Billede
De tre byrådsmedlemmer Bjarne Overmark, Henning Jensen Nyhuus og Mogens Nyholm, undersøges af politiet, blandt andet for brud på tavshedspligten.
Pressebilleder, Randers Kommune

Politiet efterforsker Randers-politikere

Tre byrådsmedlemmer i Randers mistænkes blandt andet for at have brudt reglerne om tavshedspligt. Sagen har foreløbigt kørt i ti måneder, og sidste måned fik politiet udleveret mere materiale om de tre fra kommunen.

ytringsfrihed eller ej

Af Bruno Ingemann | [email protected]

Siden efteråret sidste år har tre byrådsmedlemmer i Randers været i politiets søgelys. Sagen begyndte med en mistanke mod dem for brud på tavshedspligten, og tidligere i år gav en dommer politiet adgang til den ene politikers private e-mail. Politiet vil se, hvem han har sendt en bestemt e-mail til.

Og sagen udviklede sig i august, da politiet kontaktede Randers Kommune og udbad sig endnu flere oplysninger om de tre byrådsmedlemmer.

De tre er Bjarne Overmark (Beboerlisten), Henning Jensen Nyhuus (S) og De Radikales Mogens Nyholm.

Politiet vil ikke oplyse, om de tre politikere er sigtet. Den ene af dem, Mogens Nyholm, mener, han har fået forelagt en sigtelse, men kan ikke huske for hvad. Henning Jensen Nyhuus har i en sms meddelt Kommunen.dk, at han ingen kommentarer har, og Bjarne Overmark har ikke svaret på vores henvendelser.

Kommunaldirektør afhørt

Sagen tog sin begyndelse på en ganske opsigtsvækkende måde, da Randers Kommunes kommunaldirektør, Jesper Kaas Schmidt, i november sidste år blev afhørt med en sigtets rettigheder. Han har siden forklaret, at han hverken er sigtet eller mistænkt i sagen. Men han udleverede i forbindelse med afhøringen blandt andet en e-mail, som byrådsmedlem Bjarne Overmark havde sendt til en bred kreds af personer. I denne e-mail var der oplysninger om en familie, som har været involveret i en sag om mulige seksuelle overgreb mod deres dengang tre-årige datter i en af kommunens børnehaver.

  Han nævnte en paragraf, og jeg mener, jeg fik at vide, at jeg er sigtet, men jeg sagde til ham, at jeg ikke har overtrådt den paragraf, jeg er uskyldig.

Bjarne Overmark skrev i sin e-mail: ”Til orientering og offentliggørelse” og sendte den til modtagere udenfor Randers Kommune, herunder til pressen.

Jesper Kaas Schmidt oplyste på den baggrund byrådets medlemmer om deres tavshedspligt og skrev til dem: ”Forvaltningen vurderer på baggrund af ovenstående, at videregivelse af ovennævnte oplysninger kan være en overtrædelse af reglerne.” Og: ”Oplysningerne vurderes af fortrolig karakter, da den sammenhæng, navnet på familien gives, vedrører en sag, der behandles i kommunen om et muligt bebrejdelsesværdigt forhold, samt oplysninger om anmeldelse af en seksuel krænkelse. Seksualitet er en rent privat oplysning.”

Retskendelse

Med en kendelse fra retten i Randers fik politiet tidligere i år adgang til at se, hvilke e-mails byrådsmedlem har sendt og også adgang til modtagerne.

Straffelovens §152

Den, som virker, eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, og som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolig oplysninger, hvortil den pågældende i den  forbindelse har fået kendskab, straffes med bøde eller fængsel indtil seks måneder.

For en måned siden, 10. august, blev kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt på ny opsøgt af efterforskere fra Østjyllands Politi, som stillede uddybende spørgsmål til sagen, og 31. august udleverede Randers Kommune flere dokumenter, som nu indgår i politiets efterforskning af Bjarne Overmark, Henning Jensen Nyhuus og Mogens Nyholm.

