Politisk crowdfunding spirer frem i Europa

Stadig flere politisk engagerede europæere øjner muligheden for at rejse penge og markedsføre kampagner over nettet. En platform for crowdfunding åbner nu i Danmark til brug for kommunalvalget.

kampagner

Af Sine Riis Lund | [email protected]

Borgmesteren i Lissabon, António Costa, er en tilfreds mand. Han har denne sommer indsamlet knap 27.000 kroner via små donationer på nettet til at lave en video, der skal få flere unge i Lissabon til at stemme ved kommunalvalget senere denne måned.

Pengene er indsamlet via såkaldt crowdfunding, der er fundraising på nettet, hvor alle kan donere små eller større beløb til formålet.

António Costa fra det socialistiske parti havde sat sit mål ved 3.500 euro, og med donationer fra 87 investorer med et gennemsnitligt beløb på cirka 300 kroner nåede han sit opsatte mål inden for den afsatte periode.

Crowdfunding i Europa er endnu et relativt ukendt fænomen i politiske sammenhænge, men efter inspiration fra USA synes interessen at sprede sig over Atlanten.

- Jeg mener, at vi særligt dette forår er begyndt at se en stigende interesse, når det kommer til græsrodskampagner og på det lokale, kommunale niveau, men ikke så meget på nationalt plan, siger professor Matthias Klaes, der er dekan ved School of Business fra the University of Dundee i Skotland.

Også den tyske ekspert i crowdfunding, Karsten Wenzlaff, vurderer, at netværksfinansieringen vinder frem i Europa.

- Jeg ser en del civile grupper og NGO’er, der bruger redskaber fra crowdfunding til større og større projekter, og det er også her, jeg ser et potentiale, samt ved koalitioner af politikere og partier, der kan samle sig om specifikke mål, siger Karsten Wenzlaff, der er stifter og partner i selskabet Institut für Kommunikation in sozialen Medien (ikosom).

Køb en plakat!

Piratpartiet, der i dag er aktivt i mange lande, har fra begyndelsen tænkt meget i crowdfunding. I Tyskland fører partiet Die Grünen netop nu en kampagne, hvor de opfordrer alle til at støtte partiets valgkamp til Forbundsdagen i september ved at finansiere en plakatsøjle eller biografreklame. Foreløbigt har cirka 500 personer bidraget, viser partiets hjemmeside. Ved valget for fire år siden lavede partiet en lignende kampagne, hvor alle kunne købe plakater med forskellige motiver og bestemme, hvor i byen deres plakat skulle hænge.

Både Karsten Wenzlaff og Matthias Klaes vurderer imidlertid, at crowdfunding ikke i Europa kommer til at spille en større rolle for de etablerede nationale partier. Mens Karsten Wenzlaff i det hele taget ikke vurderer potentialet så stort ved politiske valgkampe, så ser Matthias Klaes flere initiativer og perspektiver lokalt. For eksempel skulle partier og politikere i Israel angiveligt se på muligheder med crowdfunding i forbindelse med kommunalvalget til oktober.

- Jeg synes ikke, det er overraskende, at vi ser mest ske på det kommunale niveau, fordi her vil også mindre summer faktisk kunne gøre en forskel for et nyt parti eller en selvstændig kandidat, siger Matthias Klaes.

De danske lokalpolitikere kan allerede ved efterårets kommunalvalg prøve kræfter med netværksfinansieringen. Grundlæggeren bag den danske platform for crowdfunding, booomerang.dk, har nu en specifik platform klar til formålet.

- Gennem foråret er jeg blevet kontaktet af i hvert fald 40-50 kandidater til forskellige byråd, der godt kunne tænke sig at crowdfunde deres kampagner, forklarer Michael Eis om årsagen til det nye projekt.

Platformen kan bruges af alle kandidater og partier, og flere projekter er allerede søsat. Mens crowdfunding ofte kører efter en alt eller intet model, hvor pengene kun udbetales, hvis det opsatte mål nås inden for deadline, så vil den politiske platform udbetale de penge, der nu engang er indsamlet ved kampagnens slutning.

Pengeregn i USA

Netop den politiske kultur omkring finansiering vil sætte sine begrænsninger på crowdfundingens udbredelse i Danmark og resten af Europa. Politiske kandidater i Europa bliver i høj grad finansieret af deres medlemmer og offentlige støttekroner. De stilles dermed helt anderledes end deres amerikanske fæller, som må være langt mere opsøgende og kreative i deres bestræbelser på at indsamle penge. Derfor har crowdfunding naturligt et betydeligt større råderum i USA. Boostet i interessen for politisk crowdfunding kommer også i særdeleshed fra Barack Obama. Næsten halvdelen af donationerne til præsidentens valgkamp i 2011 kom fra små donationer på mindre end 1.100 kroner, viser en analyse fra det amerikanske Campaign Finance Institute, der sporer penge i politik. Til sammenligning gjaldt det kun ni procent af de penge, som republikanernes kandidat Mitt Romney fik indsamlet samme år. Det har også vakt opsigt, at borgmesterkandidaten Bryan Parker i byen Oakland i delstaten Californien for nylig lykkedes med at indsamle cirka 335.000 kroner til fordel for sit kandidatur via crowdfunding.

