SKAT har fordoblet efterslæb
SKAT har fordoblet efterslæb
Siden SKAT i 2005 overtog opgaven med at inddrive borgernes gæld til det offentlige, er den ubetalte gæld til kommunerne eksploderet. Ved udgangen af 2006 havde SKAT gæld for 4,5 milliarder kroner, der skulle inddrives for kommunerne. Det beløb var ifølge SKAT ved udgangen af 2011 vokset med 83 procent til 8,5 milliarder kroner.
Tallene fra 2005 er ikke direkte sammenlignelige med de senere år, men her lå niveauet nede på 3 milliarder kroner. Der er med andre ord sket omkring en fordobling i restancerne, siden SKAT overtog opgaven.
Glostrup Kommune – hvor den største stigning er at finde – har et næsten fem gange så stort beløb til inddrivelse sammenlignet med 2006.
”Den store stigning skal ses i lyset af, at vi havde en yderst effektiv inddrivelse inden SKAT overtog opgaven,” siger Glostrups borgmester, John Engelhardt (V).
Han mener, at en del af årsagen til, at et stigende antal borgere ikke har betalt deres gæld, hænger sammen med den økonomiske krise. Men det er ikke hele forklaringen.
”Jeg er ikke særligt imponeret over SKATs evne til at inddrive. Vores incitament og vores lokalkendskab gav et bedre resultat.”
Det var VK-regeringen, der besluttede at samle opgaven med inddrivelse hos SKAT. Og i Venstre mener man fortsat, at det er den rigtige løsning. Partiets skatteordfører, Torsten Schack Pedersen, er heller ikke overrasket over væksten i restancerne.
”Vi vidste godt, at tallene var stigende. Og det er ikke overraskende, for der er en naturlig sammenhæng mellem, at konjunkturerne går i stå, og at flere får svært ved at betale.”
Socialdemokraterne peger på, at stigningen var i gang før krisen og mener, at den tidligere regering bare lod stå til.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.





















