Billede
Die Zeit døbte i 2003 Olaf Scholz 'Scholzomaten' på grund af hans tørre, funktionæragtige stil og tone. Den tidligere generalsekretær for SPD er i dag borgmester i Hamborg, som han mener har meget tilfælles med København og det øvrige Skandinavien. Foto: Polfoto/DPA

Scholzomatens handelsvej går via København

København og Hamborg vil køre parløb for at skabe vækst i et nyt regionalt samarbejde. Kortere transporttid, et fælles arbejdsmarked og fælles værdier vil knytte os tættere sammen, mener Hamborgs borgmester Olaf Scholz, som forleden gæstede Dansk Industri.

erhvervsmøde

Af Morten Munkholm | [email protected]

Som præsident Obama sagde i 2009, siger tyske Olaf Scholz i dag: Jeg vil have OL til min hjemby.

Hamborgs borgmester, der efter delstatsvalget i februar blev nævnt som en mulig kanslerkandidat for det socialdemokratiske SPD, har investeret en stor del af sin politiske kapital i at få de olympiske og paralympiske lege til sin by i 2024. Og investeringen er ikke kun på vegne af Hamborg, men ifølge Olaf Scholz hele Nordeuropa og Skandinavien, hvor især København vil være tæt forbundet med Femern-forbindelsen.

”Hamborg er bygget op om den samme filosofi som Greater Copenhagen - nemlig at size matters. Når vi skal ud på den helt store klinge globalt, så er det vigtigt, at vi kan fortælle i USA og i Kina, at Greater Copenhagen og metropolen Hamborg er et fælles marked.”

- At se på en region med København og Hamborg ville aldrig fungere uden at forstå, at der er mulighed for en bedre infrastruktur, som vil koble de to byer tættere sammen. Det vil få en stor erhvervsmæssig effekt, og antallet af mennesker og virksomheder, der bliver bragt tættere på hinanden, vil have en direkte indvirkning på begge byer, fortæller ‘der Scholzomat’, som Hamborgs borgmester blev døbt af den tyske avis Die Zeit i 2003. Dengang var han generalsekretær i SPD, og den socialdemokratiske jurist blev i Berlin betragtet som en tør funktionær-type - en ”apparatsjik” med et monotont og mekanisk sprog. Siden blev han arbejdsminister i Angela Merkels første koalitionsregering i 2007 og i 2011 borgmester i Hamborg efter ti års konservativt CDU-styre.

Scholzomaten har lagt stor vægt på at gøre Hamborg til et internationalt brand, en byregion med fem millioner mennesker og blikket rettet mod nord - det er Skandinaviens sydligste metropol, hvad den blev kaldt, da borgmesteren forleden gæstede danske og tyske erhvervsledere i DI’s hovedkvarter på Rådhuspladsen.

- Vi er på mange måde den mest skandinaviske storby i Tyskland. Hvis du for eksempel ser på vores dagpleje- og skolesystem, så ligner det langt mere noget fra Norden, end det gør mange andre steder i Tyskland. Vi har altid kigget mod Skandinavien på grund af vores historiske forhold, og det er også en god grund til at samarbejde mere, at vi har et fælles DNA, siger Olaf Scholz.

Flaksende Femern-forbindelse

Forholdet mellem Hamborg og København virker som to forelskede teenagere, der efter mange år i samme klasse finder ud af, at de faktisk deler en masse fælles interesser. Men som enhver teenageforelskelse er forholdet yderst skrøbeligt, da den største fælles interesse er Femern-forbindelsen, der er blevet mere og mere forsinket, og som mange stadig frygter blot er et fantasifoster.

- Det vigtige er ikke, hvornår Femern-forbindelsen kommer, men at den rent faktisk kommer, lød det fra DI’s direktør Tine Roed til erhvervsmødet, hvor også Olaf Scholz måtte forholde sig til, hvorfor projektet skrider og er blevet mere usikkert.

- Udlændinge har tit svært ved at forstå, hvordan vores lovmæssige procedurer er i Tyskland. Det forholder sig sådan, at det juridiske system har fungeret meget længere gennem historien end det demokratiske, og derfor er der regler for næsten alt - du kan faktisk gå i landsretten med næsten alle nye projekter, og det gør den politiske proces ret svær at håndtere, fortalte borgmesteren.

Lige nu er håbet, at tunnelen vil åbne i OL-året 2024, hvor det så vil tage 2,5 timer at komme fra København til Hamborg, hvilket er to timer mindre end i dag.

- I Nordtyskland går der rygter om, at Danmark vil droppe forbindelsen fuldstændig. Det kommer ikke til at ske. Når vikinger først har besluttet sig for at krydse havet, så gør de det også, sagde Rambølls CEO Jens-Peter Saul, som ved erhvervsmødet blev udnævnt til HamburgAmbassador i København.

