Slut med lån i schweizerfranc
På grund af lav rente har danske kommuner længe lånt penge i Schweiz. Men nu sætter økonomiaftalen en stopper for kommunernes mulighed for at optage lån i den risikable valuta. Ren panik, lyder det fra Hvidovre.
Ren spekulation, helt hen i vejret og intet mindre end hamrende farligt. Kommunen kunne i efteråret afsløre, at danske kommuners gæld var på himmelfart, fordi kursen på schweizerfranc skød i vejret. Det fik flere eksperter til at advare mod kommunale lån i udenlandsk valuta.
Men nu kan kommunerne ikke længere optage den slags lån, slår økonomiaftalen mellem regeringen og KL fast.
Det undrer Gert Stephan Nelth, direktør for central- og kulturforvaltningen i Hvidovre Kommune.
”Det er en panikreaktion. I princippet afskærer man os fra muligheden for at arbejde smidigt med kommunens gæld. Det er bekymrende, at man reagerer så voldsomt og direkte forbyder muligheden for at optage lån i schweizerfranc, det vil alt andet lige betyde, at lånene generelt bliver dyrere for borgerne. Danske lån har i de senere år været dyrere, selvom schweizerfrancen fra tid til anden har været inde i turbulente perioder,” siger han.
Ved udgangen af 2009 havde Hvidovre Kommune lån i schweizerfranc for 245 millioner kroner. I efteråret 2010 var gælden vokset til 280 millioner kroner. Det placerede Hvidovre som landets tredjemest lånelystne kommune i Kommunens undersøgelse.
Et fantastisk lån
Når de nye regler træder i kraft, vil kommunerne ikke længere kunne låne i for eksempel schweizerfranc, fordi de nye regler dikterer, at lånet skal være sluteksponeret i kroner eller euro. Siden 1985 har kommunerne kunnet optage lån i udlandet, men den mulighed slår økonomiaftalen nu bremserne i over for.
”Vi er selvfølgelig kede af det. Selv om vi har et kurstab i øjeblikket på vores schweizerfranc, så har det været et fantastisk lån, som har givet os betragtelige besparelser, når man ser samlet på det. Vi har ikke valgt den spekulative tilgang, hvor man går ind og ud af lånet og scorer hurtige gevinster. Vi har en forventning om, at lånet - selv om kursen p.t. er høj - stadigvæk er et godt alternativ til et tilsvarende lån i danske kroner,” siger Gert Stephan Nelth.
I efteråret 2010 var kursen på schweizerfranc steget med 14,1 procent på bare otte måneder, og kommunernes samlede gæld i schweizerfranc udgjorde på daværende tidspunkt omkring 3,3 milliarder kroner.
I KL mener fuldmægtig Anders Windinge dog ikke, at kommunernes lån i fremmed valuta har været et stort problem.
”Men vi kan sådan set godt leve med ændringerne. Det kommer heller ikke til at være et stort problem for kommunerne fremover. Alene det, at det kun er syv procent af låntagningen, der er taget i schweizerfranc, gør, at problemet er af begrænset størrelse,” siger Anders Windinge, som understreger, at det har været vigtigt for KL med en overgangsordning, så man ikke tvinger kommunerne til at indkassere et tab, mens kursen er så høj.
