Ét stort skridt i den rigtige retning, uden at kommunerne kom helt i mål. 

Sådan beskriver SF’s, De Radikales og Enhedslistens kommunalordførere resultatet af den 135 mio. kr. store pulje, der skulle sikre borgerrådgivning i hele landet og lappe hullerne i borgernes retssikkerhed. 

Puljen blev nedsat, efter at den juridiske tænketank Justitia konkluderede, at der var huller i retssikkerheden, da mere end halvdelen af landets kommuner dengang ikke havde en ordning. Regeringen, SF, R, EL og ALT ønskede at lappe hullerne med en pulje, hvor kommuner, der enten ville oprette en ordning med uafhængig borgerrådgivning eller opnormere deres daværende ordning, kunne få støtte. 

Men regler, uafhængighed og manglende interesse blandt kommuner har været en hæmsko for, at borgerne i alle landets kommuner får en uvildig tredjepart i form af en borgerrådgiver at drøfte kommunal sagsbehandling med. 

I alt endte 36 kommuner med at oprette en ordning i forbindelse med puljen, mens 11 opnormerede deres daværende ordning. Dermed har omkring 78 kommuner nu en ordning med borgerrådgiver, mens godt 20 kommuner fortsat mangler. 

Derfor mener både SF og De Radikale, at det ville være en god idé at genopslå puljen til borgerrådgivning. 

- Det er glædeligt, at 36 kommuner fik støtte til borgerrådgivning. Men det ville virkelig være svært at sige ja til, at vi er kommet helt i mål med retssikkerheden. Der er stadig huller, siger kommunalordfører Christina Thorholm (R). 

Det samme mener Jan Bjergskov Larsen, kommunalordfører fra SF. 

- Der er mange borgere, der oplever en stor distance til kommunen og en kringlet sagsbehandling. Derfor kunne det være en god idé at slå puljen op igen og udbrede borgerrådgivningen, siger han.  

Formel uafhængighed var en hæmsko

I Gentofte skulle man i februar sidste år stemme om at oprette en stilling til en borgerrådgiver, efter at puljen blev annonceret.  

Her blev forslaget nedstemt af et flertal fra Venstre og De Konservative med det argument, at man “prioriterer et godt samarbejde med borgerne”, og at det ikke er “nødvendigt at sætte en tredjepart på opgaven”. 

Ved høringsprocessen for puljen stod det også klart, at der var kommuner, der var afvisende over for, at puljen havde et krav om formelt uafhængig borgerrådgivning. 

Både KL og enkelte kommuner sendte høringssvar, der opfordrede til, at kravene om borgerrådgiverens formelle uafhængighed blev lempet. 

KL argumenterede for, at der var kommuner, der havde eller ønskede borgerrådgivere med opgaver “tilsvarende” de borgerrådgivere, der er formelt uafhængige og skrevet ind i kommunens styrelsesvedtægt, men at de ikke kunne søge. 

KL forklarede blandt andet, at kommuner så en fordel i, at borgerrådgivere ikke var skrevet ind i styrelsesvedtægten og i stedet refererer direkte til økonomiudvalget eller kommunaldirektøren, så man hurtigere kunne reagere i forhold til retssikkerheds- eller kommunikationsmæssige udfordringer, som forvaltningen måtte have i forhold til borgerne. 

En moden forvaltning

Aftaleparterne endte dog med at fastholde kravet om uafhængighed i puljen. De tre ordførere mener fortsat, at det kan være problematisk, hvis ikke en borgerrådgiver er uafhængig og uvildig, når vedkommende skal vejlede borgerne og påpege problemer med kommunens retssikkerhed. 

Det er ikke hensigtsmæssigt, at en borgerrådgiver kan blive truet og potentielt fyret af en forvaltning, der har set sig sur på vedkommende, lyder det.

Jan Bjergskov Larsen mener, at hele idéen bag borgerrådgivning ryger, hvis ikke stillingen er uafhængig. 

- Det er uanstændigt. Der er det i den grad vigtigt, at rådgivningen er uafhængig og saglig. Man skal ikke kunne stå skoleret i fortolkningssager. Det er langt ude, siger han. 

Jette Gottlieb, kommunalordfører for Enhedslisten, mener ligeledes, at det er helt afgørende, at det er uafhængig rådgivning. 

- Lovgivningen er i dag så kompliceret, at mange almindelige borgere ikke kan finde hoved og hale i det og kommer i clinch med kommunen. Puljen var en god start, men vi har ikke nået målet endnu. Ved næste kommunalvalg skal alle kommunerne have oprettet en uafhængig funktion. 

Moden nok?

Christina Thorholm mener, at der er er risiko for, at der kan opstå problemer, hvis man har en ikke-uafhængig borgerrådgiver, og forvaltningen samtidig ikke er moden nok til det. 

- Det er rigtigt ærgerligt, at medarbejderen kommer i klemme. Man skal reflektere over, hvorvidt man er moden nok til ikke at have det adskilt. Det kan blive problematisk, hvis rådgiveren ikke kan gå til kant med sine vurderinger og rådgivning, siger hun.  

Hun mener samtidig, at man med fordel kunne opslå puljen for at få de resterende kommuner med, samt opnormere nogle kommuners ordninger.

Indenrigsministeriet oplyser, at det ikke har lovhjemmel til at genopslå puljen. Indenrigsminister Kaare Dybvad Bek (S) har ingen kommentarer, hverken til Fredericia-sagen eller om, hvorvidt puljen skal genopslås.