Opsigtsvækkende valgplakater, visuelle fremstillinger af politiske visioner, taler, debatindlæg, pressemeddelelser, spiddende memes og sjove billeder til opslag på sociale medier. 

Kunstig intelligens-værktøjer åbner for hidtil usete muligheder for at bistå partier og kandidater i næste års kommunale valgkamp. 

Men samtidig kan AI udfordre idealet om et nærdemokrati tæt på borgerne, mener professor i statskundskab på KU Kasper Møller Hansen.

- Det er en Pandoras æske. Jeg kan ikke se, at det kunstige hjælper demokratiet, siger han.

Kræver en sikker hånd

Var det noget med en digital personlig assistent, der koordinerer kalenderen og automatisk svarer på mails og beskeder? Eller hvad med at smøre vælgernes øregange med en fængende valgsang, der får selv den mest umusikalske til at lyde lige så godt som Taylor Swift eller Rasmus Seebach?

Illustration: DK Creative ved hjælp af AI

Det er nærmest kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan nye kunstig intelligens-værktøjer kan effektivisere og peppe valgkampagnen op.

Og så lige evnerne. For indholdet bliver nemt generisk og kedeligt, og kandidater risikerer at lyde ens, hvis ikke de forstår at bruge dem.

- Hvis man gerne vil skille sig ud, skal man være dygtig til at prompte (skrive kommandoer), siger lektor ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på RUC Ib Tunby Gulbrandsen, der forsker i politisk kommunikation på digitale medier og kunstig intelligens.

- Det kræver, at man har teknisk indsigt og interesse.

Og det kan man ikke forvente, at alle har. Alligevel skal der nok være nogle, der falder for fristelsen til at forsøge sig med værktøjerne, mener direktør for virksomheden Medietrends Jan Birkemose, der følger den teknologiske udvikling på området tæt. 

- Man kan forestille sig, at når værktøjerne kommer i hænderne på en ikke helt sikker hånd, vil noget falde uheldigt ud og give bagslag, siger han.

- Slår du dig op på at være kommunens økonomiske samvittighed, skal du sælge dig selv på at være den sikre voksne ved bordet. 

- Hvis du bruger AI til at fremstille dig selv som en festlig tosse, bare fordi du kan, eller fordi din nevø er din kampagnekoordinator i sin fritid, går det galt, for så danner du et forkert billede af dig selv med superværktøjet, siger han.

Demokratiserer kampagneværktøjer

Til gengæld giver kunstig intelligens alle næsten lige muligheder for at udtrykke deres politik og føre valgkamp på et relativt professionelt niveau, mener Jan Birkemose.

- Jeg ser det primært som en demokratisering af kampagneværktøjer, siger han med henvisning til, at de ofte er billige eller helt gratis at benytte.

Men den øgede professionalisering er ikke nødvendigvis kun en fordel for kandidaterne, mener Kasper Møller Hansen, der forsker i valg og vælgeradfærd. 

Kandidater bruger over en bred kam flere penge og kræfter på at føre kampagne, og han ser en tendens til en kampagnespiral, hvor alting bliver mere poleret og professionaliseret. Den tendens kan AI være med til at forstærke, mener han.  

Og det kan blive svært ikke at hoppe med på vognen.

- Alle partier vil have kampagnefolk, som rejser rundt og fortæller, at det her skal man gøre, siger han.

- De vil give små kurser i, hvordan man gør. Det kan blive en konkurrence, hvor ingen tør lade være, siger han.

Lidt ligesom med plakaterne i lygtepælene.

Professionelt poleret og optimeret

Udfordringen er, at politikerne bliver mere polerede og optimerede og dermed mere fjerne, så man som vælger kan blive i tvivl om, hvorvidt der er et menneske bag. 

- Tilliden til kandidaterne forudsætter, at vi tror på deres budskaber. Hvis de bliver lavet gennem kunstig intelligens og spindoktorer, mister vi kontakten til vores kandidater, siger han.

Og det er vigtigt, at man kan mærke kandidaterne inde bag budskaberne, fortæller ekspert i digital kommunikation Benjamin Rud Elberth, der i 2021 udgav bogen Valgkamp for Politikere - Sådan bliver du valgt.

De kan godt bruge kunstig intelligens til at få forslag og udkast, men de skal selv tilføre det personlige touch, påpeger han. 

- Folk med ekstremt meget tone i sig bliver valgt, siger han og nævner som eksempel Syddjurs’ Michael Stegger (S) og Frederikshavns Birgit S. Hansen (S). 

- De har masser af personlighed. Man kan mærke, at der er noget særegent ved dem, siger han.

- Det er lige før, jeg kan mærke hver enkelt borgmesters personlighed. Selv i de mere kortfattede vendinger på det sociale medie X. Der kommer bare en Birgit-sætning ud, som er fed og kantet og supertjekket. 

- Vi vil have politikere, som har hjerte og hjerne, og som mener noget. Det gør en robot ikke.

