Vi nærmer os kommunalvalgkampen. Jeg kan ikke spå… men tør alligevel godt sige, valgkampen de fleste steder kommer til at handle om kernevelfærd som skoler, børnehaver, plejehjem. Måske lidt om cykelstier og selvfølgelig skattelettelser eller ej for erhvervslivet. Og det er også vigtigt. Men hvad med kulturlivet?

De færreste politikere går til valg med kultur som mærkesag. Hvorfor ikke? Fordi analyser igen og igen viser, at vælgerne ikke synes, det er vigtigst… i en valgkamp.

Men andre analyser viser til gengæld, at vi synes, et rigt kulturliv er vigtigt, når vi skal vælge, hvor vi skal bo. Spøjst paradoks. Og samtidig er kulturlivet en vigtig spiller i den grønne omstilling. Og netop af disse grunde bør politikere tage kulturelle mærkesager med i deres valgprogrammer.

For kultur og kunsten fylder meget i det liv, vi lever. Det er fællesskaber, ryster os ud af vanetænkningen og kan – når det virkelig gælder – ændre vores måde at være i verden på. 

Kulturlivet hjælper til grøn omstilling

Og her kommer den grønne omstilling ind i billedet. Kommunerne er helt fremme i skoene her. Der satses på energioptimerede bygninger, elbiler, genbrug og laves ambitiøse klimahandleplaner, mens mange af os borgere stadig sorterer skrald lidt halvhjertet, spiser oksekød i lange baner og flyver på ferie, så snart det er muligt.

Men hvis vi skal have hele befolkningen med på den grønne omstilling – og det skal vi! – så er der brug for mere end kommunens egne interne klimaregnskab. Borgernes adfærd skal påvirkes. Og her er kunst og kulturen et stærkt værktøj. 

Et stærkt kulturliv kan rykke os. Den kan inspirere os til at se den verden, vi lever i, på en ny måde – og måske få os til at tænke over, hvordan vi passer bedre på den. En film, en koncert eller en teaterforestilling kan få selv de mest skeptiske til at føle sig som en del af noget større. Opleve nye tendenser, se nye løsninger på gamle problemer. Se livet på ny.

Den slags har vi brug for, hvis den grønne omstilling skal lykkes.

Kultur og grøn omstilling går hånd i hånd

Se for eksempel på Kolding Egnsteater, der nu kalder sig "Kolding bæredygtige Egnsteater". De har gjort bæredygtighed til en kerneværdi og tænker det ind i alt fra scenografi og kostumer til den måde, de arbejder med deres lokalsamfund. Med forestillinger og aktiviteter, der sætter fokus på klimaforandringer, viser de, hvordan kulturen kan gøre abstrakte problemstillinger nærværende og personlige. Uden at det er med løftede pegefingre. 

Og flere kommuner har allerede taget initiativer, hvor kultur og grøn omstilling går hånd i hånd. I Helsingør har man som led i Green Leaf Kommune 2024-initiativet skabt samarbejder mellem borgere og kulturinstitutioner om grønne projekter. I Horsens er bæredygtighed en integreret del af events i kommunen – og ja, det er blot få af de utallige eksempler, der allerede findes.  

Disse eksempler viser, hvordan kultur kan være en drivkraft i den grønne omstilling.

Derfor vil det også være fantastisk, hvis kulturen fyldte mere i valgkampen i 2025. Ikke bare som en fodnote eller et punkt i bunden af partiprogrammet, men som en ægte prioritet. Tænk, hvis vi turde tale om bibliotekerne, museerne, musikskoler og kulturhuse som motorer for fremtidens fællesskaber – og fremtidens grønne løsninger.

Så når valgplakaterne ruller ud, og kandidaterne lover os bedre veje og flere varme hænder, så håber jeg, at en af dem også har modet til at sige: 
“Jeg vil investere i kulturen, fordi den forandrer verden.”

Der sætter jeg mit kryds!