Ny politisk sæson - ny frisure. Pia Olsen Dyhr er klar til et efterår med økonomien i fokus.
Foto: Carsten Snejberg
Ny politisk sæson - ny frisure. Pia Olsen Dyhr er klar til et efterår med økonomien i fokus. Foto: Carsten Snejberg

SF vil bringe vægtskålen i balance

Det var kompromisets kunst at rette op på dansk økonomi som en del af S-R-SF-regeringen. Det krævede hårde kampe og en reformpolitik, som har skabt mere ulighed. Derfor ærgrer det Pia Olsen Dyhr, at Venstre nu sidder med magten til at bruge det opsparede råderum. Stod det til hende, skulle det bruges på velfærd i børnehøjde.

reformamok

Af Morten Munkholm | [email protected]

[vc_row][vc_column][vc_column_text]Hun kender spørgsmålet på forhånd - SF’s formand Pia Olsen Dyhr. Hun ved godt, at når hun tordner imod Lars Løkke Rasmussens planer om topskattelettelser, så vil det opfølgende spørgsmål naturligt gå på, hvorfor hendes eget parti var med til at lette netop skatten i toppen som en del af regeringen i 2012.

- Vi ændrede topskattegrænsen, og det betød, at for eksempel politibetjente, sygeplejersker og andre, der ellers skulle betale topskat, blev flyttet, så de ikke længere skulle betale topskat. Det synes jeg giver god mening, lyder svaret i første omgang.

”Det er vigtigt at have principper. Det synes jeg. Men det er også vigtigt, at man nogle gange sørger for, at ens principper bliver til virkelighed. Og der står SF efter min mening i en helt unik situation. Man kan jo ikke sige, at Socialdemokraterne er et venstrefløjsparti mere, og de andre venstrefløjspartier er ikke lige så optaget af at indgå aftaler, som vi er.”

Men efter lidt kratten rundt i den voksende økonomiske ulighed, og hvad der skal til for, at SF går med til at lette topskatten en anden gang, kommer der lidt mere kød på.

- Det var ikke noget, der var groet i SF’s baghave. Det var ikke noget, vi tænkte vi virkelig gerne ville bringe ind til forhandlingsbordet. Vi endte med at lave en skatteaftale med de borgerlige, og jeg havde da gerne set, at vi havde lavet en aftale med Enhedslisten i stedet. Så havde det set meget mere fornuftigt ud - også i forhold til ligheden i vores samfund, fortæller Pia Olsen Dyhr.

I dag tager hun for alvor hul på den politiske efterårssæson med partiets sommergruppemøde på Metalskolen i Jørlunde. Det kræver stærke balancenerver at være styrmand på SF’s vippende skude. At stå imod høj søgang, når baglandet er i oprør og rotterne forlader det, der ligner en synkende skude. At kunne navigere mellem ønsket om at tage ansvar for de svære politiske beslutninger og samtidig stå fast på sit ideologiske ophav ved forhandlingsbordet. Netop begrebet ‘ansvarligt parti’ er noget, som Pia Olsen Dyhr har brugt sommeren på at tænke over, fortæller hun.

- Der er nogle partier, der kalder sig det, som jeg bestemt ikke vil kalde ansvarlige. Venstre er for eksempel et ansvarligt parti i forhold til at tage regeringsmagten. Men de er ikke et ansvarligt parti i forhold til at løse fremtidens problemer. Klimakrisen håndterer de slet ikke - det er ganske uansvarligt, lyder det.

Ansvarets åg

Det har været en central del af Pia Olsen Dyhrs politiske projekt, at SF skal være med til at indgå kompromiser og igen en dag kan indgå i et regeringssamarbejde. Og til det hører, at man også står på mål for de beslutninger, man har været med til at tage. Som for eksempel skattereformen i 2012, reformen af førtidspension og SU-reformen, der alle var med til at øge uligheden i det danske samfund.

- Det er urovækkende, at uligheden er steget i Danmark siden 1985. Og jeg tror ikke, der er nogle partier –måske undtagen Enhedslisten og Alternativet – der kan sige sig fri for at have været en del af den udvikling på et eller andet tidspunkt. Men det er også derfor, at jeg gerne vil rette op på det i dag, siger hun og peger på det klare valg mellem mere velfærd eller skattelettelser, som politikerne står overfor i den kommende 2025-plan.