Stjernehussagen

Kommunen.dk har set materialet, som Randers Kommune har udleveret til politiet, og det har alt sammen sammenhæng med sagen om det mulige seksuelle overgreb på børn i en af kommunens børnehaver Stjernehuset. I den sag anmeldte kommunen en mandlig pædagogmedhjælper, men politiet valgte efter et par måneders efterforskning ikke at rejse nogen sag mod ham. Alligevel fastholdt forvaltningen i Randers Kommune gennem flere måneder, at han skulle flyttes til et andet job i kommunen. 

De tre byrådsmedlemmer aktionerede vedholdende for, at pædagogmedhjælperen skulle have sit job tilbage, og det skete også, da direktør for Børne og skoleforvaltning, Michael Maaløe den 9. december sidste år omgjorde beslutningen.

Undervejs i sagen har Bjarne Overmark, Henning Jensen Nyhuus og Mogens Nyholm benyttet den ret, byrådsmedlemmer har til omfattende sagsindsigt til at få udleveret en række personfølsomme oplysninger. Nu har Østjyllands Politi fået udleveret en oversigt over dette materiale samt en række andre oplysninger om de tre byrådsmedlemmer.

Kommunestyrelseslovens §9

Ethvert medlem af kommunalbestyrelsen har som led i varetagelsen af sit hverv ret til at gennemse sagsmateriale, der i endelig form foreligger i kommunens administration.

Jeg er uskyldig

Kommunen.dk har talt med lederen af efterforskningen ved Østjyllands Politi, politiinspektør Lennart Glerup, som ikke vil oplyse noget om efterforskningen. Kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt vil heller ikke udtale sig. Og som nævnt er det kun den ene af de tre byrådsmedlemmer, der har ønsket at udtale sig til denne artikel.

Den radikale Mogens Nyholm fortæller, at han ikke husker præcist hvornår, men en dag for nogle måneder siden blev han ringet op af en medarbejder ved Østjyllands Politi:

- Han nævnte en paragraf, og jeg mener, jeg fik at vide, at jeg er sigtet, men jeg sagde til ham, at jeg ikke har overtrådt den paragraf, jeg er uskyldig. Det var en samtale på få minutter, husker Mogens Nyholm.

Anden gang

Det er i øvrigt anden gang, de tre byrådsmedlemmerne i Randers undersøges af politiet for muligt brud på deres tavshedspligt i forbindelse med sagen om pædagogmedhjælperen fra Stjernehuset.

Første gang førte politiets undersøgelse ikke til nogen sag. Politiet konkluderede nemlig, at de fortrolige oplysninger, som byrådsmedlemmerne fortalte videre, kunne stamme fra deres samtaler med pædagogmedhjælperen, som lovligt havde omfattende indsigt i sagen fra sin forsvarsadvokat. Og byrådsmedlemmer kan i udgangspunktet kun anklages for brud på tavshedspligten, hvis de videregiver fortrolige oplysninger, som de har fået kendskab til inde fra kommunen i kraft af deres hverv som byrådsmedlemmer.

Fra Økonomi- og Indenrigsministeriets vejledning

Retten til sagsindsigt skal bidrage til kommunalbestyrelsesmedlemmets varetagelse af sit hverv som medansvarlig for alle kommunens dispositioner. Det skal desuden gøre medlemmet i stand til effektivt at føre kontrol med den kommunale administration.

Kommunalbestyrelsesmedlemmerne gives derfor adgang til at se alt sagsmateriale, der vedrører kommunens anliggender.

Der gælder ikke særlige begrænsninger i kommunalbestyrelsesmedlemmets ret til at anvende eller videregive information, som er erhvervet ved benyttelsen af retten til sagsindsigt. Reglerne om tavshedspligt indebærer dog, som i alle andre sammenhænge, at fortrolige oplysninger modtaget som led i sagsindsigten ikke uberettiget kan videregives. 

Demokrati

Politikerliv

Tilmeld dig nyhedsbrevet