I oktober rundede Danmark en markant milepæl med 3.000.000 danskere i beskæftigelse. Aldrig nogensinde har så mange i Danmark haft et job, kunne en stolt beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) fortælle. 

Der er dog en bagside af de positive tal. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser nemlig, at knap 82 pct. af alle nye job skabt mellem 2008 og 2023 ligger i de tre landsdele København By, Københavns Omegn og Østjylland. 

- Det er selvfølgelig fantastisk, at vi har jobvækst, men det giver også nogle udfordringer, når væksten bliver koncentreret i en relativt lille del af landet, fortæller Sune Caspersen, senioranalytiker hos AE. 

For når jobvæksten koncentrerer sig snævert, har det samme effekt på flyttemønstrene. 

- Hvis vi ser over de seneste ti år, har vi set en stor flytning af indkomstmasserne fra et bredt udsnit af kommunerne mod København og Aarhus. De med høje indkomster samler sig i højere grad end tidligere samme sted. Det handler ikke bare om den rigeste procent af danskerne, der er tale om et bredere fænomen, siger Sune Caspersen. 

Og mens jobfesten fortsætter omkring København og Aarhus, er musikken slukket i fx Vestjylland og på Bornholm, hvor antallet af job og antal indbyggere har været faldende i samme periode.

Og selvom man fra politisk hold har forsøgt at vende dele af den udvikling ved blandt andet at udflytte statslige arbejdspladser, er det begrænset, hvor meget man fra det offentliges side kan gøre for at rykke på, hvor jobvæksten foregår. Det er hovedsageligt i den private sektor, at der skabes nye job, forklarer Sune Caspersen. 

- Udflytningen af statslige arbejdspladser har selvfølgelig en effekt, men i det samlede billede er det en meget lille effekt. 

Resultatet er derfor groft sagt, at ressourcestærke borgere og studerende rykker mod vækstcentrene, hvilket bidrager til deres positive udvikling. Omvendt risikerer andre kommuner at ende i en negativ spiral med færre job, fraflytning, besparelser og skolelukninger. 

- Det er en situation, vi allerede ser nu i flere kommuner med mangel på vækst i beskæftigelse og arbejdspladser, men med en stigende social byrde, som kommunerne skal løfte, siger Sune Caspersen. 

Risiko for negativ spiral

Flyttemønstrene har ikke bare medført en stigende ulighed mellem kommunerne, men også internt i kommunerne. En analyse fra AE viste i 2021, at uligheden mellem rigeste og fattigste sogn var vokset i fire ud af fem kommuner.  

I tre kommuner er der tale om en øget forskel på mere end 40 pct., mens yderligere fem kommuner har oplevet, at forskellen er vokset mere end 25 pct. I Aarhus er forskellen på rigeste og fattigste sogn vokset til en faktor på 3,6 mod en faktor på 3,0 i 2010. I København er forskellen på 2,9 mod 2,3 i 2010. 

Samtidig er forskellen på tværs af landet vokset. I 2010 var indkomsten 3,7 gange så stor i det rigeste sogn som i det fattigste. I 2021 var tallet 5,4. 

- Det handler ikke kun om økonomi, men også om muligheder. Ulige muligheder begrænser mennesker i at gøre og leve, som de ønsker og har potentiale til, forklarer hun.

De snævre flyttemønstre kan være med til at forstærke ulighedseffekterne, og en række områder risikerer at blive fanget i en nedadgående udvikling.  

- Hvis de med de højeste indkomster flytter væk fra området, ender du med at have nogle af dem, som ikke giver så mange skattekroner, men i stedet er forbundet med en masse udgifter. Derfor er der en risiko for, at man ender i en negativ spiral, siger hun. 

Den stigende ulighed både internt i kommunerne og på tværs af landet risikerer at ramme sammenhængskraften, mener Birthe Larsen. 

- Når uligheden vokser, risikerer man, at nogen får fornemmelsen af, at man er dårligere stillet, hvis man bor i nogle egne af landet end andre. Det kan selvsagt have konsekvenser for samlingskraften, og hvis man gerne vil bibeholde en idé om et samfund som en samlet enhed, siger hun. 

Manglende muligheder 

Birthe Larsen understreger, at det ikke kun handler om økonomi, men også om manglende muligheder. En rapport fra Egmont Fonden viser, at børn, der er vokset op i fattigdom, generelt klarer sig dårligere ved de nationale test og har 12-14 procentpoint mindre sandsynlighed for at have gennemført en ungdomsuddannelse som 25-årig end deres jævnaldrende. 

- Hvis du vokser op i et område eller i en familie, hvor du har dårligere vilkår end andre, så er du dårligere stillet i voksenlivet. Det har en kæmpe betydning for den sociale mobilitet, hvor du vokser op, siger Birthe Larsen. 

Der er forskellige måder at regne på, hvor stor en forskel der er i mulighederne, alt efter hvor i landet og hvilken familie man er født ind i. 