Strikse regler for, hvordan kandidater og partier overhovedet kan rejse penge til dem selv er desuden en væsentlig begrænsning for udbredelsen af crowdfunding i Europa. Men crowdfunding kan også være mere end et middel til fundraising, mener Karsten Wenzlaff.

- Det vigtigste er ikke nødvendigvis pengene eller selve kampagnen, men derimod opbygningen af et fællesskab, etableringen af et forhold til dine fans og markedsføring.

Succes i Lissabon

Michael Eis skruer også kraftigt ned for ambitionsniveauet for indsamlinger frem mod kommunalvalget. Han oplever dog heller ikke, at det er pengene, der driver de kandidater, der har kontaktet ham.

- Pengene er selvfølgelig rare, men mange har ikke lagt skjul på, at det mere handler om signalværdien. De vil prøve at ride med på den hype, der er omkring crowdfunding, og vise, at de som politiker er helt fremme i skoen og aflurer de nyeste tendenser, fortæller Michael Eis.

Inddragelse af borgerne var en væsentlig drivkraft for borgmesteren i Lissabon, António Costa, da han denne sommer brugte crowdfunding til at indsamle penge til en kommende video med unge, der skal få flere til at stemme til kommunalvalget.

António Costa forklarer, at mange mennesker ikke gider stemme eller deltage i samfundet på grund af den svære tid, som Portugal er i med social, økonomisk og politisk krise.

- Vi er nødt til at bekæmpe denne følelse og skabe nogle bevæggrunde til fortsat at håbe. Og vi tror, at videoen vil bringe budskabet ud til mange unge mennesker igennem de sociale netværk, fortæller António Costa.

Projektet har skabt en del opmærksomhed i Portugal, og derfor ser borgmesteren også forløbet som en succes.

- Pengene var ikke vores primære mål, men det var fedt at få succes og få 87 donorer. Vi tror, det er noget, som vil blive mere almindeligt med tiden. Den største hindring var, at den generation, som er mest vant til at bruge denne betalingsform også er den generation, der deltager mindst. Men jeg synes virkelig, at det er værd at gentage, siger António Costa.

Afhængig af fundraisers

Administrerende direktør og medstifter af platformen, som borgmesteren har brugt, Pedro Domingos er heller ikke i tvivl om, at flere europæiske politikere vil gøre António Costa kunsten efter. Han peger blandt andet på den stigende skepsis over for politiske partier og institutioner. Nye bevægelser og personer kan udnytte, at crowdfunding kan være med til at øge gennemsigtigheden for fundraising, og at crowdfunding kan være en måde at engagere og delagtiggøre borgerne på.

Netop dette sidste aspekt hæfter Matthias Klaes sig ved.

- På mange måder er crowdfunding ikke noget nyt, men internettet har gjort det nemmere og billigere at nå ud til en masse mennesker, og internettet tilbyder i højere grad det enkelte individ en mulighed for at gøre en forskel og ikke kun være reduceret til en anonym vælger blandt mange andre, siger han.

Crowdfunding i en politisk kontekst har dog etiske faldgruber. I særdeleshed, når der er tale om mere klassiske, politiske kampagner frem for ngo’er og meget specifikke politiske sager, mener Karsten Wenzlaff.

- Vi ønsker jo ikke, at politikere skal få en form for afhængighed af de mennesker, som har givet dem penge og på den måde få et system a la i USA, hvor politikere kan være mere opmærksomme på deres fundraisers end vælgerne. I teorien bør politikere jo kun være afhængige af deres samvittighed og vælgere, siger han.

Matthias Klaes mener ikke, politisk crowdfunding ændrer særligt på den opmærksomhed, som politikere altid har skullet have på finansieringen.

- Jeg mener faktisk, at crowdfunding kan være med til at demokratisere den politiske proces, fordi måske har du titusinder af vælgere, der hver donerer et beløb på lad os sige ti euro, der når op på det samme beløb, som du ellers kunne have fået fra en enkelt fundraiser. Derfor mener jeg faktisk, at crowdfunding kan være med til at mindske risikoen for denne afhængighed, siger han.

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet