Der blev på mange måder skrevet historie ved COP28 i Dubai sidste år. 

For første gang blev omstillingen væk fra fossile brændstoffer skrevet ind i en global klimaaftale, ligesom der blev etableret en international klimafond, hvor sårbare lande kompenseres for klimaskabte omkostninger. 

Men klimahistorien omfattede mere end internationale mål og aftaler. 

For første gang i COP’ens historie fik byer og kommuner mulighed for at deltage på det formelle program. Ved Local Climate Action Summit markerede danske kommuner og borgmestre sig på den internationale scene og gjorde reklame for den kommunale klimaalliance. 

Opmærksomheden omkring de lokale indsatser var med til at rykke på opfattelsen af klimakampen – klimahandlinger hører ikke længere kun til på det øverste statslige og internationale niveau. 

Budskabet på COP’en var klart: Kommunerne er en central del af løsningen. 

Det er dog ikke alle, der er enige i det budskab. 

- Det er grundlæggende en international og national opgave, hvor Folketinget vedtager de nødvendige reguleringer og afgifter, så Danmark når sit klimamål, lyder det fra Lars Gårn Hansen, professor ved Københavns Universitet og medlem af formandskabet for De Økonomiske Råd, som består af Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd.

Hans forskning centrerer sig om miljøøkonomiske problemstillinger, herunder regulering, kontrol og håndhævelse, og han mener, at Folketinget har det bedste værktøj til at nå klimamålene omkostningseffektivt, nemlig afgifter. 

- Det er en international udfordring, og klimapolitik bør derfor udføres på højest mulige niveau. Staten og EU har de mest kosteffektive instrumenter til rådighed. De lokale værktøjer er ikke særligt gode og risikerer at gøre omstilling unødvendigt dyr, lyder det fra den miljøøkonomiske vismand. 

Klimaalliance fører an

Den holdning deles ikke af Frank Schmidt--Hansen (K), borgmester i Vejen og formand for KL’s klimahandlingsudvalg. 

- Hvis vi vil have landbruget eller borgerne til at være en del af omstillingen, er vi som kommuner nødt til at gå foran som det gode eksempel, siger han. 

Frank Schmidt-Hansen mener desuden, at invitationen til de danske borgmestre til COP28 viser, at den danske indsats er noget, man bemærker ude i verden, og som er med til at give inspiration til andre kommuner og byer, der ligeledes gerne vil spille en aktiv rolle i den grønne omstilling. 

- I kommunerne har vi den helt tætte dialog med borgerne. Det er helt naturligt, at vi tager teten, siger han. 

Alle 98 kommuner er med i Klimaalliancen, der er en udløber af DK2020-projektet, og 96 af kommunerne har fået godkendt deres klimahandlingsplaner, så de lever op til målene i Paris-aftalen. Dragør og Glostrup er på vej til at få deres klimaplaner godkendt, lyder det fra Realdania, som er partner i Klimaalliancen. 

- Vi er dem, der har den nødvendige kontakt med borgerne og virksomhederne, og vi kender til de lokale forhold. Jeg tror ikke, at staten kan løse opgaven alene, vi er hinandens forudsætninger for at kunne nå vores klimamål, siger Frank Schmidt-Hansen. 

Samlet set sigter kommunerne mod en CO₂-reduktion på 76 pct. i 2030, hvilket altså er højere end det mål, som Folketinget har sat for Danmark. Det er dog ikke et mål, kommunerne selv kan nå. 

Otte ud af ti kommuner oplyser i KL’s klimabarometer, at de forventer at stå tilbage med en restudledning i klimaregnskabet, som man ikke kan planlægge for, som afhænger af statslige rammer. Det gælder særligt transportsektoren.  

Omstilling tættere på borgerne

Heller ikke borgmester i Middelfart Johannes Lundsfryd Jensen (S), der netop har udgivet bogen Virkelighedsnært, hvor han og folketingsmedlem Ida Auken (S) har samlet grønne succeshistorier fra kommunerne, mener, at klimakampen udelukkende bør være en opgave for staten.  

Han mener heller ikke, at det er en opgave, som kan løses alene gennem afgifter og andre markedskræfter. 

- Som Svend Auken engang sagde, så er markedet en god tjener, men en elendig herre, siger han. 

Byrådet i Middelfart har netop vedtaget en ny klimaaftale med en tidobling af produktionen af grøn strøm i kommunen. 

- Vi har i kommunerne flere værktøjer end staten. Vi har forsyningsselskaberne, kender de lokale forhold, når der skal sættes vindmøller eller solceller op, og kan hjælpe med den borgernære omstilling, siger Johannes Lundsfryd Jensen.

Og netop kontakten til borgerne  bliver vigtig, nu hvor den grønne omstilling rykker tættere og tættere på borgernes hverdag. De lavthængende frugter er plukket, og man skal nu forsøge at plukke dem, som er sværere at nå. 

- Vi står i dag et sted, hvor vi er begyndt at arbejde med borgernes adfærd. Det er ikke længere fjerne tiltag. Vi kommer til at se vindmøllerne fra vores baghave, og når fx Odense forsøger at begrænse CO2-udledning fra bilisme i byerne ved at fjerne parkeringspladser, er det noget, borgerne kommer til at mærke, siger Johannes Lundsfryd Jensen.

Risiko for ingen nettoeffekt

Lars Gårn Hansen fastholder dog, at de kommunale tiltag næppe rykker ved det samlede regnskab. Af den simple grund, at regeringen sigter mod et nationalt 70 pct. reduktionsmål for Danmark.  