Finansministeriet har eksempelvis regnet sig frem til, at uligheden i muligheder som 35-årig i forhold til, hvilken situation man stod i som 15-årig, er 8 pct. Omvendt viser et studie fra The National Bureau of Economic Research (NBER), at uligheden i mulighederne kan være helt op mod 29,6 pct.

- Hvis først afstanden bliver for stor, mødes man aldrig på tværs, og så oplever man ikke at være sammen med nogen, som har en anden social baggrund end sig selv, siger Birthe Larsen. 

Følelsen af et A- og B-hold kommer blandt andet til udtryk i sundhedsvæsenet, hvor et studie fra SDU viser, at patienter med lavere socioøkonomisk status ikke oplever at modtage lige så meget behandling som øvrige patienter. 

Den effekt kan dog modvirkes ved, at flere læger har blandede sociale baggrunde. Et studie fra NBER viser eksempelvis, at hvis læger med en lav socioøkonomisk baggrund behandler patienter med samme baggrund, lever patienterne længere end ellers. 

Det hænger blandt andet sammen med, at hvis man mødes på tværs af de sociale skel, har man en større forståelse og sympati for hinandens situation, vurderer Sune Caspersen. 

- Hvis man ikke bliver eksponeret for flere forskellige skæbner, er man mindre tilbøjelig til at gå ind for tiltag, der gavner de grupper, siger Sune Caspersen.

Nyt kontanthjælpssystem stopper udflytning

I oktober indgik regeringen sammen med SF, De Konservative og De Radikale en aftale om et nyt, mere enkelt kontanthjælpssystem, som skal være mere gennemskueligt for borgere og sagsbehandlere.

Det er dog endnu for tidligt at sige, hvilke konsekvenser det nye kontanthjælpssystem vil få for uligheden mellem kommunerne, mener Sune Caspersen. 

- Det er en aftale, hvor man mest af alt rykker rundt på provenuet uden at tilføre nye midler. Der er altså nogle, der får mere, mens der er andre, der får mindre, siger han. 

Med aftalen afskaffede man desuden kontanthjælpsloftet. Dermed har man ikke samme loft over boligstøtte, som er gældende i dag, og som har fået kontanthjælpsmodtagere til at søge væk fra byerne og bosætte sig i områder med lave huslejer.

- Det gør, at der ikke er den samme økonomiske gevinst ved at flytte fra fx hovedstadsområdet og ud til nogle kommuner, som i forvejen har mange udsatte borgere. Det er rigtig positivt, siger Sune Caspersen.

I aftalen lyder det blandt andet, at man med den løfter 3.500 børn ud af fattigdom. Aftalen har dog fået kritik fra blandt andre SF selv, da en tidligere aftale fra sidste år, der ville hjælpe 9.200 børn ud af fattigdommen, blev slettet, da den nye flertalsregering kom til. 

Knap 54.000 børn havde i 2021 levet mindst et år i relativ fattigdom, viser tal fra Danmarks Statistik.

En ubehagelig snak

Det er dog uvist, hvad de langsigtede konsekvenser bliver af de seneste års flyttemønstre og et mere opdelt Danmark. 

- Vi ved på nuværende tidspunkt ikke, hvad konsekvenserne bliver af, at man nogle steder ender marginaliseret uden den her styrke tilbage i lokalsamfundet og i skolerne. Det, vi ser i dag, er resultatet af, hvordan samfundet så ud for 25-35 år siden, siger han og tilføjer: 

- De konsekvenser, vi kan få ved, at vi bliver mere opdelt, og nogle områder bliver særligt marginaliserede, ved vi først om lang tid. 

Konsekvenserne af, at ressourcestærke familier i højere grad samles, kan dog også ses på den korte bane. Sune Caspersen nævner klasse-kammerateffekten i skolerne som en positiv effekt, når elever kan mødes på tværs af sociale vilkår. Her kan elever fra ressourcestærke og boglige hjem være med til at løfte elever fra ressourcesvage hjem. 

Birthe Larsen advarer ligeledes om, at en stigende ulighed og opdeling har konsekvenser for den generelle sammenhængskraft i samfundet. Selvom fokus ofte har været arbejdspladser, er der også andre instrumenter, politikerne kan tage i brug. Det kan eksempelvis også handle om kulturtilbud, infrastruktur og meget andet, som kan være med til at gøre et område attraktivt. 

- En ting er samlingskraften og mulighederne, noget andet er, hvis man gerne vil snakke om retfærdighed. Lige nu har man ikke de samme muligheder i sit voksenliv alt efter, hvor man er født og opvokset, og det er synd på både et menneskeligt og også et samfundsmæssigt niveau, fordi vi som samfund går glip af nogle menneskers potentiale, siger hun. 

Vi skal derfor tale mere om ulighed på både et nationalt og lokalt niveau – også selvom det kan være en ubehagelig debat. 

- Det er en ubehagelig snak, fordi det handler om at se på mennesker som indtægter og udgifter, men i bund og grund er det jo det, det handler om, når vi taler om kommunernes budgetter, siger hun.