Offentligt ansatte kræver lønhop trods corona
Offentligt ansatte kræver lønhop trods corona

Inden længe skal alle offentligt ansatte sygeplejersker, læger, pædagoger, kontorfolk, lærere, politibetjente og mange andre have forhandlet nye aftaler på plads om løn og arbejdsvilkår.
Forberedelserne til den næste omgang overenskomstforhandlinger går idag mandag ind i sidste fase. Det sker, når flere organisationer samler deres ønsker sammen for at formulere fælles krav til arbejdsgiverne.
Hvis der er noget, de to sider kan blive enige om denne gang, så er det nok, at det er svært at skulle forhandle løn midt i en global pandemi og økonomisk krise.
Ifølge arbejdsmarkedsforsker Nana Wesley Hansen, lektor på Københavns Universitet, gør coronaen det svært at finde frem til den økonomiske ramme for forhandlingerne.
- Udgangspunktet er her, at man ser på lønudviklingen på det private område og forventningerne til, hvordan økonomien udvikler sig. Der er en usikkerhed forbundet med, hvornår vi kommer ud af krisen. For det handler om, hvornår man mon får styr på det her coronavirus, siger hun.
VIl kræve mærkbar stigning
Men ifølge Mona Striib, som er formand for Forhandlingsfællesskabet, der repræsenterer de ansatte i kommuner og regioner, vil fagforeningerne alligevel kræve en mærkbar lønstigning til deres medlemmer.
- Det er vigtigt for alle organisationer, at man sikrer reallønnen, siger Mona Striib, der samtidig er formand for fagforbundet FOA.
For coronakrisen har samtidig understreget, hvor vigtig en rolle mange af de offentligt ansatte spiller i samfundet, mener Mona Striib.
Det er klart, at coronakrisen og nedlukningen af samfundet i foråret har ændret forudsætningerne for vores forhandlinger. Især fordi konsekvenserne af pandemien er mange og usikre – også for dansk økonomi,
For eksempel dem, der passer syge, ældre og børn, og som har stået i frontlinjen og passet deres arbejde under hele krisen. Det værste, der kan ske, er, at man oplever, at man ikke bliver anerkendt for den indsats, siger hun.
Usikker økonomi
Kommunernes topforhandler, Michael Ziegler, som er formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg, understreger usikkerheden.
- Det er klart, at coronakrisen og nedlukningen af samfundet i foråret har ændret forudsætningerne for vores forhandlinger. Især fordi konsekvenserne af pandemien er mange og usikre – også for dansk økonomi, siger Ziegler.
Han vil ikke komme ind på arbejdsgivernes krav endnu.
Mona Striib understreger, at organisationerne tager højde for den store usikkerhed.
- Vi har denne gang på baggrund af situationen ikke vedtaget et konfliktudløsende krav. Det venter vi med, siger hun.
Søger fælles udgangspunkt
På et vigtigt punkt har forhandlerne forsøgt at gøre det lettere at nå hinanden.
Belært af de seneste forhandlinger i 2018, hvor parterne førte en krig på ord og tal med hinanden ved forhandlingsbordet og i pressen, har de på forhånd sat sig ned og forsøgt at finde et fælles udgangspunkt.
- Der har man haft et samarbejde på tværs af stat, kommuner og regioner, hvor man er blevet enige om, hvordan man sammenligner lønudviklingen mellem det private og det offentlige, siger Nana Wesley Hansen.
- For eksempel hvad det statistiske grundlag er, hvordan man forstår det, og hvilke regnemodeller man bruger.
- Det er vigtigt og helt klart en styrke i den her svære situation, siger hun.
Ifølge Michael Ziegler var de seneste forhandlinger i 2018 "højspændte". Det skal parterne gøre sig umage for ikke at gentage.
- Derfor har vi også brugt en del tid siden sidst sammen med de faglige organisationer på at opbygge et godt og tillidsfuldt løbende samarbejde, siger han i en skriftlig kommentar.
En ekstra udfordring er, at parterne denne gang ikke i samme grad kan mødes ved forhandlingsbordet og se hinanden i øjnene på grund af risikoen for smitte, lyder det fra Mona Striib.
- Men vi har et ansvar ligesom alle andre, så det må vi finde nogle løsninger på, siger hun.
Offentligt ansatte skal forny overenskomster
- Omkring 745.000 ansatte i kommuner, regioner og staten skal have forhandlet nye aftaler om løn og arbejdsvilkår på plads i starten af 2021.
- Arbejdsgivere og lønmodtagere udveksler deres krav 15. december og skyder dermed overenskomstforhandlingerne i gang.
- En overenskomst er en aftale mellem et fagforbund og en arbejdsgiverorganisation.
- Aftalen omhandler forhold som løn, arbejdstid, ferie, efteruddannelse, indbetaling til pension, særlige rettigheder for seniorer og vilkår under sygdom og barsel.
- Sidst der blev forhandlet, var i 2018. Her havde parterne så svært ved at nå til enighed, at de måtte have hjælp i Forligsinstitutionen. Efter lange og svære forhandlinger lykkedes det at undgå en storkonflikt og lande aftaler.
Kilder: Offentligt Ansattes Organisationer (OAO), Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (Faos) på Københavns Universitet og Ritzau.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.






















