Ringkøbing-Skjern er ligeglad med kvaliteten: Sprogcenter skal bare være billigst muligt
Ringkøbing-Skjern skulle i efteråret finde en ny leverandør af danskuddannelse. Men kvaliteten vægtede ingenting, da kommunen satte opgaven i udbud. Ifølge kommunen er der dog langt flere hensyn at tage.
I denne måned starter et nyt sprogcenter i Ringkøbing-Skjern. Kommunen skulle sidste år finde en ny leverandør af opgaven, hvor prioriteringen var klar: Det handlede udelukkende om økonomi, og kvaliteten spillede ingen rolle.
Prisen vægtede således 100 pct. i kommunens udbud.
I modsætning til andre udbud af sprogcentre landet over tilsidesatte kommunen tildelingskriterier såsom undervisningskvalitet og organisation- og medarbejderforhold. Det ensidige fokus på pris møder kritik fra flere fronter.
Hanne Pontoppidan, der er formand for Uddannelsesforbundet, der er sproglærernes fagforening, mener, at kommunen med sit ensidige fokus på pris er med til at presse sprogcentrene på
landsplan.
- Der er jo ikke noget incitament til at levere kvalitet. Kun til at gøre det så billigt som muligt. Der er ganske få kommuner, der går så meget op i besparelse i et udbud. Det er med til at underminere hele systemet, siger hun.
Kvaliteten vil falde
Ifølge Hanne Pontoppidan kommer udbuddet til at gå ud over kvaliteten af undervisningen på længere sigt.
Når sprogcentre tvinges ned i pris, har de ikke andre muligheder end at skære i antallet af undervisningstimer, øge holdstørrelsen og presse kursister hurtigere igennem uddannelsen.
- Kursisterne vil om tre år have lært et dårligere dansk end dem, der startede for tre år siden. Kursisterne får en sværere integration, siger hun.
"Hvis kommunerne i stedet for at spare penge investerede i danskuddannelsessystemet, så ville hele samfundet få et langt bedre udbytte"
Udvalgsformand er uenig
Formanden for Beskæftigelsesudvalget i Ringkøbing-Skjern, Kristian Andersen (KD), mener, at kritikken er uberettiget.
- Jeg er ikke enig i, at vi kun er gået efter pris. Udbuddet beskriver, hvordan danskuddannelsen skal se ud med flere kvalitetsstandarder. Derefter har vi ladet leverandører byde ind med deres pris. Vi er ikke gået på kompromis med kvaliteten, siger han.
- Når man har beskrevet og stillet krav til kvaliteten er det mest ansvarlige overfor borgernes penge at gå efter den billigste pris.
Kristian Andersen forklarer, at udbuddet havde kvalitetskrav såsom høj grad af fleksibilitet i undervisningen. At hele uddannelsen ikke er forankret ét sted, i hvad der er Danmarks største kommune geografisk set. Det er ifølge ham med til at sikre, at flest muligt tager imod uddannelsestilbuddet.
- Derudover har vi jo også kvalitetskrav om, at underviserne skal have de kompetencer, der skal til for at undervise i dansk på et andet sprog, siger han.
Derudover mener Kristian Andersen ikke, at der er belæg for at sige, at kvaliteten skulle dale på grund af udbuddet.
- Der er ikke belæg for at sige, at det skulle mislykkes. Vi vil løbende evaluere og drøfte kvaliteten med vores nye udbyder. Jeg synes slet ikke, man kan dømme nogens kvalitet, nærmest inden de går i gang. Jeg har en rigtig god fornemmelse og forventning til samarbejdet med den nye udbyder.
"Det er meget meget farligt og symptomatisk for, hvordan området er blevet behandlet gennem de sidste år. Jeg tror, den generelle problematik er, at kommunerne mangler indsigt i udbuddene"
Farligt udbud
Michael Nørregaard, der er stifter af Danskuddannelsen Aps, fører tilsyn med danskuddannelserne for flere kommuner og rådgiver dem også om udbud. Han mener, at udbuddet i Ringkøbing-Skjern giver et indblik i hele danskuddannelsesområdet og kommunernes manglende viden i forhold til at sikre kvaliteten i deres udbud.
- Kommunen har intet at holde leverandøren op imod. Der er ikke nogen kvalitetskrav i udbuddet, der er kun lovgivningen. Men den sikrer ikke kvalitet i undervisningen i tilstrækkeligt omfang. Kommunen viser simpelthen blind tillid til leverandøren, siger han.
- Det er meget meget farligt og symptomatisk for, hvordan området er blevet behandlet gennem de sidste år. Jeg tror, den generelle problematik er, at kommunerne mangler indsigt i udbuddene.
Hanne Pontoppidan fra Uddannelsesforbundet mener også, at det er farligt at spare på integrationen. Det er nemlig en kortsigtet løsning og kommer i stedet til at koste kommunerne på overførselsindkomster på længere sigt.
- Hvis kommunerne i stedet for at spare penge investerede i danskuddannelsessystemet, så ville hele samfundet få et langt bedre udbytte.
Ringkøbing-Skjern valgte det kommercielle selskab UCPlus, der er et datterselskab af Deutsche Bahn, til at drive sprogcenter de næste fire år.
