- Politikerne er meget voksne i de her forhandlinger. Det er et arbejdsfællesskab mellem regeringen og kommunerne, hvor begge parter ser en større værdi i at være enige end i at score nogle hurtige point. Der er en gensidig forståelse af, at forhandlingerne kører fint under radaren, og at man ikke skal slås for meget om det i offentligheden, siger Henrik Kjerrumgaard, politisk rådgiver og tidligere spindoktor for økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R).

Aftalen bliver forhandlet af toppolitikere fra magt- og borgmesterpartierne i Struensee-værelset i Finansministeriet, og der er en stor forståelse parterne imellem.  

- De planlægger ikke et stort teater for pressen, sådan som man ser ved finanslovsforhandlingerne og andre store politiske aftaler på Christiansborg. Det er der ingen, der vinder noget på. Det eneste spin, jeg selv har været med til, er lidt pressearbejde op til forhandlingerne for at forventningsafstemme. Det handler ikke om at profilere ministeren og regeringen, det handler om at tydeliggøre de økonomiske rammer for aftalen overfor kommunerne, forklarer Henrik Kjerrumgaard.

- Der er ikke partitaktiske hensyn i forhandlingerne, hvor der er behov for at profilere sig. Der er fokus på udviklingen og udfordringerne for velfærdssamfundet og de store tal – især servicerammen og anlægsrammen har betydning for kommunernes budgetlægning. Det er i økonomiaftalerne, at man drøfter perspektiver og udfordringer for den nære velfærd. Derudover ligger der en masse teknik nedenunder aftalen, fx størrelsen af skattegrundlaget, overførselsudgifterne og en lang række DUT-sager (DUT = Det Udvidede Totalbalanceprincip, hvor kommuner kompenseres for udgifter p.g.a. ny lovgivning, red.)

- Det er også vigtigt, men meget teknisk. Så selvom aftalen har meget stor betydning for den velfærd, borgerne oplever, giver aftalen ikke stor mediebevågenhed, siger Morten Mandøe.

Aldrig en fantastisk aftale

Efter økonomiaftalen er indgået, skal aftalens konsekvenser omregnes til budgettet i de enkelte kommuner. Derfor er KL opmærksom på ikke at skrue forventningerne for højt op, når økonomiaftalen falder på plads, og den får fem minutters omtale på TV2 News.  

- Du hører formentlig aldrig KL sige, at det er en helt fantastisk aftale, vi har indgået med regeringen, når rammerne er så stramme. Vi ved, at der er rigtig svære prioriteringer i budgetlægningen i kommunerne, og KL skal ikke medvirke til at sætte forventningerne højere op hos borgerne, end budgettet i den enkelte kommune kan bære. Der er rigeligt andre, som kommer med løfter på kommunernes vegne, forklarer cheføkonomen.

I stedet prøver KL at være tydelig i kommunikationen op til økonomiforhandlingerne på kommunernes udfordringer og finansieringsbehov. Det kan være demografisk pres på æl--dreplejen, behov for investeringer i daginstitutioner og skoler eller stigende udgifter til det specialiserede socialområde. Og selv den form for kommunikation er en svær balancegang.

Fuckfinger til alle med handicap

KL har f.eks. med stadigt højere stemmeføring sat fokus på, at udgifterne til det specialiserede socialområde stiger med en sådan fart, at det både går ud over kvaliteten og presser økonomien på andre områder i kommunerne. En udfordring, også Folketinget har fået øje på. Derfor så KL en chance i økonomiforhandlingerne 2021 for at få hævet finansieringen til det specialiserede socialområde. Det skete ikke - til stor skuffelse i kommunerne og interesse-organisationerne. Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer, meldte efterfølgende afbud til KL’s sociale topmøde og udsendte en pressemeddelelse, hvor han beskrev økonomiaftalen som en fuckfinger til alle borgere med handicap.  

Året efter var DH og Thorkild Olesens forventninger helt i bund, og de økonomiske udfordringer på det specialiserede socialområde er stadig ikke løst. Det bliver derfor et tema igen i dette års forhandling.

- Sidste år fik kommunerne et løft på 1,3 mia. kr. til at håndtere et stigende antal børn og ældre. Men det er reelt ikke her, pengene er brugt. Alene prisstigningerne i 2022 åd det løft. Og samtidig kan vi i de foreløbige regnskabstal for 2022 i kommunerne se, at udgifterne til det specialiserede socialområde er steget med 1,6 mia. kr. Og oveni det kommer udgifter til håndtering af over 30.000 ukrainere og covid-19. Mange kommuner har derfor meget svært ved at få enderne til at hænge sammen, siger Morten Mandøe.

Signalerne fra begge sider er en del af den forventnings-afstemning forud for årets økonomiforhandlinger, som Henrik Kjerrumgaard fortalte om. Så det er ikke nyt, selvom begge parter betoner, at forhandlingerne bliver svære i år. Men mon ikke det ender med en aftale, som magtpartierne tager ejerskab for både i regeringen og kommunerne, men som ingen af dem vil have æren for.