Det kan være barnet, som kommer i skole med ondt i maven og ondt i hovedet. Det kan være teenageren, som absolut ingen grænser sætter, og som overskrider alle andres grænser. Og det kan være den voksne, som ved den mindste kropskontakt farer sammen og bryder sammen i angst.

Personer med senfølger af seksuelle overgreb reagerer forskelligt. Alligevel har de en ting til fælles, ud over at være blevet udsat for et seksuelt overgreb: Nemlig at vejen til hjælp er alt for lang.

Borgere risikerer nemlig at skulle vente helt op til tre år på at komme i behandling på et af de tre centre for seksuelt misbrugte, som siden 2012 med hjælp fra satspuljemidlerne har stået for behandlingen. Det viser en undersøgelse, kommunen.dk har lavet hos de tre centre.

Værst står det til hos Center for Seksuelt Misbrugte Syd, som varetager borgere, der er bosat i Region Syddanmark. Her står der lige nu 254 personer på venteliste, mens 44 personer er i gang med eller venter på at blive indkaldt til visitation. Og de personer, som bliver tilbudt hjælp som de næste, har nu stået på listen mellem to et halvt og tre år.

Mindre slemt står det til hos Center for Seksuelt Misbrugte Midt Nord, der dækker borgere fra Region Nordjylland og Region Midt, og hos Center for Seksuelt Misbrugte Øst. Begge steder har man ventelister på op til halvandet år. Og centrene vurderer generelt, at ventelisterne vokser og vokser:

“Generelt oplever vi, at antallet af henvendelser stiger år for år. Vi oplever også, at vi i perioder, hvor incest og seksuelle overgreb mod børn fylder meget i medierne, får flere henvendelser,” kan man således læse på de tre centres fælles hjemmeside.

Ventelister har konsekvenser
Det kan risikere at blive en dyr affære for både samfundet og den enkelte borger, at ventelisterne er så lange, vurderer Helle Borrowman, formand for Landsforeningen Spor, som er en forening for voksne med senfølger af seksuelle overgreb:

- Vi ser nogle meget voldsomme tilbagefald hos borgere, der får at vide, at de er blevet sat på en venteliste til behandling. Det kan betyde, at en borger ender med at blive indlagt på psykiatrisk, eller at han eller hun får et tilbagefald til misbrug. Jeg har været vidne til personer, som er blevet voldtaget i umiddelbar forlængelse af, at de er blevet skrevet på en venteliste, siger Helle Borrowman.

Ligeledes betyder de lange ventelister ofte, at borgeren aldrig dukker op, når ventetiden endelig er ovre. De seneste evalueringer på området viste, at 30 procent aldrig dukkede op til behandlingen, mens det for de 18-30 årige var langt flere.

- Det er godt nok mange mennesker, som man kan forestille sig ikke har fået det bedre, men faktisk har fået det værre, siger Helle Borrowman.

Derfor er det også akut, det øjeblik en person betror sig til behandlingssystemet med fortællinger om seksuelle misbrug, siger Annalise Rust, som er Ph.d., psykolog, og som i mange år forskede ved Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet, hvor hun blandt andet har været med til at udvikle behandlingstilbud til børn, unge og voksne udsat for seksuelle krænkelser:

- Hvis der var tre måneders ventetid, ville det også være lang tid, så det er decideret håbløst, at man har ventetid på flere år. Det er totalt tåbeligt, siger Annalise Rust og tilføjer:

- Man kan have gået med det i årevis, men det øjeblik, man afslører, at man har været udsat for et seksuelt overgreb, bliver det akut, fordi man både skal forholde sig til omverdenens reaktion, og fordi man ofte selv reagerer, som om overgrebet lige er sket. Derfor er det centralt, at samfundet er klar til at hjælp, når den pågældende er parat.

45 millioner i 2016
Det er langt fra nyt, at der er lange ventelister til at modtage behandling for senfølger af seksuelt misbrug. Ventetiden var i 2013 op til halvandet år, i 2015 op til to år. Og i dag er den altså op til tre år. Men hvor ventelisterne op til 2013 i høj grad var opbygget ved, at centrene konstant fattedes penge, hutlede sig af sted med kommunale tilskud og midlertidige bevillinger og derfor konstant sparede, hvor de kunne, fik centrene i 2016 en bevilling på 45 millioner kroner over fire år, som skulle sikre en stabil drift.

Med de 45 millioner kroner fulgte også et krav om, at ventelisterne ikke måtte vokse yderligere. Det har dog ikke været muligt at leve op til det krav, må centrene nu sande.

