Staten bremser grønt tilbud
Staten bremser grønt tilbud
Affaldssamarbejdet AffaldPlus får nu i en efterhånden gammel klagesag besked om at stoppe med at brande sig som klimakommune ved blandt andet at gøre det nemt for borgerne at knuse kvas.
Statsforvaltningen Sjælland beder nu samarbejdet om at stoppe med at gå de lokale entreprenører i bedene ved at udleje flishuggere billigt og låne trailere ud.
I/S Fasan oplyste i sagen til Statsforvaltningen, før selskabet indgik i AffaldPlus, bl.a., at ”flere kommuner har tidligere flishugget for borgeren efter varierende modeller. Et underliggende mål er at påvirke borgernes holdning til at hjemmekompostere mere og generelt være interesseret i at sortere affald bedst muligt. Ordningen er således - udover det praktiske og konkrete - en del af en langsigtet informationsindsats”.
Marginal konkurrence
Konkret kunne private borgere på et tidspunkt leje en flishugger på to genbrugsstationer i hver kommune. Det kostede 200 kr. pr. udlejning for maksimalt to døgn.
I/S Fasan vurderede, at ordningen havde en marginal indvirkning på private virksomheders forretningsområder. Hovedparten af borgerne vurderedes ikke at ville gøre brug af private entreprenørers tilbud - det var ganske enkelt for dyrt.
Men Statsforvaltningen holder fast i, at det ikke er en kommunal opgave at udleje flismaskiner, så derfor må
AffaldPlus, som affaldsselskabet nu hedder, holde op med det - og i øvrigt også med at låne trailere ud.
AffaldPlus er et samarbejde mellem Vordingborg, Faxe, Næstved, Sorø, Slagelse og Ringsted Kommuner.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.






















