Som at forbyde internettet

Både i det offentlige og i iværksætterbranchen er deleøkonomien det nye sort. Der bliver talt meget om deleøkonomi. Nogle kalder det en økonomisk revolution, som skal redde os fra vores eget overforbrug. Andre mere tilbageholdende taler om gammel vin på nye flasker og sammenligner deleøkonomien med andelsbevægelsen; vi har jo altid delt.

Avisen over hækken, internettet, værktøj naboer imellem. Danskerne har altid delt. Men det nye ved deleøkonomien, som den ser ud i dag, er det digitale element, lyder det fra Jesper Bove-Nielsen, der har skrevet bogen Den nye deleøkonomi - digitale strategier i adgangssamfundet.

- Når noget bliver digitalt, ændrer det karakter. BMW’s delebiler, Drive Now, har for eksempel smart keys, og så kan folk leje en bil med det samme gennem mobiltelefonen. Det her er en anden model for deling, end andelsbevægelsen var. Vejene er jo også delt af os allesammen. Vi ejer dem sammen, men når delingen bliver digital, forandrer det forudsætningerne for at dele, lyder det fra Jesper Bove-Nielsen.

Udlej borgernes huse

Ifølge Jesper Bove-Nielsen er kommunerne et oplagt sted at sætte ind med deleøkonomi for at sikre en mere bæredygtig fremtid:

- Det interessante ved kommunerne er jo, at de netop er sat i verden for at dele ting for os. Alle de ting, som vi ejer tilsammen: veje, skoler, parker, ældrepleje. Det interessante i kommunerne er derfor også, at med deleøkonomien kommer der nye måder, man kan dele de her ting med hinanden.

Og det kan ikke kun ske ved at kommunen fremskaffer fysiske ting til borgerne, men også ved at det kan skabe vækst, forklarer Jesper Bove-Nielsen.

- Der er masser af statistik, der viser, at dem, der bruger AirBnb, typisk overnatter dobbelt så lang tid som hotelovernattere. De bruger deres penge lokalt og bor udenfor bycentret, og de bruger dobbelt så mange penge. Så en smart borgmester opfordrer selvfølgelig sine borgere til at udleje deres huse, så byerne kan få turister. For den type, der så kommer til byen gennem privatudlejning, bruger flere penge, og de bruger dem lokalt. Det er simpelthen penge direkte ned i kommunekassen.

Ryd ud i lovgivningen

Selvom deleøkonomien kan rigtig meget, er der uden tvivl slanger i Paradis. Men de slanger kan ikke jages ud af busken, før vi har undersøgt, hvad det egentlig er, deleøkonomien kan, og så længe vi har en lang række rigide regler, som er til hinder for deleøkonomien, kan vi ikke lære den at kende, mener Jesper Bove-Nielsen:

- Vi skal have luget ud i de regler, vi har, for at vi kan bruge deleøkonomien ordentligt. Er det for eksempel den mest smarte måde at få bragt mad ud til de ældre, at det produceres i storkøkkener og skal køres langt ud i kommunerne, eller at en nabo laver en ekstra portion og får nogle penge for det? Naboen må i hvert fald ikke for politikerne, fordi hun ikke har en smiley-ordning.

- Det er ikke sådan, at den mad, vi giver til ældre, er noget, nogen som helst er særlig imponeret over. Der er jo ingen politikere, der selv vil spise den.

Løsningen med naboen, vurderer Jesper Bove-Nielsen samtidig vil være mere rentabel for samfundet end storkøkkener, og derfor mener han også, at vi som samfund bør se på mulighederne indenfor deleøkonomi og derefter justere lovgivningen efter det.

- Loven er jo lavet sådan, at vi kan lave om på den. Så vi må se på, hvad vi vil og ikke vil acceptere. Men lige nu har politikerne en dårlig forståelse af, hvad deleøkonomi er og kan. Mange vil gerne forbyde elementer i deleøkonomien, men før vi ser på, hvad vi skal forbyde, skal vi da først se på, hvad vi skal lave om, så vi kan få et mere sammenhængende og mere bæredygtigt samfund.