I forbindelse med kvindernes kampdag d. 8. marts kom du med forslaget om at opstille de såkaldte ‘missoirer’ i København. Dit forslag har fået stor omtale, hvordan har de sidste par dage været for dig?

De har været travle. Jeg havde ikke forudset, at der ville komme så meget omtale. Det er kommet bag på mig, at forslaget i den grad rammer noget, der kan få folk op af stolene. Tilbagemeldingerne har været både positive og negative, men det er åbenbart noget, folk har en mening om.

Du har fået en del kritiske kommentarer, hvorfor tror du folk reagerer så stærkt på forslaget?

Det er åbenbart noget, der rammer virkeligt dybt i forhold til feminisme, som mange mænd måske har det svært med. Forslaget sætter også det fysiske køn i fokus, hvilket jeg tror interesserer folk, men også gør dem lidt angste for, hvad ligestilling kan betyde.

Du kommer med forslaget op til kvindernes kampdag i morgen, er der ikke vigtigere ting i ligestillingsdebatten at fokusere på?

Vi kæmper både for de små og store ting i SF, og nogen gange kan de små ting skubbe til, hvordan vi ser de store ting. Jeg synes forslaget netop har vist, at det får folk til at tænke over køn og ligestilling, og hvorfor vi gør som vi gør. Det her er jo et eksempel på, at historien betyder enormt meget for, hvad vi gør i dag, og hvordan vi ser hinanden som mennesker. Men det er ikke et forslag jeg har brugt enormt lang tid på. Jeg bruger langt mere tid på at forhandle om Amagerforbrændingen, cykelstier og børnehaver. Men forslaget optager tydeligvis folk, så derfor får man automatisk meget taletid.

Er det ikke mere et praktisk forslag om at fjerne urin fra gaderne, end det er et ligestillingsspørgsmål?

Nej. At nogen mener forslaget kun har et praktisk aspekt tror jeg handler om, at folk er bange for at snakke om ligestilling og det fysiske aspekt af det. Så er det nemmere at sige, at det bare handler om tis i gaderne. Det gør det selvfølgelig også, men den her debat viser jo, at det har masser med ligestilling at gøre, fordi det rammer dybt ned i en eller anden uvilje mod at se fordomsfrit på kønnene.

Hvad betyder ligestilling for dig?

Hos SF har vi meget fokus på barsel til mænd og bedre forhold for menneskeslaver, altså prostituerede, som jo er et ekstremt billede på, hvordan vi synes kvinder skal behandles i samfundet, at vi lader dem stå på gaden og leve et liv som slaver. På den måde har vi fokus på de store linjer.

Forslaget behandles på kvindernes kampdag 8. marts. Får vi ‘missoirer’ at se i det københavnske bybillede snart?

Min forhåbning er, at der kommer flertal for noget af det. Jeg har flere forskellige forslag. Men jeg er godt tilfreds, hvis der kommer flertal for at bruge dem i forbindelse med events eller som et forsøg, hvor vi kan se, om kvinderne kan vænne sig til at bruge det. På Roskilde Festival viste det sig at være et virkeligt godt alternativ til at stå i kø. Jeg er sikker på, at kvinderne vil tage det til sig.