Fælles marked

Rambøll er som et dansk ingeniørfirma med massiv tilstedeværelse i Hamborg et symbol på den nye erhvervsregion. Jens-Peter Saul kommer fra Hamborg, men bor nu i København, og det er netop tankegangen bag det fælles arbejdsmarked, borgmestrene ser for sig i fremtiden.

- Jeg er sikker på, at det kommer til at blive sådan. Der er ikke nogen lovmæssige forhindringer i det nu, så det er mere et spørgsmål om vores kulturelle vaner. Hvis du kunne forestille dig at bo i København, mens noget af dit arbejde foregik i Hamborg, eller omvendt, så handler det jo bare om at gøre det muligt med god infrastruktur, siger Olaf Scholz.

Rambøll har samtidig bakket meget op om Københavns Kommunes arbejde med at tænke hovedstaden som et internationalt brand, ligesom Scholzomaten gjorde det.

”Vi er på mange måde den mest skandina­viske storby i Tyskland. Hvis du for eksempel ser på vores dagpleje- og skolesystem, så ligner det langt mere noget fra Norden, end det gør mange andre steder i Tyskland. Vi har altid kigget mod Skandinavien på grund af vores historiske forhold, og det er også en god grund til at samarbejde mere, at vi har et fælles DNA.”

- Hamborg er bygget op om den samme filosofi som Greater Copenhagen - nemlig at size matters. Når vi skal ud på den helt store klinge globalt, så er det vigtigt, at vi kan fortælle i USA og i Kina, at Greater Copenhagen og metropolen Hamborg er et fælles marked, siger overborgmester Frank Jensen.

Det såkaldte fælles marked fik dog også nogle kritiske spørgsmål med på vejen fra en række jyske erhvervsledere, der var mødt op hos DI. Hvad med de jyske byer? Hvad med Aarhus?

- Jeg tænker altid på Aarhus. Det første, jeg tænker på hver morgen, er faktisk, hvad jeg kan gøre for Aarhus, svarede overborgmesteren sarkastisk og uddybede det overfor Kommunen:

- Hvis vi ikke gør noget, så kommer vi allesammen til at tabe. Hvis vi ikke skaber de her internationale relationer, så vil hele Danmark tabe.

Grænseløs fremtid

Et erhvervsudvalg med repræsentanter fra begge byer vil nu blive nedsat, og borgmestrene har aftalt at mødes årlig fremover. Det økonomiske og politiske samarbejde mellem København og Hamborg vil blive øget i årene, der kommer. Måske OL’s cykeldisciplin ligefrem skal afvikles mellem de to byer i 2024? Visionen var stor og ideerne mange til erhvervsmødet hos DI, men det blev også nævnt, at den danske diskussion om grænsekontrol virker fuldstændig oldnordisk.

- En ny grænsekontrol vil ikke gavne vores samarbejde. Vi skal stærkt modarbejde den slags tiltag og i stedet arbejde for en harmonisering af skatteregler, så man nemmere kan arbejde og bo i for eksempel Hamborg eller Malmø og arbejde i København, sagde formanden for Hamborgs Handelskammer Fritz Horst Melsheimer, som også nævnte flygtningespørgsmålet i sit indlæg.

Tyskerne er ægte europæere, mens vi i Danmark har taget vores forbehold. Men internationalt vil København og Hamborg arbejde for en fælles erhvervsregion - sådan er den nye globale virkelighed.

- Hele definitionen på og ideen med en region er under forandring i øjeblikket, og en stor del af det skyldes selvfølgelig udviklingen af ny infrastruktur. At Hamborg skulle være et metropolområde med fem millioner mennesker og mere end 300.000 pendlere til og fra centrum hver dag, ville simpelthen ikke være muligt i 1950 - men det sker i dag, forklarer Olaf Scholz, hvis by hæger om sloganet: Leben. Lieben. Hamburg. (Lev. Elsk. Hamborg. red.)

Tre facts

Hamborg

  • Byen opstod omkring år 700-800 ved borgen Hammaburg, der blev opført som et værn mod vikinger. Området blev senere en hansestad og er i dag Tysklands næststørste by.
  • Hamborgs havn er Europas næststørste, og den håndterer hver dag flere containere, end man gør i hele Brasilien.
  • Hamborg har tænkt sig at byde ind på OL i 2024, men ved en folkeafstemning den 29. november skal det afgøres, om buddet skal fortsætte sin gang frem mod afgørelsen i 2017.

Arbejdsmarked

Tilmeld dig nyhedsbrevet