"Jeg er mæt af politiske oplevelser"

76-årige Poul Nødgaard var med til at stifte Dansk Folkeparti i 1995. Nu slipper han endegyldigt det politiske arbejde.

ugens uundgåelige

Af Sine Riis Lund | [email protected]

Hvordan har du det med at stoppe?

Jeg vil ikke sige, at jeg er fuldtidspolitiker mere. Nok nærmere mellem en halv og trekvart politiker, fordi jeg sidder i Ringsted byråd og er Dansk Folkepartis repræsentant i KL’s bestyrelse, hvor jeg har to yderligere bestyrelsesposter. Og jeg befinder mig sådan set godt med det. Men jeg har en familie og nogle børnebørn under uddannelse, som jeg gerne vil følge og hjælpe, det jeg nu kan. Så det er en meget moden beslutning, og denne gang er jeg urokkelig. Det bliver en glidende afgang, men når vi når maj 2014, så er Poul en fri fugl. Fuldstændig.

 

Hvad er det for et aftryk, som du igennem Dansk Folkeparti har været med til at sætte på dansk politik?

Jeg har specielt været optaget af, at vi har et afklaret forhold til forsvaret. Jeg har aftjent min værnepligt i Livgarden - ganske vist for mange år siden - og jeg har altid været meget forsvarsvenlig. Et land uden et stærkt forsvar er ikke noget land, efter min opfattelse.

Og da jeg var med til at stifte partiet, sagde jeg: hvis jeg skal være med, så skal det have et afklaret forhold til folk, der bor i grænselandet. Det har man fulgt fuldstændigt op på, så i dag er der ikke nogen vaklen i geleddet. Det er også en af de ting, der har betydet meget for mig.

Og noget, som jeg har været solo om, er at sørge for partiets økonomi. Der er en meget stor økonomi inden for en organisation, og i de år, hvor jeg sad derinde, havde jeg fuldstændig viden om, hvad der blev foretaget af økonomiske dispositioner. Et parti, der ikke har styr på sin økonomi, får vanskeligheder, det kan jeg godt sige dig.

 

Hvilke minder tror du, der kommer til at stå stærkest i din hukommelse?

Folketingets åbning står altid for mig som noget meget stort. Tænk sig at starte folketingsåret den første tirsdag i oktober med fest og farver og højt humør. Det kan også godt gibbe i mig, når jeg selv har siddet så mange timer og dage i Folketingets formandsstol, og selv har stået på talerstolen ved utallige lejligheder, at se mine efterfølgere gøre det.

Jeg har oplevet, hvad der er værd at opleve af folketingsdebatter og sidde i formandsstolen og glæde mig over, at vi i Danmark har et land, hvor vi kan afvikle møderne på en pæn og ordentlig måde. Jeg har stort set kun irettesat ét medlem, og det var Helle Thorning-Schmidt (S), lige efter, at hun var blevet folketingsmedlem. Så stod hun og sagde ”du” på Folketingets talerstol, og det ved du jo godt, at man ikke må. Så jeg måtte skride ind og sige, at det er ikke så godt, det der, og så knækkede hun sammen af grin, og det gjorde jeg faktisk også, men jeg prøvede at beherske grinet. Og det er jo bare én detalje fra folketingsarbejdet.

Jeg har haft de oplevelser, jeg skulle have. Jeg har hilst på alverdens statsfolk og været med ude og besøge fremmede lande og se, hvordan de lever. Jeg har haft store oplevelser ud af at sidde i de udvalg, som jeg gerne ville sidde i, og også i byrådet har jeg haft stor indflydelse.

Jeg har fået lov til, lige hvad jeg ville i hele mit liv, så jeg er mæt af oplevelser politisk set.        

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet