Omstridte tests begrænses til dansk og matematik
Omstridte tests begrænses til dansk og matematik
Nationale test i dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi i slutningen af et skoleår har de seneste 15 år været dagligdag for elever i landets folkeskoler.
Men testene har fået massiv kritik for at være uhensigtsmæssige. Derfor skal nye test nu erstatte de omdiskuterede nationale test. Det er folkeskoleforligskredsen blevet enige om. Det betyder, at folkeskoleelever fremover kun skal testes i dansk og matematik. Til gengæld skal eleverne testes over flere klassetrin.
Desuden skal testen ligge i begyndelsen af skoleåret frem for i slutningen, så testene danner grundlag for indlæringen i et skoleår, siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).
- Vi skal væk fra de komplekse test, hvor elever i klasserne får forskellige opgaver. Vi skal have klare, forståelige test, der ligger i begyndelsen af året, siger hun.
I det nye testsystem vil der fortsat være ti obligatoriske test. Derudover kan skolerne tilvælge 11 test i eksempelvis geografi og historie. Der kommer altså fortsat til at være test i folkeskolen, men selve testen bliver anderledes. Siden 2006 har nationale test været adaptive.
Vi skal væk fra de komplekse test, hvor elever i klasserne får forskellige opgaver.
Det betyder, at de undervejs i testen har tilpasset sig den enkelte elevs faglige niveau, alt efter hvordan eleven klarede opgaverne undervejs. Fremover bliver testen lineær, som man også brugte tidligere. Her får alle elever den samme test.
Nemmere for læreren
Det gør det lettere for læreren at overskue, hvordan en klasse bedre kan undervises, lyder det fra Gordon Ørskov Madsen, der er formand for Danmarks Lærerforening.
Han peger på, at de nationale test indtil nu har været ubrugelige.
Sådan fungerer nyt testsystem
- De nationale test tager navneforandring til Folkeskolens Nationale Færdighedstest.
- Testen er fortsat obligatorisk i dansk og matematik. Tidligere var der også to obligatoriske test i engelsk og i fysik/kemi.
- I dansk skal eleverne testes i 2., 3., 4., 6. og 8. klasse. I matematik skal de testes i 2., 4., 6., 7. og 8. klasse. Det samlede antal obligatoriske test er således ti - ligesom før.
- Skolerne kan i tillæg hertil afholde 11 frivillige test. De tilbydes i engelsk, natur/teknologi, fysik/kemi, biologi, geografi, dansk som andetsprog, historie, tysk og fransk.
- Tidligere var der kun fire frivillige test. Dermed kan antallet af test for den enkelte elev stige.
- Testene gennemføres tidligt på året i stedet for i slutningen af året.
- Alle elever får samme opgavesæt. Tidligere varierede de i sværhedsgrad alt efter elevens niveau.
- Der indføres obligatorisk screeningstest for læsevanskeligheder i 1. klasse.
Kilde: Aftaleteksten.
- I fremtiden får elever de samme spørgsmål i læsefærdigheder og matematiske færdigheder. Det hjælper os til at kunne følge op på undervisningen og på elevernes styrker og svagheder i fagene, siger han.
Det får også en stor betydning, at testen rykkes til først på året, bemærker Gordon Ørskov Madsen.
KL: Historisk nybrud
Blandt andet i Frankrig har de i flere år testet eleverne først på skoleåret, hvilket har givet lærere resultater, de har kunnet tilrettelægge undervisningen efter.
Udover de nye testformer afskaffer aftalen begrebet ikke-uddannelsesparat, ligesom elevplaner bliver erstattet af en meddelelsesbog, der skal fungere i stil med den gammeldags kontaktbog.
Danske Skoleelever er glad for aftalen, der ifølge formand Mille Borgen Mikkelborg vil skabe en bedre skole for eleverne.
- Det her er en aftale, der vil skolen og eleverne det bedste. For det er eleverne, vi laver skole for. Derfor er jeg glad for, at det ikke kun skal handle om karakterer, og hvor vi ligger henne, men hvordan vi kan udvikle og rykke os, siger hun.
Også KL er glade over aftalen, som formand for KL's børne- og undervisningsudvalg Thomas Gyldal Petersen (S) kalder et "historisk nybrud" for folkeskolen.
Både han og lærerforeningen understreger, at det nu skal følges, hvordan de nye test virker på skolerne for at sikre den gode effekt, både parter og aktører forventer.
Nationale test har givet problemer fra start
- Nationale test i folkeskolen blev vedtaget i 2006. Bag stod den daværende VK-regering, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.
- Testene skulle højne elevernes faglige niveau.
- De første år var testene plaget af tekniske problemer. Flere gange måtte skoler opgive at gennemføre dem.
- De blev gennemført i alle folkeskoler første gang i 2010.
- I 2018 nedsatte den daværende Venstre-ledede regering en rådgivningsgruppe, der skulle evaluere testene.
- I februar 2020 anbefalede rådgivningsgruppen, at testene blev sat i bero. De er usikre og flugter ikke altid med folkeskolens formålsparagraf.
- Senere i februar 2020 besluttede partierne bag folkeskoleforliget, at det i indeværende skoleår skulle være frivilligt for 80 pct. af folkeskolerne, om de vil gennemføre testene.
- De 20 pct. af skolerne med de svageste elever skulle fortsætte.
- 29. oktober 2021 er der politisk enighed om at erstatte de nationale test med nye testmetoder, hvor eleverne kun skal testes i dansk og matematik.
Kilder: Børne- og Undervisningsministeriet, Folkeskolen.nu og DR.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.