En tsunami af indhold og kamp om opmærksomhed

Når man så let som ingenting med hjælp fra kunstig intelligens kan skrive ti kronikker om dagen og lynhurtigt versionere sine budskaber i det uendelige, risikerer vi en tsunami af indhold, fortæller Jan Birkemose. 

- Man kan forestille sig vælgere blive kvalt i indhold. På sociale medier sørger algoritmer for at distribuere, men stakkels den avis, der skal modtage kronikker fra alle kandidater, siger han. 

I forvejen er hastigheden i den politiske kommunikation høj, og AI kommer kun til at øge den, mener lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på RUC Peter Aagaard, der forsker i politisk kommunikation og sociale medier.

Der er en tendens til korte sætninger, lydbidder og floskler, og meget opleves som støj, fortæller han.

- Vælgerne bliver en lille smule immune, siger han.

- Når kommunikationen går hurtigere, er det ikke en samtale eller en dialog. Så er det et forsøg på at råbe højest og tale til hinanden frem for at tale med hinanden. Det står de fleste vælgere af på. 

Hvis det bare bliver en kamp om opmærksomhed, bliver indholdet mindre væsentligt, og det kan ende med at blive svært at sondre mellem, hvad der er væsentligt, og hvad der ikke er, advarer Kasper Møller Hansen.

Og det bliver for alvor et problem, hvis der opstår tvivl om, hvad der overhovedet er rigtigt.

- Den store demokratiske svækkelse sker, når vi ikke kan kende forskel på virkeligt og ikke virkeligt, siger han.

Hvor går grænsen?

Under valgkampen i 2021 vakte byrådsmedlem i Syddjurs Jan Fischer (S) opmærksomhed om sit kandidatur med en række videoer med syntetiske mennesker, der anpriste ham. 

- Det har ikke været særlig dyrt, og det har været rigtig sjovt. Professionel video koster jo kassen, men det her har været til rimelige penge. Og der er jo ingen grund til at fravælge ny teknologi, sagde han dengang.

Teknologien er nu blevet så god, at det kan være svært at afkode, om der er tale om rigtige eller syntetiske mennesker. 

- Det er lidt uhyggeligt. Det kan blive misbrugt, det skal man virkelig passe på, siger Jan Fischer.

Det afholder ham imidlertid ikke fra at gøre noget lignende igen.  

- Jeg kunne sagtens finde på at gøre det igen - måske på en lidt anden måde, siger han og understreger, at folk skal vide, at det er ham, der er afsender. 

I dag er det op til den enkelte selv at sætte etiske retningslinjer for brugen af kunstig intelligens. Også når det kommer til at deklarere, at indhold er blevet til med hjælp fra kunstig intelligens. 

I nogle tilfælde kan det være vigtigt, mener Ib Tunby Gulbrandsen. Fx hvis man har manipuleret et billede eller en video, eller hvis man har sat en robot til at interagere med folk. 

- Hvis modtagere kan tro, at de taler med en kandidat eller et parti, vil det være etisk problematisk. Man skal oplyse, at de interagerer med en AI. Det fortjener vi som vælgere at være klar over, siger han.

Til gengæld mener han ikke, det er nødvendigt, hvis man alene bruger værktøjerne til inspiration.

- Hvis du får ChatGPT til at producere input og selv redigerer og sender det ud, vil jeg sammenligne det med, at du har en kommunikations-konsulent, som har givet et råd. I det tilfælde mener jeg ikke, det er nødvendigt at deklarere, siger han.

Tilbagevenden til den fysiske valgkamp

Spørger man Benjamin Rud Elberth, bliver det ikke AI-værktøjer, der kommer til at flytte stemmer.

Han forudser tværtimod en tilbagevenden til den fysiske valgkamp, hvor de, der har “people skills” og gennemslagskraft på gaden, får stemmerne. Hans råd til kandidaterne er derfor at komme ud og trykke hænder. 

- De skal ud i det fysiske liv og møde så mange som muligt, siger han. 

- I al kommunikation er der en generel tendens til, at vi gerne vil have det fysiske møde igen. 

Ifølge ham risikerer man at spilde sin tid, hvis man tror, at ens engagement på de sociale medier bliver omsat til stemmer.

- Jeg tror, at valget i 2021 var det sidste valg, hvor den politiske kommunikation på sociale medier havde så meget effekt, som det har haft, på stemmetallet, siger han.

Den demokratiske samtale kan ikke automatiseres, konstaterer Kasper Møller Hansen, ligesom det at være synlig og aktiv i lokalsamfundet ikke kan erstattes af kunstig intelligens.

Politikere skal være ægte og autentiske og ude at se, hvor skoen trykker, mener han, og hvis det ender med, at AI bliver politikernes billede udadtil, bliver især det kommunale udfordret.

- Det strider imod vores ide med det kommunale selvstyre, som skal være nært og tæt på borgerne.

- Vi har tidligere vist, at flere følgere og flere penge kan øge ens stemmetal. Men det er kun en lille del af det. I sidste ende er der heldigvis mange andre ting, der er vigtige, siger han.