Sparekrav sikrer flere opgaver til private

Besparelser på op mod 20 procent over de næste fire år er et realistisk scenarie for kommunerne, og det vil betyde flere opgaver til private, lød det på OPexecutive

konference

Af Sine Riis Lund | [email protected]

Krav om hårde besparelser og effektiviseringer ser ikke længere ud til at kunne skræmme kommunale politikere og embedsmænd.

I hvert fald gipper det hverken i borgmester Jacob Bundsgaard (S) fra Aarhus eller kommunaldirektør Rikke Vestergaard fra Kolding, da de til konferencen OPexecutive bliver stillet over for et scenarie om en fremtid, hvor omkostninger skal nedbringes med 20 procent i løbet af fire år.

- Jeg tror, at det er den rette præmis, siger Jacob Bundsgaard, der dog mener, at det vil få konsekvenser, hvis tidsperspektivet kun er fire år.

- Jeg tror, at vi kan nå meget langt, men jeg tror, at det umiddelbart er svært at nå 20 procent på fire år uden at ændre serviceniveauet. Men målsætningen er god og rigtig.

Gør op med vaner
Rikke Vestergaard finder ligeledes udfordringen realistisk, men stiller også spørgsmålstegn ved tidsperspektivet, og påpeger, at løsningen ikke kun er mere samspil med private.

- Vi kan ikke løse denne udfordring ved kun at indgå samarbejder med den private sektor. Vi skal også kigge indad, siger Rikke Vestergaard og peger på, at vaner i kommunen skal udfordres, og at innovative velfærdsydelser også skal give deres bidrag.

Når det er sagt, så skyder Rikke Vestergaard på, at samspillet med private kan bidrage med cirka 10 procent af effektiviseringerne.

På konferencen deltager flere hundrede fra både den offentlige og private sektor for at tale om offentlig-privat samarbejde, og ingen af parterne lægger skjul på, at de økonomiske vilkår har skabt en brændende platform for kommunerne, der til gengæld åbner døre for de private virksomheder.

- Vi har savnet en brændende platform. Den er der nu, fastslår administrerende direktør i Better Place Johnny Hansen, der mener, det skal udnyttes til fortsat at forandre den offentlige sektor.

Plejes af private
De konstante sparekrav øger nemlig kommunernes vilje til at række hånden ud til de private leverandører og invitere dem ind til forhandlingsbordet.

Det mærker blandt andre administrerende direktør Geir Lægreid fra firmaet Aleris Omsorg, hvor han er ansvarlig for Danmark og Norge.

- Flere kommuner tager kontakt til os, fordi de ikke kan få deres budgetter til at hænge sammen, forklarer han til et debatarrangement om mulige gevinster på ældreområdet.

Aleris Omsorg driver blandt andet plejecentre i Danmark, men har sin helt store forretning i Sverige, hvor 20 procent af plejecentrene driftes af private.

Som følge af krisen spår Geir Lægreid imidlertid private en langt større rolle på det danske ældreområde i fremtiden. I 2008 oplevede han ikke særlig stor interesse, når han henvendte sig til de danske kommuner, men allerede året efter mærkede han en opblødning. Den tendens er kun styrket de seneste år.

Mere konkurrence
Ser vi fem til ti år frem i tiden, så kommer borgerne også til at vænne sig til, at flere rengøringsmedarbejdere og plejeansatte fremover er hyret af private firmaer, forudser Odenses borgmester Anker Boye (S) og administrerende direktør Karsten Dybvad fra DI, da de som de første tørner sammen i Odense Congress Center.

- Jeg er ikke i tvivl om, at der vil være langt flere, der konkurrenceudsætter, siger Karsten Dybvad, og han følges op af Anker Boye.

- Det vil vokse, og det vil vokse langt mere intelligent, end vi har set det hidtil, pointerer han og lægger ikke skul på, at ikke bare kommunerne, men også borgerne i højere grad skal til at vænne sig til den økonomiske smalkost.

De skal ikke længere tænke, hvad de har 'ret' til, men hvad de har 'brug' for.

Senere på dagen gætter kommunaldirektør Rikke Vestergaard på, at kommunerne om fem år vil konkurrenceudsætte mellem 30 og 40 procent af de opgaver, der kan konkurrenceudsættes mod de nuværende cirka 25 procent.

Gå eller spille fallit
De private aktører på konferencen er i hvert fald ikke i tvivl om, at de kan være redningsbåden, der kan få kommunerne tørskoet gennem den økonomiske krise.

For som koncernchef i ISS Jeff Gravenhorst tørt konstaterer fra talerstolen, så har private altid været tvunget til at effektivisere, mens det offentlige i sidste ende altid har haft skatteborgerne til at kunne betale for ineffektivitet. Samtidigt gør de private kun det, som de er bedst til, og derfor kan de klare opgaverne mere effektivt end det offentlige.

Karsten Dybvad får også henvist til analysen fra DI tidligere i år, der konkluderede, at det offentlige årligt kan spare 3,8 milliarder kroner, hvis alle kommuner kommer op på samme niveau, som de ti, der udliciterer mest.

Trods enkelte skudsmål mellem de private og offentlige aktører på konferencen i Odense, så var paraderne overraskende lave, og i stedet syntes der i langt højere grad at danne sig en fælles front mod det fælles mål at effektivisere den offentlige sektor.

Et par enkelte stød blev det dog til, for eksempel under dagens sidste debat, hvor der kom en lille reminder fra det private om forskellen på, hvad der er på spil for de to sektorer.

- Det private kan gå fallit. Det offentlige kan kun spille fallit.

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet