Før i tiden stod FV71 som et vidunderligt enkelt valg. Kun fem partier i Folketinget (S, K, V, R, SF) og fire frasorterede (Kristeligt Folkeparti, Retsforbundet, Venstresocialisterne og Danmarks Kommunistiske Parti). Men det har aldrig været bare i nærheden siden da, og der er heller ingen politikere tilbage fra dengang. Selv Folketingets nestor Bertel Haarder (V) blev først valgt ind ved FV73, der ikke for ingenting blev kaldt et jordskredsvalg med ti partier inde og kun et enkelt frasorteret.

Sådan har det mere eller mindre været siden. Syv partier i Folketinget er det laveste vi har været nede på (FV05), og det holdt endda kun to år. Flest var der efter FV77 med hele 11 partier i Folketinget, hvor alle de frasorterede fra FV71 var kommet ind i varmen sammen med de nye partier Centrum-Demokraterne og Fremskridtspartiet. Eneste frasorterede ved det valg var Pensionistpartiet, blandt hvis mærkesager var at arbejdsløse skulle banke fugecement af gamle mursten, så man ikke behøvede bruge nye til at bygge med. 0,9 pct. af stemmerne blev det til.

Efter Pensionistpartiet fulgte yderligere en længere række marginalpartier. Ved FV79 Kommunistisk Arbejderparti med forkortelsen KAP og det satiriske slogan ‘Sig KAP til din klassekamp’, der blev fundet på af en af de talløse andre fraktioner, som venstrefløjen var splittet op i dengang. Ved næste valg endnu et initialparti, SAP, en forkortelse for Internationalen Socialistisk Arbejderparti, og ved næste igen den indtil da absolut mindste partidannelse, Marxistisk-Leninistisk Parti, der ved FV84 blot opnåede 975 stemmer i hele landet. Et antal der kan omregnes til 0,0 pct. og vel egentlig også en slags præstation.

Næste valg derefter, FV87, satte yderligere rekorder. 16 partier på stemmesedlen, og 7 af dem blev sorteret fra i stemmeboksene. Eneste repræsenterede venstrefløjsparti var Fælles Kurs, en slags politisk fløj af det bramfri Sømændenes Forbund. Men det holdt mindre end et år, så var der valg igen og ved FV88 var de ude igen, uden at andre og nye eksotiske partier kom ind i stedet.

Det efterfølgende FV90 var en slags foreløbig sidste krampetrækning for de chanceløse partier. Retsforbundet opstillede for sidste gang, og det gjorde også Fælles Kurs, De Grønne og Det Humanistiske Parti, mens det sovjettro kommunistparti DKP end ikke forsøgte sig efter murens fald. Ved dette valg overtog humanisterne bundrekorden fra marxist-leninisterne og fik skallede 763 stemmer. FV90 var også Enhedslistens første folketingsvalg, der ganske vist ikke bragte partiet op over spærregrænsen i første hug, men det kom det så næste gang og er blevet der lige siden.

Efter det er nye partier dukket op i mere behersket mængde. Ved FV94 var der ingen nye partier, men dog en nyskabelse i form af Jacob Haugaard, den hidtil eneste der er blevet valgt som løsgænger. FV98 bød på to nye partier, Dansk Folkeparti der allerede ved det efterfølgende valg sendte sit ophav Fremskridtspartiet ud i glemsel, og Demokratisk Fornyelse der selv sørgede for sin glemsel allerede fra starten.

Ved FV01 røg foruden Fremskridtspartiet også Centrum-Demokraterne ud, og det blev sidste gang Kristeligt Folkeparti opnåede valg under sit gamle navn. En oplevelse partiet endnu har til gode under sit nye navn Kristendemokraterne, selv om det har forsøgt lige siden. FV07 gav valg til Ny Alliance, der siden transformerede sig til Liberal Alliance og stadig er med, og ved FV15 kom Alternativet ind.

Dermed er vi fremme ved FV19 og atter tilbage ved tilstandene fra slut-1980’erne og start-1990’erne med nye partier i bundter. Nye Borgerlige, Klaus Riskær Pedersen og Stram Kurs, der blev opstillingsberettigede i den rækkefølge og vel med nogen rette også kan siges at være outrerede i den rækkefølge. Kristendemokraterne falder lidt uden for begge rækkefølger, og med 9 partier der søger genvalg og 4 der også vil med til festen vil endnu en tredje rækkefølge manifestere sig når den uundgåelige frasortering gøres op.

Uundgåelig, fordi der de facto er en overgrænse for hvor mange varianter af outreret politik vælgerne orker på én gang, og den fremgår af at der ikke har været et folketingsvalg under den nugældende grundlov hvor alle opstillede partier kom ind. Der er ingen grund til at FV19 skulle blive en undtagelse fra den regel, vel snarere tværtimod.