Sommerhusreglen sættes ud af kraft

Da Danmark blev medlem af EF i 1973, var der stor frygt for, at en stor del af de danske sommerhuse ville ende på tyske hænder. Derfor fik Danmark lov til at bevare den såkaldte ‘sommerhusregel’, der forbyder udlændinge at købe fritidshus i Danmark. Men reglen bliver i stigende grad sat ud af kraft. Det viser Justitsministeriets tal over, hvor mange udlændinge der får lov at købe sekundær bolig i Danmark.

I 2010 fik 68 udlændinge lov til at købe et fritidshus i Danmark, mens tallet i 2013 var steget til 241. Størstedelen af køberne er nordmænd.

- Det er min klare fornemmelse, at man har lempet reglerne. Justitsministeriet har lukket markant mere op for udlændinges køb af danske sommerhuse uden dog at åbne porten helt, siger Tommy V. Christiansen, ekspert i skatte- og ejendomsret og partner i advokatfirmaet Tommy V. Christiansen.

- Det virker, som om yderområderne får nemmere dispensation. Sommerhusreglen bliver stille og rolig sat ud af kraft, siger han.

Kilder i Justitsministeriet siger til Kommunen, at de fleste dispensationer gives til udlændinge, der har en ”særlig tilknytning” til Danmark. Det kan i princippet være, at en familie eller en enkeltperson i 10-20 år har holdt sommerferie her i landet. I Justitsministeriet mener man ikke, at der er ”ændret praksis” i behandling af sagerne.

Undergravende

Peter Skaarup (DF), gruppeformand og retsordfører, ser skeptisk på det stigende antal dispensationer.

- Jeg synes, at det er problematisk, hvis reglen undergraves af flere dispensationer. Hvis man mener, at vi skal bevare forbeholdet, så må man respektere det.

I erhvervelsesloven står der, at ”personer, der ikke har bopæl i Danmark, og som ej heller tidligere har haft bopæl her i landet i et tidsrum af i alt 5 år, kan kun med justitsministerens tilladelse erhverve adkomst på fast ejendom her i landet.”

Peter Skaarup mener, at Justitsministeriet må være mere “påholdende med dispensationerne”:

- Sommerhuse, der bliver opkøbt af udlændinge, bliver højst sandsynligt brugt mindre end, hvis de er ejet af danskere. Det giver mindre liv i lokalområdet, så hvis vi vil hjælpe vores udkant, så opretholder vi reglen.

By-, bolig og landdistriktsminister Carsten Hansen (S) mener ikke, at omfanget af dispensationer udgør et problem.

- Med det antal, som jeg hører, så underminerer det ikke reglen. Administrationen af loven står Justitsministeriet for, så det vil jeg ikke blande mig i, siger han og slår fast, at regeringen vil bevare sommerhusreglen.

Vil undersøge tallene

Camilla Hersom, der er gruppeformand i Radikale Venstre, mener, at regeringen må gå dispensationstallene efter i sømmene:

- Hvis der lige pludselig sker en meget markant stigning, så giver det anledning til at undersøge, hvad det skyldes, siger hun og tilføjer, at stigningen ikke giver grund til at overveje, om sommerhusreglen skal ændres:

- Vi er tilhængere af sommerhusreglen, men det kan være helt legitimt, at man giver flere dispensationer. Vi bor i en globaliseret verden.

Mette Bock, der er EU-ordfører i Liberal Alliance, ser helst, at sommerhusreglen afskaffes:

- Så længe man giver dispensationer indenfor lovens rammer, så har vi ikke noget problem. Men vi vil gerne have loven helt fjernet, da den er dobbeltmoralsk, når danskere kan købe ødegårde i Sverige og lejligheder i Berlin.

Tommy V. Christiansen vurderer, at de mange dispensationer kan sætte gang i en bølge af udenlandske opkøb:

- Mange danskere ville ikke have penge til et sommerhus, hvis vi bare åbner grænsen. Det er ikke mange danskere, der kan betale seks millioner kroner for et sommerhus, men det er der mange tyskere, der kan. Det skyldes store forskelle i indkomst og personskat.