Privatisering af jobcenter endte i kaos

Køge Kommune har ikke haft styr på økonomien. Derfor er et unikt forsøg med privatisering af indsatsen over for de ledige endt med den totale kollaps, lyder kritikken.

forvaltning

Af Carsten Terp Beck Nilsson | [email protected]

Konkurs, kaos og en kolossal regning. Sådan ser bundlinjen ud, efter at Køge Kommune i slutningen af januar afbrød et unikt forsøg med privatisering af indsatsen over for de svageste ledige. 

Men grunden til den totale kollaps er, at kommunen ikke udviste rettidig omhu, mener den tidligere formand for arbejdsmarkedsudvalget, Claus Steen Pedersen (R). Han var selv med til at sætte forsøget igang. Nu, to år efter, ryster han på hovedet over resultatet: 

”Jeg er utrolig ærgerlig over, at noget, som kunne være blevet et godt projekt, er gået så galt,” siger han og tilføjer: ”Men kommunen bærer selv en stor del af skylden.”

Direktøren fik ny kasket

Det var i april 2008, det private firma Agens overtog halvdelen af medarbejderne fra Køges jobcenter og tog fat på at aktivere kommunens godt 1000 ledige. 

Det var tunge ledige. Folk, som var svære at få tilbage på arbejdsmarkedet. Derfor var der  brug for nye metoder og nye tilgange. I Holland og Belgien havde Agens stor succes med aktivering. De var opsøgende, lavede individuelle planer for de ledige og stillede krav. Den succes ville Agens bringe til Danmark, og i Køge gjorde firmaet et kup. 

For i kommunen sad en embedsmand i en midlertidig stilling som socialdirektør. Peter Kordt var tidligere socialdirektør i Rødovre og Frederiksværk kommuner og var blevet hentet til Køge, da han efter en strid med hovedbestyrelsen var blevet fyret som direktør i Dansk Magisterforening. Nu blev en af hans opgaver at forberede den forestående udlicitering af beskæftigelsesindsatsen, fortæller flere kilder til Kommunen.

Da Peter Kordt i august 2006 blev afløst på posten af Kenneth Flex, tilbød Agens ham jobbet som direktør for den danske del af selskabet. Den nye socialdirektør blev spurgt, om det var i orden med kommunen. Det sagde han ja til. 

Kort efter havde Peter Kordt skiftet det offentlige skrivebord ud med et privat. Og Køge Kommune var Agens’ første – og eneste – kunde. 

Lukrativ bonusordning

I sin nye stilling gjorde Peter Kordt arbejdet færdigt. Han forhandlede kontrakterne med Køges nye socialdirektør, Kenneth Flex. Nogle kontrakter, der i dag betragtes som selve stridens æble.

”De var alt for lukrative,” siger tidligere arbejdsmarkedsudvalgsformand Claus Steen Pedersen: ”De var jo lavet i en højkonjunktur og tog slet ikke højde for, at tiderne kunne ændre sig.”

Kernen i aftalerne var, at Køge Kommune sparede penge, hver gang en ledig blev aktiveret. Og den besparelse delte kommunen og Agens lige over. 

Det var en fin aftale, når det handlede om at aktivere meget tunge ledige. Men da finanskrisen ramte i sommeren 2008, ændrede konditionerne sig. Pludselig var der mange flere ledige, og de havde bedre kvalifikationer. Altså var de trods alt lettere at arbejde med. 

Men trods den ændrede situation blev bonusaftalerne ikke lavet om. Flere kilder peger på, at Agens selv gjorde Køge Kommune opmærksom på behovet for en genforhandling. Alligevel skete det ikke. 

Forklaringerne er mangfoldige: Et nyt it-system skulle gøre op på månedsbasis, hvor mange ledige Agens fik i arbejde. Men systemet virkede ikke. Og dermed blev det svært at regne ud, hvor meget Agens skulle have i bonus. 

Samtidig var der udskiftninger i ejerkredsen i det hollandske firma. Det kastede Køge Kommune ud i et juridisk morads: Skal hele opgaven ud i nyt udbud, eller kan den bare køre videre?

Og mens juraen tårnede sig op, kørte de gamle bonusaftaler videre. 

Et spil om millioner

I maj 2008 fik Køge Kommune ny kommunaldirektør. Og i efteråret begyndte Peter Frost at undre sig. For godt nok kendte han ikke indholdet af bonusaftalerne, men han vidste, de fandtes. Derfor kunne han ikke forstå, at der ikke figurerede nogen beløb til bonus i budgetterne. 

Udgiften for 2008 blev klaret med en tillægsbevilling. Og i april 2009 lagde han et ekstrabeløb på 7 millioner kroner ind i budgetterne. Men først da socialdirektør Kenneth Flex i september 2009 sagde op, gik det op for Peter Frost, at det beløb ikke rakte. 

Mens Køge Kommune havde regnet sig frem til, at Agens skulle have 11-13 millioner kroner i bonus, regnede Agens med helt andre, stærkt svingende beløb på mellem 20 og 50 millioner, fortæller kilder til Kommunen.

På trods af det vaklede økonomien i Agens. Ved udgangen af 2008, efter tre år på det danske marked, havde selskabet en negativ egenkapital på godt 7 millioner kroner. Og i efteråret 2009 antydede Agens’ direktør Peter Kordt over for Køge Kommune, at selskabet kunne gå konkurs. 

Flere kilder siger til Kommunen, at deres opfattelse var, at ejerne i Holland malkede det danske selskab. 

”Hollænderne blev for griske,” siger Claus Steen Pedersen: ”De prøvede at tømme Agens Danmark for kapital uden at tage hensyn til, om selskabet kunne fortsætte.”

I december 2009 fik Agens 6 millioner kroner til drift af selskabet i de tre første måneder af 2010. Men i januar var pengene væk, og selskabet indgav konkursbegæring. 

I dag er der oprydningen tilbage. Jobcentret i Køge har genansat medarbejderne fra Agens og trukket de ledige tilbage. Et økonomisk facit tør kommunaldirektør Peter Frost slet ikke at spå om. Og et juridisk efterspil kan han heller ikke afvise. 

 

Kommunen har forsøgt både pr. mail og telefon at få en kommentar fra Agens’ danske direktør, Peter Kordt, og fra det hollandske selskab, men forgæves.

Organisation & ledelse

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet