Foto: Magnus Holm / Polfoto
Foto: Magnus Holm / Polfoto

Om Gud vil

Kristendemokraterne har fundet en ny genstand for partiets protester. Nu taler de på vegne af udkantsdanmark og prædiker nærhed, menneskelighed og livskvalitet. Men hvordan sælger man et kristent partiprogram i en tid, hvor de fleste kæmper for at holde religion og politik adskilt?

Af Jonas Sloth Bach | [email protected]

Det kribler i Kristendemokraternes formand, Stig Grenov, da han går opad den store trappe og op i Folketingets vandrehal. Han har fastgjort sit gæstekort til skjorteflippen, men et øjeblik lader han til at glemme, at han stadig blot er besøgende i det forjættede politiske centrum. Der er gået 14 år, siden partiet sidst fik stemmer nok til at komme over spærregrænsen. Siden har man med undtagelse af den periode, hvor den tidligere konservative Per Ørum Jørgensen bekendte sig til Kristendemokraternes mission med sit folketingsmandat i medgift, været forvist til et liv uden parlamentarisk indflydelse. I den tid er ønsket om politisk indflydelse bare vokset.

Med religion i ryggen

Samme dag, som Stig Grenov giver sit interview, er folketingssalen travlt optaget af at diskutere antiradikalisering. Den største trussel mod demokratiet lader til at være den sammenblanding af religion og politik, som man ser i islamistiske strømninger både uden- og indenfor landets grænser. Derfor kan det virke som et paradoks, at Kristendemokraterne stædigt holder fast i deres religiøse forankring. Men der er en afgørende forskel, siger Stig Grenov. Kristendommen dikterer ikke love og regler, men prædiker derimod et menneskesyn, som partiet bruger som grundlag for sine politiske visioner.

- De ti bud er ikke vores principprogram, men de udgør værdier, der ligger som grundlag for vores parti, siger Stig Grenov.

Partiets formand forsøger derfor heller ikke at forklare de centrale politiske holdninger som modstanden mod abort, aktiv dødshjælp og homoseksuelle ægteskaber eller kampen for færre skilsmisser med henvisning til bibelord. Men går man ham på klingen, handler det dybest set om, at der er forskel på, hvilke værdier man har.

- Vi skal vælge, hvilken værdi der skal vaske vores hjerne. Vi skal vælge aktivt, hvilke værdier vi vil bygge vores folkestyre på; hvis ikke vi gør det, kommer hvad som helst ind, siger Stig Grenov.

Når der er brug for et skud kristent menneskesyn i Folketinget, skyldes det ifølge ham, at politikerne har mistet deres etik.

“Jeg tror på, at lykke er, at man har et fællesskab og nære relationer, og det er det, vi har nedbrudt i vores samfund. Politikerne måler kun på, hvad der kan betale sig i kroner og øre, og vi vil måle på en anden måde, for vi risikerer et enstrenget system”

- Én ting er, at de har glemt deres ideologier, men de har også mistet deres menneskesyn, og de er etiske analfabeter, siger Stig Grenov, der mener, at den fællesnævner, der er tilbage for Folketingets partier, er, at de er materialistiske.

Nærhed

Stig Grenov taler meget og hurtigt. Det er resultatet af et professionelt liv som skolelærer og en lang frivillig karriere som politisk aktiv. Af og til udbeder han sig et par sekunders tænkepause, før han vælger, hvordan han vil svare på et spørgsmål om, hvilket spor han vil forfølge. Andre gange bliver han så ophidset og medrevet af samtalen, at han først stopper op og overvejer sine ord, når talestrømmen er slut.

Fælles for hans sætninger er den grundlæggende holdning, at etikken, menneskeligheden og nærheden er ved at forsvinde i vores samfund og i særdeleshed blandt politikerne på Christiansborg.

- Vi vil gerne redde så mange ægteskaber som muligt, for det er en værdi for os. Familien er en kerneværdi for os, for det er et fællesskab, og det er der, hvor vores næste generation vokser op, siger Stig Grenov.

Partiets slogan er ‘Det Gode Liv’, og til de politiske forslag hører at skabe større fokus på livskvalitet. Står det til partiet, skal politiske forslag ikke kun måles i økonomiske konsekvenser, men også i konsekvenser for borgernes livskvalitet med et såkaldt BNL - bruttonationallivskvalitet. Hvordan man måler BNL, kan Stig Grenov ikke svare på, men parametrene bliver nærhed, familie og sociale rela-tioner.

- Jeg tror på, at lykke er, at man har et fællesskab og  nære relationer, og det er det, vi har nedbrudt i vores samfund. Politikerne måler kun på, hvad der kan betale sig i kroner og øre, og vi vil måle på en anden måde, for vi risikerer et enstrenget system, siger han. Konsekvensen er blevet, mener Stig Grenov, at vi har lavet et alenesamfund, hvor både børn og ældre bliver puttet i stadig større institutioner, mens alt for mange ender med at ligge ensomme hen uden nogen at tale med.

- Vi lever ikke for markedet, vi lever ikke for staten, vi lever for vores nære relationer; det er der, værdien kommer, siger Stig Grenov.

Hjemløse i den blå blok

Kristendemokraterne tilslutter sig den blå blok - det står urokkeligt klart. Men på en række punkter er man langt fra de politiske allierede i oppositionen. Det bliver ikke med kristendemokratiske stemmer, at regionerne bliver nedlagt, udviklingsbistanden beskåret eller centraliseringen af statslige opgaver forstærket. Oveni det er Stig Grenov kun med på at give personskattelettelser, hvis det sker som led i en omlægning af skattesystemet, der ikke i sidste ende giver et lavere skatteprovenu. Han erkender, at der er væsentlige uenigheder med de andre blå partier.

- Vi er hjemløse (i blå blok) på et par punkter. Du har ret i, at kæden hopper af i forhold til Liberal Alliance på flere punkter, men vi mener, at den blå blok har større sammenfald med vores menneskesyn end den røde, siger Stig Grenov.

Truslen fra Alternativet

I 2007 var Kristendemokraterne klar til kamp. Det afgørende våben i valgkampen skulle være ønsket om et brud med den blokpolitik, der havde hersket under VKO-flertallet siden 2001. Efter at have ligget på kanten af spærregrænsen i meningsmålingerne i en længere periode blev partiet og dets dagsorden imidlertid overhalet indenom af Naser Khader og Ny Alliance. Og på få måneder skrumpede meningsmålingerne fra 1,6 procent til et historisk skuffende valgresultat på 0,9. I år kan det meget vel være Alternativet, der høster stemmer på befolkningens politikerlede og ønsket om øget fokus på livskvalitet og visioner. Det er Stig Grenov godt klar over.

- Vi risikerer den samme effekt. Vi har nogle områder, hvor vi vil have ens holdninger, men jeg er ikke bange, og jeg ligger ikke søvnløs, for jeg tror, vi har et vidt forskelligt vælgersegment, siger han.

Demokrati

Tilmeld dig nyhedsbrevet