- Det er tid til at forbedre vores velfærd efter nogle år, hvor vi har haft det hårdt. Efter en økonomisk krise, hvor vi jo bare må sige, at der skulle nogle andre ting til for at få gang i hjulene, så er tiden nu til at beskytte vores velfærd. Jeg kommer til at udfordre både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti for at holde dem fast, for begge partier har sagt, at de ikke vil give topskattelettelser, og de skal ikke falde for fristelsen, siger Pia Olsen Dyhr.

Og her vender vi igen tilbage til den uansvarlige Venstre-regering. For i S-R-SF-regeringens regnestykke skulle de hårde reformer give plads til at investere i det offentlige. Investeringer, som SF nu mener bliver afmonteret.

- Vi ryddede op i dansk økonomi, og så fik vi en borgerlig regering, som i den grad formøbler pengene. I deres første finanslov har de givet lettelser til de rigeste boligejere, de rigeste bilejere og de rige arvinger. Det har gjort den kamp forgæves, vi tog efter krisen for at sætte gang i dansk økonomi. Og ingen af deres tiltag skaber arbejdspladser i sig selv, forklarer Pia Olsen Dyhr, der heller ikke regner med at blive inviteret med i Venstres reformplaner henover efteråret.

[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row css=".vc_custom_1471124843863{border-top-width: 1px !important;border-bottom-width: 1px !important;padding-top: 5px !important;padding-right: 15px !important;padding-bottom: 5px !important;padding-left: 15px !important;background-color: #f4f4f4 !important;}"][vc_column][vc_column_text]

Sådan påvirkede S-R-SF’s reformer uligheden

Gini-koefficienten er et mål for graden af ulighed i en fordeling. Jo mere ulige fordelingen er, jo større vil gini-koefficienten være. Ifølge OECD er Danmark verdens mest lige land med en gini-koefficient på 24,9. Ifølge Finansministeriets beregninger medførte reformerne under Helle Thorning-Schmidt en samlet stigning i gini-koefficienten på 0,59 - den fordeler sig således:[/vc_column_text][vc_line_chart legend="" x_values="Skattereform 2012; Reform af førtidspension og fleksjob 2012; SU-reform 2012; Kontanthjælpsreform 2013; Vækstplan DK 2013; Sygedagpengereform 2013; Aftale om en vækstpakke 2014" values="%5B%7B%22title%22%3A%22Gini-koefficienten%22%2C%22y_values%22%3A%220.29%3B0.07%3B0.1%3B0.07%3B-0.02%3B0.01%3B0.08%22%2C%22color%22%3A%22orange%22%7D%5D"][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]

Blokpolitikkens død

SF har dog ikke været karrigt med at levere mandater til V-regeringens politik. Kort efter regeringsskiftet var de sammen med Alternativet med til at genindføre bolig-job-ordningen, og da der i forsommeren blev lavet gymnasiereform og revideret lidt på folkeskolereformen, var SF også med til at sætte sit aftryk.

- Vi er et forholdsvis lille parti, så jeg sørger for at navigere i farvandet, så folk kan se, at på det og det om-råde har SF fået noget igennem, siger Pia Olsen Dyhr.

Det definerer i høj grad dansk politik anno 2016, at aftalerne bliver indgået på kryds og tværs med dem, der nu engang byder sig til.

- Det er svært at snakke om blokpolitik i dag. Der er i hvert fald kommet flere blokke, hvor en underlig en af dem jo er Enhedslisten og Dansk Folkeparti, som står sammen i EU-politikken. Enhedslisten siger ellers, de er del af en forandringsblok, men når vi ser på EU-politikken, er de i den grad del af den konservative blok, uddyber hun.

På områder som pension og social dumping er det Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti, hun sætter sin lid til. Ved den grønne dagsorden ser hun et mere samlet centrum-venstre. Og på den måde er dansk politik blevet noget mere kludret at finde rundt i end sidste gang, SF var i opposition til en borgerlig regering.

- Jeg synes, det er svært. Og jeg kan godt forstå, hvis almindelige mennesker tænker, at det til tider ligner en stor børnehave. Men politik er også det muliges kunst nogle gange, og der er jeg optaget af at ændre folks virkelighed - ikke kun snakke om det, siger Pia Olsen Dyhr.