Hos Socialministeriet er man godt klar over, at det står skidt til med ventetiderne på landets centre for seksuelt misbrugte. Derfor har man med støtte fra satspuljepartierne valgt at afsætte 61,2 millioner kroner over de næste fire år i satspuljen til at få ventelisterne gjort kortere:

- Det er vigtigt, at ventelisterne nedbringes, så mennesker med dybe ar på sjælen kan få hurtig hjælp. Derfor er der bl.a. afsat en stor pose penge til senfølgecentrene i 2019 og 2020 med henblik på at nedbringe ventelisterne. Samtidig skal der udarbejdes et fælles system til registrering af ventetider, så der fremover er bedre styr på, om ventelisterne rent faktisk bliver mindre. Herudover er der også afsat penge til at udarbejde en handlingsplan på senfølgeområdet, siger socialminister Mai Mercado (K) til kommunen.dk.

Hun mener, at det er det øgede fokus på senfølger efter seksuelle overgreb, der gør, at centrene oplever en stigning i antallet af henvendelser.

- Jeg er glad for, at der i de seneste år er kommet større fokus på senfølger efter seksuelle overgreb, og at stadig flere søger hjælp. Det betyder også, at der har været en støt stigning i antallet af henvendelser til senfølgecentrene, siger Mai Mercado.

Tre måder at skrue
Men 61,2 millioner kroner ekstra over fire år er langt fra nok til at give den behandling på området, som der er brug for. Det er vurderingen fra Videnscenter for Psykotraumatologi på Syddansk Universitet. Her har man over en treårig periode fulgt centrene for seksuelt misbrugte, og her er konklusionen, at der er brug for 60 millioner kroner om året, hvis man skal give den behandling på området, som der er brug for.

- Der mangler stadig temmelig meget. Der mangler en regional udbygning: centre i Region Nordjylland og Region Sjælland samt opbygning af satellitter, så ofrene ikke skal køre flere timer hver vej, siger Ask Elklit, som er professor ved Videnscenter for Psykotraumatologi.

De penge ser dog ikke ud til at være på vej til området lige foreløbig. Derfor gør man på de tre centre for seksuelt misbrugte, hvad man kan for at arbejde mere effektivt. Men i sidste ende vurderer centerleder på Center for Seksuelt Misbrugte Syd Camilla Carlsen Bechsgaard, at det er flere penge, der er brug for.

- Der er tre muligheder for at skrue på ventelisterne: Vi kan gøre behandlingsforløbene, som lige nu i gennemsnit varer halvandet år, kortere. Vi kan visitere skarpere og undlade at behandle en gruppe mennesker, eller vi kan bruge flere ressourcer på psykologer, sådan som vi heldigvis med bevillingen fra satspuljen får mulighed for nu.

I Odense Kommune har man valgt at tage ventelisterne i egen hånd. Her sender man hvert år 800.000 kroner til Center for Seksuelt Misbrugte Syd. De penge skal bruges til at holde 15 pladser åbne til udvalgte personer fra kommunen, så de derved kan nøjes med at stå på venteliste i et enkelt år frem for tre. Og det samarbejde er man hos Center for Seksuelt Misbrugte Syd glade for, siger Camilla Carlsen Bechsgaard:

- Odense Kommune har jo fokus på at få deltagerne i behandlingen tilbage til uddannelse og i arbejde, fordi det netop er socialforvaltningen, der henviser. Vi har derfor givet håndslag på, at vi arbejder med den del også – men det går selvfølgelig ikke ud over, at vi i øvrigt også arbejder med traumer, siger hun.

Psykiatri og kommuner ind i gamet
I det hele taget håber både psykolog Annalise Rust og Helle Borrowman fra Landsforeningen Spor, at at kommunerne kommer ind i kampen og begynder at arbejde med problemet selv.

- Serviceloven giver kommunerne mulighed for selv at sætte ind over for personer med senfølger af seksuelle overgreb. Derfor mener vi, at kommunerne bør tilbyde specialiseret terapi, så de også sikrer at hjælpe personer, som er endt i misbrug, eller som ikke har erindring om overgrebet. De to grupper bliver nemlig glemt, som lovgivningen er i dag, hvor Center for Seksuelt Misbrugte udelukkende tager imod borgere, som ikke er i misbrug, og som har en erindring om det overgreb, som har fundet sted, siger Helle Borrowman.

I det hele taget mangler der viden om seksuelle overgreb i det kommunale regi, mener Annalise Rust.

- Måske skulle man tænke i at lave ordninger i det kommunale. Man kunne for eksempel klæde lokale psykologer i det offentlige på, så de ved, hvad det er, de skal lede efter, og så de ved, hvordan de skal arbejde med problemet. Senfølger er jo langt mere almindeligt, end man skulle tro, siger Annalise Rust.