- Hvis en kommune skulle nå særligt høje CO₂-reduktioner, kan regeringen nå de nationale mål med mindre skrappe nationale regler og afgifter. Så nettoeffekten af de lokale ekstra indsatser risikerer at være meget begrænset, siger han. 

Han mener derfor, at klimapolitik i kommunerne risikerer at ende med lille eller ingen reel effekt for klimaet. 

- Hvis en kommunalbestyrelse grundlæggende er enig om de nationale mål, er der stor risiko for, at det eneste, man opnår ved at lave særlige klimaindsatser, er at gøre den grønne omstilling dyrere, siger Lars Gårn Hansen. 

Han henviser eksempelvis til lokale tiltag som lavere fartgrænser, der er en meget dyr måde at opnå CO₂-besparelser på i et samfundsperspektiv. Fremfor at fremme klimasagen er risikoen, at det kan koste en del af opbakningen, hvis den grønne omstilling bliver unødvendigt dyr og besværlig for borgerne. 

- Det er vigtigt, at politikere og borgere er klar over, at særlige lokale klimaindsatser næppe har en reel klimaeffekt, fordi staten sigter mod at ramme de nationale klimamål. 

- De nationale CO₂-afgifter gør, at prisen på fossile brændsler og andre klimabelastende varer afspejler regeringens klimamål, og det gør klimavenlige projekter mere økonomisk attraktive. Hvis kommunalbestyrelsen er enig i de nationale klimamål, bør den derfor vurdere klimaprojekter på samme måde som andre projekter, fordi klimafordelen allerede er afspejlet i projektets økonomi.

- Der kan være mange andre grunde end økonomi til at gennemføre et projekt, men tæller man klima med her også, tæller man reelt klimaet dobbelt, fordi det allerede er afspejlet i projektets økonomi, siger Lars Gårn Hansen. 

Masser af værdi lokalt

En af de kommuner, der har ført an med egne klimamål, er København. Her sigtede man efter at opnå klimaneutralitet allerede i 2025.

København måtte dog erkende, at man ikke nåede sit 2025-mål, da man ikke fik støtte til at installere et CO₂-fangstanlæg på toppen Amager Bakke.

- Det er selvfølgelig ærgerligt, at vi ikke nåede vores klimamål, men vi har nået størstedelen, og vi arbejder videre med at nå vores fremtidige klimamål, fortæller teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL). 

I København har man fået international opmærksomhed for sine klimaambitioner. Byen var eksempelvis i 2019 vært for et internationalt klimatopmøde for verdens største byer. 

- Der er ingen tvivl om, at vores klimaambitioner skaber meget værdi til byen. Vi har blandt andet mange virksomheder, som kan udvikle nye løsninger, som kan eksporteres til andre lande, fordi vi stiller krav til dem. Rigtig mange tjener penge på vores cykelkultur, som også er en god investering i forhold til folkesundheden, forklarer Line Barfod. 

For hende er det vigtigt, at klimaindsatserne så vidt muligt også tjener andre kommunale formål. Det kan fx være nærgenbrugsstationer, som både er gode for klimaet og for lighed, eller vejledning til grønnere madlavning i skolerne, som også hjælper på sundhed. 

- Vi har alle forvaltninger med i udviklingen af vores klimaplan, og alle er med til at byde ind med grønne indsatser. 

Hun køber ikke Lars Gårn Hansens vurdering af de kommunale klimatiltag. Ifølge Line Barfod kan kommunerne blandt andet gøre en forskel ved at efterspørge nye løsninger. 

- Vi gør en forskel ved at gå forrest. Tag fx vores ambition om at stille krav om emissionsfri arbejdsmaskiner. Det giver ikke mening, hvis du isoleret ser på et regneark, men vi er med til at rykke på udviklingen, så man udvikler nye maskiner til fremtiden. 

- Hvis ingen går forrest og stiller krav, så kommer udviklingen ikke. Så kan det godt være, at det i dag er dyrere end ellers, men det er den pris værd for, at vi kan skabe den sneboldseffekt, siger Line Barfod. 

Pioner eller ej

Lars Gårn Hansen har et råd til de kommuner og borgmestre, som mener, at det går for langsomt med den grønne omstilling og gerne vil være foregangskommuner. Rådet er at indføre en intern CO₂-skyggeafgift på kommunens indkøb – noget som fx Aarhus Kommune allerede har introduceret.

Aarhus har indført en skyggeafgift på først 850 kr. i 2022, 1.000 kr. i 2023 og stigende til 1.500 kr. i 2030. Hermed vil de mindre klimabelastende indkøb og metoder fremstå billigere i forhold til de knap så klimavenlige alternativer. Afgiften indgår ikke i den endelige pris, men er i stedet med til at skabe et mere oplyst valg for kommunen. 

Helt konkret har det fx betydet, at kommunen indkøber mindre klimabelastende kød og arbejder mere med reparation og genbrug af it-produkter, da det med en CO₂-afgift økonomisk bedre giver mening. 

- Hvis man gerne vil gå forrest og vise vejen frem, er mit råd at gøre det omkostnings-effektivt, så det er attraktivt for andre at lade sig inspirere. Her er skyggeafgiften et godt værktøj, siger Lars Gårn Hansen. 

Men man skal ikke stikke sig selv eller borgerne blår i øjnene. 

- Den ekstra klimaindsats, man gennemfører, vil sandsynligvis ikke have nogen reel klimaeffekt, fordi det i sidste ende bare betyder, at man gør mindre et andet sted i Danmark.

Frank Schmidt-Hansen understreger dog, at klimakampen også er kommunal. 

- Vi har sagt ja til at leve op til Paris-målene gennem vores klimahandlingsplaner. Det er noget, vi i byrådene har forpligtet os til, siger han.