Et truende Å

Oveni genrejsningen af SF kom et alternativ i form af Liste Å stormende ind på klimadagsordenen og tog en stor del af opmærksomheden - og stemmerne - ved sidste valg. De to partier har da også visse ligheder, erkender Pia Olsen Dyhr.

- Jeg er enig med Uffe (Elbæk, red.) i, at vi står i en klimakrise og med tiden også en økonomisk krise, hvor råstofferne vil blive dyrere og dyrere. Det er noget, vi skal håndtere nu. For hvis vi ikke håndterer det nu, så får vi kæmpe problemer i fremtiden, siger hun.

Omvendt mener hun ikke, at Alternativet kerer sig nok om dag til dag-politikken. Om resultater fremfor resolutioner, som Socialdemokraterne ville sige.

- På Christiansborg og i den virkelighed, folk går i til hverdag, handler det om de aftaler, vi laver herinde. At vi har et folkeskoleforlig, en gymnasiereform og mange andre aftaler herinde, hvor SF har været med som det eneste venstrefløjsparti, forklarer Pia Olsen Dyhr.

Selv er hun ligesom Uffe Elbæk valgt i København, hvor SF ved valget sidste år måtte vinke farvel til Øzlem Cekic. Der er hård kamp om venstrefløjsvælgerne i København, og næste års kommunalvalg ser ekstra faretruende ud for SF, fordi sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen ikke genopstiller.

- Hun bliver svær for os at undvære, men jeg er sikker på, at hvem der end bliver valgt som spidskandidat i København, nok skal gøre det godt. Da Ninna blev valgt, var hun også forholdsvis ukendt, og hun har gjort det glimrende. SF er det altid gået op og ned for i Københavns Kommune, men vi har næsten altid haft en borgmesterpost, siger Pia Olsen Dyhr, som anser Enhedslisten for at være mere presset, da også de tabte en hel del stemmer i hovedstadsområdet sidste år.

- Hvis vi når nogenlunde samme niveau ved valget næste år i København, som vi gjorde ved folketingsvalget sidste år, så skulle vi meget gerne bevare vores borgmesterpost. Og det er bestemt min ambition, slår formanden fast.

Små investeringer

På det politiske område har Ninna Thomsen stået for en stor del af det, som Pia Olsen Dyhr gerne vil sætte i fokus med partiets kommende perlerække af velfærdspolitikker - konkrete tiltag, som skaber mere lighed og tillid i det offentlige.

- Vi ved jo godt, hvem det er, der kommer i skole uden morgenmad i maven. Det er ikke mine børn, for jeg har som regel mulighed for at sidde med dem og spise, mens andre må stå tidligt op og gå på arbejde eller måske slet ikke kan håndtere det. For at give deres børn en chance,  skal de have mulighed for et morgenmåltid i folkeskolen, fortæller SF-formanden om det morgenmadsforslag, som de præsenterede henover sommeren.

En fysiklærer har skrevet til hende, at han selv måtte indføre en brødordning, fordi han oplevede, at det fik børnene til bedre at kunne koncentrere sig. Og den slags skal der skabes mere rum til. Et andet tiltag kunne være at give daginstitutioner penge til at købe bleer til de børn, der ikke får dem med, fordi deres forældre ikke har råd. Derudover skal der investeres i et markant løft af sundhedsplejerskeområdet og fødestuerne, hvis det står til Pia Olsen Dyhr. Det er de små børn, der er SF’s klare mærkesag.

- Vi kan se, at i de institutioner, hvor man har investeret i flere pædagoger per barn, er der også en større chance for, at børnene får en ungdomsuddannelse. Så det er altså en investering i fremtiden, som vi vil se vende tilbage, lyder det fra formanden, som derfor vil forsøge at få nogle af sine forslag med i de kompromiser, der byder sig frem mod næste valg.

- Det er vigtigt at have principper. Det synes jeg. Men det er også vigtigt, at man nogle gange sørger for, at ens principper bliver til virkelighed. Og der står SF efter min mening i en helt unik situation. Man kan jo ikke sige, at Socialdemokraterne er et venstrefløjsparti mere, og de andre venstrefløjspartier er ikke lige så optaget af at indgå aftaler, som vi er, siger Pia Olsen Dyhr.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

Demokrati

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet