliver svært for ham alene at hente de 6.443 stemmer, som Per B. Jeppesen personligt fik ved valget i 2009.

- Jeg har ikke sådan siddet i forenden af bussen i den socialdemokratiske lejr – jeg har siddet lidt længere nede i rækkerne, så jeg er gået fra at være vandbærer til nu at være holdets kaptajn. Jeg er buddet på, at vi nu i Socialdemokraterne har lavet et generationsskifte, og det er det, vi vil gå til valg på, siger Ole Priess, som selv fik 319 stemmer.

Automatik styrer stemmer

Ser man på forskningen, er der intet, der tyder på, at de nyslåede spidskandidater går et skodvalg i møde. Danskerne ser nemlig ud til at bruge automatpiloten, når de står i stemmeboksen til lokalvalg.

- Den letteste vej til at blive en stemmesluger er at stå som nummer ét på listen. Der er rigtig mange mennesker, der stemmer på nummer ét på listen, nærmest uanset hvem det er. Det er den enkle faktor, der kan forklare allermest om stemmeslugere, siger kommunalforsker og forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch.

Han drager tit sammenligninger med, at de færreste havde regnet med, at Poul Schlütter ville blive en stemmemagnet, som blev genvalgt to gange, hvorimod Naser Khaders Ny Alliance længe så ud til at blive en succes, men så endte med en gedigen valgfiasko.

- Vi overvurderer tit personernes betydning, og det der med at vurdere deres styrker forud for et valg er simpelthen umuligt, siger Roger Buch, der derfor også afviser ideen om, at lokalpolitikeres kendte ansigt og stærke karisma kan være altafgørende for deres valg.

- Der er selvfølgelig nogle af stemmeslugerne, som er meget karismatiske og måske ligefrem folkeforførere, men det er langtfra altid sådan, det forholder sig i lokalpolitik, forklarer kommunalforskeren.

Afløsere med ulige kår

Ifølge stemmeslugernes afløsere går de ellers i høj grad efter at få skabt en genkendelseseffekt op til valget. Og nogle har fået efterladt et nemmere udgangspunkt end andre. I Ballerup, Aarhus, Vallensbæk, Herlev, Horsens og Fredericia har afløserne allerede prøvet kræfter med borgmesterposten i den sidste valgperiode, så folk har lært dem at kende og ved, hvad de står for.

Sådan er det langtfra i Skive, hvor Ole Priess først sidste år fandt ud af, at han skulle være Socialdemokraternes nye ansigt.

- Jeg ville da gerne have haft tre et halvt år til bare sådan stille og roligt at kunne sætte holdet, bygge op og få skabt en masse kontakter udadtil. Min største udfordring er, at det kræver tid at komme ud og blive set og kendt ved at møde borgere og erhvervsliv, siger han.

Endnu værre ser det ud for Dorte Nybjerg, som er Venstres spidskandidat i Faxe. For lidt under to måneder siden fandt hun ud af, at hun skulle forsøge at efterfølge Haslevs tidligere borgmester Henrik Christensen som spidskandidat.

- Der er selvfølgelig nogle, som er meget interesserede i politik, der har fulgt med i mit arbejde i byrådet og ved, hvad jeg står for. Men størstedelen af borgerne i kommunen aner sgu ikke, hvem jeg er, fortæller Dorte Nybjerg, som derfor er gået i turbogear for at få sit ansigt ud så mange steder som muligt op til valget.

- Fordelen er, at jeg har fået ufattelig meget presse, fordi det var så tæt på valget. Men om det har ødelagt vores muligheder, at jeg først er blevet valgt så sent, ved jeg faktisk ikke, siger Venstres spidskandidat i Faxe.

Nye ansigter hevet ind

I to kommuner har partiforeningen valgt at hive en ny kandidat ind som erstatning for deres stemmesluger. Det gælder for eksempel Hjørring, hvor erhvervsmanden Henrik Jørgensen (V) skal tage kampen op med byens borgmester, Arne Boelt (S). Og den tidligere direktør i FDB og DTF Travel ser det som en stor styrke at komme udefra.

- Der er masser af politik i erhvervslivet i de store virksomheder, så jeg kommer faktisk med masser af politisk erfaring, siger Henrik Jørgensen, som sagde sit job op for et år siden for at bruge tiden på at skabe mere opmærksomhed om sit kandidatur.

- Sidste år var jeg kendt som ham nede fra DTF Travel, uden at folk kunne sætte ansigt på mig. Derfor satte jeg store to gange tre meters bannere op allerede i maj måned, så folk kunne sige: Nå, det er ham. Ham kender vi da godt, fortæller han.

Derfor tror han også på, at Venstre kan samle de 5.431 stemmer op, som deres tidligere spidskandidat, Susanne Sander, efterlader sig.

- Jeg skal nok få et godt personligt valg. Og Venstre som parti skal nok også få det. Men det vigtigste for mig er, at vi kan tælle til 16, når vi skal konstituere os, siger Henrik Jørgensen.

Kendiseffekt uden effekt

En anden ny kandidat er folketingsmedlem Per Husted (S), som forsøger sig som afløser for borgmesteren i Mariagerfjord, H.C. Maarup. Ved folketingsvalget i 2011 trak Per Husted 3.668 personlige stemmer og hev flere andre kandidater med sig på tinge. Han skal nu forsøge at bruge sin folketingspopularitet til at blive borgmester, ligesom John Dyrby Paulsen (S) med 4.632 stemmer i Slagelse, Henrik Høegh med 2.258 stemmer på Lolland og Jacob Bjerregaard (S) med 5.995 stemmer i Fredericia skal.

Overfører man deres stemmetal direkte, vil de få stor succes, men derfor behøver de ikke være favoritter til at blive stemmeslugere, mener Roger Buch.

- Vi har ikke nogen særlig gode undersøgelser af, hvorfor folk stemmer personligt, så det siger ikke så meget, om kandidaten kommer fra Folketinget eller andre steder. Så længe vedkommende er nummer ét på listen, har de gode chancer, forklarer han.

Noget, som en totalt ukendt kandidat som Dorte Nybjerg kan hæfte sig ved.  

- Jeg var i en debat, hvor en journalist sagde, at det vist nærmest ville være et mirakel, hvis jeg gik hen og blev borgmester. Så det er da godt, at jeg tror på mirakler, siger hun.

(klik for at forstørre)