Plejehjemspersonale siger nej til lyntest
Plejehjemspersonale siger nej til lyntest

Ansatte på landets plejehjem skal testes for coronavirus. Derfor har regionerne bedt de to private leverandører af lyntest, Carelink og SOS International, om at lynteste plejepersonale med mobile test. Men der er et problem.
- Plejehjemsmedarbejderne takker nej, lyder det fra Brian Rosenberg, direktør hos Carelink, der lyntester på det offentliges regning i Region Syddanmark.
Han oplyser, at der fredag blev bestilt over 7200 mobile test, men at der kun blev udført lidt over 1000 test.
- Vi var for eksempel på tre plejehjem, hvor det samlede antal vi skulle teste var på 168, og vi endte med at pode én, fortæller Brian Rosenberg.
I de første 14 dage af februar er kommunerne og regionerne blevet bedt om - af Justitsministeriet og Sundhedsministeriet - at prioritere medarbejderne på plejehjemmene, forklarer Brian Rosenberg.
- Men der er altså et hul mellem dét ønske og ønsket hos medarbejderne på plejehjemmene.
SOS har samme oplevelse
Samme oplevelse har den anden private leverandør af lyntest herhjemme, SOS International.
- Det er lige præcis, hvad vi oplever. Og det er jo derfor, at det er så udfordrende for os at komme i gang, fordi presset politisk er så stort, at vi skal ud alle de her steder, siger Karin Tranberg, divisionsdirektør hos SOS International.
De står for lyntest i Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Midtjylland og Region Nordjylland.
- Vi gør alt, hvad vi kan for at komme ud alle steder, men vi laver kun et sted mellem 15 og 20 procent af det, vi sender kapacitet ud til, understreger Karin Tranberg.
To forklaringer
Forklaringen fra medarbejderne i plejehjemmene kan opdeles i to, mener Brian Rosenberg.
- Enten at de lige er blevet vaccineret - og der kan vi ikke vide, om det er et stik eller to stik - og den anden grund er, at de siger "PCR-bussen var lige her i går, så hvorfor skal vi dog blive testet i dag igen."
Hos SOS International kan man nikke genkendende til de forklaringer.
Enten at de lige er blevet vaccineret - og der kan vi ikke vide, om det er et stik eller to stik - og den anden grund er, at de siger "PCR-bussen var lige her i går, så hvorfor skal vi dog blive testet i dag igen."
- Plejehjemsmedarbejderne siger for eksempel "hvorfor kommer I, vi ønsker faktisk ikke, at I kommer, for vi er lige blevet PCR-testet i går."
- Så det er synd for plejehjemspersonalet og vores personale, for det kan ikke gå op i en højere enhed at gøre det på denne måde, siger Karin Tranberg.
Borgmester: Lad kommunerne bestemme
Brønderslevs borgmester, Mikael Klitgaard (V), efterlyser en større selvbestemmelse for kommunerne.
- Der er ingen smitte på vores plejehjem, og så har vi nogle virksomheder, som siger "kunne vi ikke blive testet en gang om ugen." Der er lagt an til, at SOS International skal teste fem gange med lyntest på plejehjemmene.
- Men jeg synes godt, at man kunne tænke sig lidt logisk om, og lade kommunerne bestemme. Så skal vi nok teste derhen, hvor det er mest klogt, siger borgmesteren.
Karin Tranberg oplyser, at SOS International forslår at give mere selvbestemmelse til kommunerne.
- Vi ønsker at allokere en række mobile enheder til hver kommune. For så er det kommunerne, som præcis bestemmer, hvor vi skal hen på dagen.
Venstres ældreordfører, Jane Heitmann, vil tage emnet op med sundhedsminister Magnus Heunicke på Covid-19-følgegruppemødet, som finder sted i næste uge.
Nej tak til lyntest
- De to private leverandører af lyntest, Carelink og SOS International, er blevet bedt af regionerne om at lyntest de ansatte i hjemmeplejen.
- Det sker med mobile test på plejehjemmene.
- Både SOS International og Carelink oplyser, at plejehjemsmedarbejdere ofte takker nej til tilbuddet om lyntest.
- SOS International foretog fredag 17.350 lyntest, hvor der var 28 positive coronatilfælde.
- Samtidig stod Carelink for lyntest af 3868 personer, hvoraf syv blev testet positiv for coronavirus.
- Samlet lå fredagens opgørelse - fra de to leverandører - på 21.218 test, 35 positive svar og en positivporcent på 0,27.
Kilder: SOS International og Carelink.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.






















